Rask Hovedgård

Rask blev i flere århundreder ejet af medlemmer af den samme familie.

Rask var én af de mange herregårde, der i 1900-tallet blev omdannet til institution.

Rask Hovedgård

Fruens Vej 15

8763 Rask Mølle

Region Midtjylland - Hedensted kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Mogens Skov Reenberg, Henny Reenberg

Godsets størrelse: 12,35 ha

Funktion: Ingen oplysninger

Rask Hovedgård

Hovedbygning

Rask Hovedgårds hovedbygning er på alle sider omgivet af voldgrave.

Dele af den nuværende hovedbygning og vestfløj stammer fra en tidligere hovedbygning, der blev opført i 1827. Dette trefløjede bindingsværksanlæg brændte i 1840, og den nuværende hovedbygning blev opført mellem 1840-42.

Bygningen blev opført på fundamenterne af den tidligere hovedbygning.

Den genopførte hovedbygning, som i væsentlige træk endnu er bevaret i 2011, er et trefløjet anlæg i én etage. På hovedfløjen er der dog opført en frontspids i to etager.

Ved østfløjen er der efter 1842 blevet opført to udløberfløje. Den sydligste af disse udløberfløje blev opført i 1900.

Bygningen, der i 2013 var hvidkalket, har tegltag.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.

Læs mere om fredning HER

Rask Hovedgård

Andre bygninger

Ved udstykningen i 1922 blev Rasks avlsgård nedrevet.

Omgivelser

Hovedbygningen er omgivet af voldgrave og er forbundet med omgivelserne af to broer. Voldsted og broer er fredet.

Dele af hovedgårdsmarkernes stengærder er endnu bevarede.

Ejerhistorie

Første gang Rask blev nævnt var i 1492. Nogen sammenhængende ejerhistorie kan ikke sammenstykkes fra denne periode, men Rasks næste ejere - Erik og Søren Gødesen, der ejede gården i 1498 - satte sig spor ind i de følgende århundreder. Søren Gødesen overtog gården på et tidspunkt mellem 1498 og 1532, og hans slægtninge ejede gården frem til 1661.

I 1661 blev Rask ejet af Mette Grubbe, der var enke efter Ebbe Ulfeldt og dermed svigerinde til Corfitz Ulfeldt og Leonora Christine. Mette Grubbe havde ingen børn, og det var derfor hendes bror, Alexander Grubbe, og nevøer, der arvede hovedparten af gården ved hendes død i 1683.

Med enevældens indførelse i 1660 fik borgerlige mulighed for at erhverve sig jord og herregårde. For Rasks vedkommende medførte dette, at den borgerlige Mourids Hansen Høyer mellem 1686 og 1689 kunne købe gården af Alexander Grubbe og hans nevøer.

Mourids Høyers arvinger solgte i 1723 gården til kaptajn Henrik Larsson. Larsson solgte imidlertid allerede i 1731 gården til Hans Marcussen. Marcussens stedsøn, Laurids Ammitzbøl, overtog Rask i 1766, og ved hans død ti år senere blev gården solgt til kancelliråd Andreas Bjørn.

Kronen søgte i slutningen af 1700-tallet at fremme antallet af selvejerbønder, dvs. bønder der ejede deres egen gård. I 1769 fik godsejerne derfor mulighed for at bevare skattefriheden for hovedgårdsjorden, selv om de frasolgte fæstegodset. Andreas Emmanuel Bjørn, der i 1791 havde overtaget Rask efter sin far, fik i 1798 - i tråd med kronens politik - tilladelse til at bevare hovedgårdens skattefrihed, skønt han solgte store dele af fæstegodset.

Andreas Emmanuel Bjørn døde i 1810, hvorefter enken Charlotte Nicoline Qvottrup overtog gården. Hun fik i 1819 fik tilladelse til at udstykke 45 parceller af hovedgården.

Gården havde en række skiftende ejere mellem 1837 og 1921, hvor Rask blev købt af Skanderborg Amts Udstykningsforening. I 1922 udstykkede foreningen 38 statshusmandsbrug af den tidligere hovedgårdsjord. Hovedbygningen blev købt af enkefru Dorph-Broager, der indrettede Rask til et rekonvalescenthjem.

I 2013 var Rask ejet af Mogens og Henny Reenberg.

Ejerrække

(1492) Lars Grøn

(1498) Søren Gødesen / Erik Gødesen

(1543) Søren Gødesen

(1543-1552) Karen Gødesen

(1552-1363) Iver Sørensen Rask Gødesen

(1363-ca.1577) Barbara Splidsdatter Fasti, gift Gødesen

(1577-1591) Maren Sørensdatter Gødesen, gift Glambek

(1591-1600) Claus Glambek

(1600-1609) Claus Glambek og Birgitte Rosenkrantz, gift Glambek

(1609) Sophie Clausdatter Glambek, gift Pax