Logo

Lille Restrup

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Lille Restrup

  

Restrup var fra 1646 til 1656 ejet af den velhavende rigsråd Mogens Kaas.

Restrup mistede hovedgårdsstatus i 1691 og fortsatte en periode som almindelig fæstegård.

Christian Sørensen Thestrup erhvervede i 1737 gården, som han atter oparbejdede til herregårdsstatus.

Gården kendes efter 1800-tallet som Lille Restrup.

Hovedbygningen er et trefløjet anlæg i kløvet kampesten i én etage.

Avlsgården brændte i 1950, hvorefter en ny er blevet opført syd for hovedbygningen.

 

Lille Restrup Hovedgaard

Lille Restrupvej 71

9620 Aalestrup

Region Nordjylland - Vesthimmerlands kommune

Offentlig adgang: Åbent om eftermiddagen første og sidste søndag i måneden og efter forudgående aftale

Ejer: Erik William Scharling Winther

Tlf: 98 64 11 00 - Mobil: 21 41 27 11

E-mail: Restrup@restrup.dk - www.restrup.dk

Godsets størrelse: Ingen oplysninger

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug og oplevelsesøkonomi

Forbindelser: Aastrup (Jylland)

 

 

Hovedbygning

I 1738 opførte daværende ejer Christian Sørensen Thestrup en ny borggård. En senere brandtaksation fortæller, at denne borggård var et trefløjet anlæg. Mod nord var hovedfløjen, som var opført af grundmur med tegltag. Den østre fløj var kortere, men ellers bygget på samme måde. Vestfløjen var ligeledes i grundmur, dog endnu kortere end østfløjen.

 

Daværende ejer J. H. A. Kjeldsen lod i 1870 den hovedbygning opføre, som stadig står i 2013. Den er et trefløjet anlæg, bestående af en hovedfløj og to sidefløje. Bygningen er i én etage og er bygget i kløvet kampesten. Den er udstyret med en frontspids mod gården og har tegltag. I forstuen er der anbragt en sten med slægten Kaas' våbenskjold indhugget.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.

 

Lille Restrup

 

Lille Restrup

 

Lille Restrup

 

Andre bygninger

Udover at opføre en ny borggård byggede daværende ejer Christian Sørensen Thestrup også en ny avlsgård i 1748.

Avlsgården brændte i 1950 og blev herefter genopført syd for hovedbygningen ved arkitekt A. Wagner Smitt. Den består af fire sammenbyggede længer med pladetag og er delvist i kampesten.

Fredningsstatus 2013: Avlsgården er ikke fredet.

 

Omgivelser

Stendiger fra Christen Sørensen Thestrups gård kan stadig ses i landskabet.

Til Lille Restrup hører der en have på ca. 10 tdr. land med en lindeallé. Den blev anlagt i 1860, og er omgivet af en kampestensmur.

 

Ejerhistorie

Restrups ældste ejerhistorie er meget dunkel og utydelig. Denne usikkerhed skyldes for det første det forhold, at Restrup oprindelig var en landsby, hvilket betød, at flere gårde gik under betegnelsen Restrup. For det andet var der indtil 1508 flere, der havde pant i gården, som således ikke var tilskrevet én person.

 

Restrup kan altså sættes i forbindelse med flere ejere, hvoraf slægten Skadeland med sikkerhed var iblandt i sidste halvdel af 1400-tallet. I 1508 blev gården solgt til Niels Clementsen, som døde i 1518, hvorefter Kronen beslaglagde alt hans gods.

 

Dette blev dog tilbageleveret året efter af Christian II (1481-1559) til hans enke, Anne Mikkelsdatter, hvis datter, Kirsten Nielsdatter, i 1526 bragte Restrup til sin mand Christen Harbou. Han kunne dog ikke få bekræftet Restrups skattefrihed og adelige privilegier. Han måtte således gennem en stor og dyr retssag, som først i 1542 faldt ud til hans fordel. Spørgsmålet om Restrups herregårdsprivilegier skulle blive et tilbagevendende tema i gårdens historie.

 

Efter hans død arvede sønnen, Jørgen Harbou, gården. Han døde i 1609, hvorefter hans søn Otto Harbou, overtog Restrup. Under Otto Harbous ejerskab blev dele af gården afhændet, hvilket betød, at sønnen, Niels Harbou, ikke kunne overtage gården som eneejer efter sin fars død.

 

Niels Harbous svigerfar Laurids Lunov må på dette tidspunkt have erhvervet part i Restrup, som han ved sin død havde givet videre til sin enke Else Kragh og sine tre sønner. Niels Harbou formåede blot at udkøbe sin svