• Region Syddanmark, Nordøstfyn, Kerteminde Kommune, 5 km
syd for Munkebo
• Adresse: Ulriksholmvej 96, Kølstrup, 5300 Kerteminde. Telefon: 64 49
13 00
• Adgang til udstilling af glaskunst i sydfløjens hvælvede
kældre. Hovedbygning udlejet, tidligere herregårdspension, nu Institut for
Kunstterapi ved Vibeke Skov
• Godsejer Lisbet Haustrup, Ørnfeldt har sat til salg for 25 mill. den 25-10-2016 - solgt 17-05-2017
• Bolig 894 m², 27 værelser, kælder
700 m², grund 54.346 m²
• Ulriksholm og Ørnfeldt godser er på 337 hektar (sammenlagt
med Ørnfeldt Gods)
• Opført 1636-1646. Ombygget 1828. Ændringer i 1865.
Restaureret 1953
Syd for Munkebo med en storslået udsigt over Kertinge Nors
sydlige bredder ligger et af Chr. 4.'s mere ukendte og upåagtede
bygningsværker, herregården Ulriksholm. Den er opstået af godset Skinnerup, som
kongen byttede sig til i 1616. Chr. 4. påbegyndte opførelsen af
renæssancegården i 1630'erne. I 1645 overlod han gården til sin søn med Vibeke
Kruse, Ulrik Christian Gyldenløve, der afsluttede byggeriet.
VIGTIGE ÅRSTAL
Ca. 1500 Hovedgården Skinnerup tilhørende den fynske
adelsslægt Akeleye.
1616 Chr 4. mageskifter Skt. Hans Kloster i Odense med
Christen Akeleyes Skinnerup.
1645 Skinnerup overdrages under navnet Ulriksholm til Ulrik
Chr. Gyldenløve.
1860 Gennemgribende ombygning ved NS Nebelang.
1947 N.J. Haustrup erhverver Ulriksholm.
1952 Sammenlagt med naboejendommen som A/S Ørnfeldt Gods.
Ulriksholm Slot 2012: Slotsgården
Ulriksholm Slot 2012: Havefacaden
• Bygningen
Ulriksholm er opkaldt efter Ulrik Chr. Gyldenløve, der 15 år
gammel fik det halvfærdige nybyggede herregårdsanlæg foræret af sin far, Chr 4.
Ulriksholm består i dag af vinkelbyggede fløje i typisk renæssancestil røde
sten, svungne gavle, ottekantet trappetårn og hvælvede kældre. Den lave sydfløj
med kælder båret af svære søjler med 2x4 krydshvælv er opført i Chr. 4.'s
ejertid ifølge murankrene på vestgavlen i 1636. Oprindelig var bygningen i to
etager, men øverste etage blev nedrevet ved en »istandsættelse« i 1828.
Vestfløjen, der nu fremstår som hovedbygningen, er i to
etager med et midtstillet trappetårn. Fløjen er opført af Ulrik Chr. Gylden
løve kort efter hans overtagelse af stedet. Murankre på vestfacaden angiver
Gyldenløves initialer VCGL og årstallet 1646.
Bygningerne, der i det ydre umiddelbart fremstår som ret
autentiske renæssancehuse fra ChrA.'s tid, har dog i 1800-tallet været udsat
for en temmelig hårdhændet behandling. Det begyndte med ødelæggelsen af Chr.
4.'s sydfløj i 1828 og fortsatte i 1860'erne med den dertil indrettede arkitekt
N.S. Nebelongs restaurering. Nebelongs historiske korrektioner er dog atter
blevet fjernet i 1900tallet med undtagelse af tårnspiret.
• Interiør
Bortset fra kælderhvælvingerne er der ikke meget tilbage i
det indre fra 1600-tallets givetvis fornemme renæssanceinteriør. Først var der
svenskerne i 1657-59, og da Gyldenløve døde under krigen i det belejrede
København, blev gården af den forgældede kongefamilie afhændet til
kreditorerne. Utallige har ejerne været siden 1660.
Rumfordeling, paneler, lofter og bemaling bærer stærkt præg
af skiftende tiders brug, i nyere tid som herregårdspension og nu
kunsthøjskole. Ulriksholm har siden 1947 været ejet af familien Haunstrup, der
i 1950'erne lagde gårdens jorder ind under den tidligere proprietærgård 0rnfelt
et par km syd for Ulriksholm.
• Omgivelser
Fra den kønne park på hovedbygningens østside er der udsigt
over Kertinge Nor mod sognekirken i Kølstrup ved Norets sydøstlige bredder. På
sydvestsiden af hovedbygningen ses endnu velbevarede rester af
voldgravsanlægget. Endelig er den vestlige del af haven indrettet som
blomsterhave med skulpturer.
Ulriksholm omkring 1870
• Historie
I herregårdens navn bæres mindet om Chr. 4.'s trofaste søn,
Ulrik Cht. Gyldenløve (1630-1658) Han var søn af Chr. 4.'s sidste elskerinde
Vibeke Kruse og kom som sådan til at stå i modsætningsforhold til Kirsten Munks
døtre og deres mænd med Corfits UIfeldt i spidsen.
Ulrik Chr. Gyldenløve døde kun 28 år gammel af sygdom i det
af svenskerne indesluttede København. Inden da havde han både i det forgæves
forsvar af Fyn mod de talmæssigt overlegne svenske tropper og under Københavns
belejring udmærket sig som en af svenskekrigenes få danske helte. Mens hans
gods blev hærget af de svenske besættelsestropper på Fyn, kæmpede han for den
danske sag trods svær sygdom under hele tilbagetoget til hovedstaden.
Under forsvaret af København fra august 1658 var det først
og fremmest de af Gyldenløve ledede succesfulde udfald mod de svenske
belejringstropper, der holdt modet oppe hos de danske forsvarsstyrker.
Kongesønnen udviklede sig til en ekspert i partisankrig.
Ulrik Chr. Gyldenløve døde, formentlig af lungebetændelse,
den 11. december 1658. Hans lig var opstillet på Københavns vold under
svenskernes forgæves stormløb natten mellem den 10. og 11. februar 1659, og han
medvirkede således til det sidste (og lidt mere) til, at det ikke lykkedes
svenskerne at indtage vor hovedstad.
Ulriksholm er oprettet i 1525 af Mikkel Pedersen Akeleye og
kaldtes tidligere Skinnerup.
I 1616 overtog Christian 4. slottet, og fra 1636 til 1646
udbyggede han det. Den nuværende hovedbygning er opført i denne periode. Han
overdrog det herefter til sin søn Ulrik Christian Gyldenløve, som han havde med
Vibeke Kruse. Slottet blev omdøbt til Ulriksholm i 1645, men den unge grev
Ulrik Christian Gyldenløve nåede dog kun at nyde sin bolig i få år; han døde allerede
i 1658, kun 28 år gammel.
Ulriksholm ligger i Kølstrup Sogn, Bjerge Herred, Kerteminde
Kommune – ca. 6 km sydvest for Kerteminde. Slottet er bygget på et bakkedrag
ved Kertinge Nor, og der er tilmed udsigt over Kerteminde Fjord.
Slottet er et typisk renæssanceslot. Slottet stod færdig i 1645,
men tårnet er tilføjet i slutningen af det 18. århundrede. Slottet er fredet og
delvist åbent for offentligheden.
Ejere af Ulriksholm
(1525-1539) Mikkel Pedersen Akeleye
(1539-1589) Knud Mikkelsen Akeleye
(1589-1616) Christian Madsen Akeleye
(1616-1645) Kronen
(1645-1658) Ulrik Christian greve Gyldenløve
(1658-1673) Thomas Seymaldt
(1673-1676) Abel Cathrine von der Wisch gift Osten
(1676-1679) Torben Nielsen
(1679-1682) Nicolaus von Brüggemann
(1682-1703) Hedvig Spend gift (1) von Brüggemann (2) von
Kampen
(1703-1730) Godske Hans von Brüggemann
(1730-1761) Ulrik Frederik von Heinen
(1761-1790) Cathrine Godskesdatter von Brüggemann gift von
Heinen
(1790-1826)
Poul Rosenørn
(1826-1855)
Rasmus Petersen
(1855-1860)
Adam Christopher Holsten-Charisius
(1860-1863) Gustav Alexander Berner-Schilden-Holsten
(1863-1895) Frederik Vilhelm Steen Danneskiold-Samsøe
(1895-1925) Eugenie Frederikke Charlotte Clara
Holstein-Ledreborg gift af Danneskiold-Samsøe
(1925-1928) Hans Benedict greve Ahlefeldt-Laurvig
(1928-1947) Helge de Plessis-Richelieu
(1947-1952) Niels Johannes Haustrup
(1952-1986) Ulriksholm Og Ørnfeldt A/S v/a Kurt Allan
Haustrup
(1986-1998) Ørnfeldt Gods A/S v/a Lisbet Haustrup / Ole
Stenderup / enkefru Helle Haustrup
(1998-2011) Ørnfeldt Gods A/S v/a Lisbet Haustrup
(2011-2017) Ulriksholm A/S
(2017-20xx) ???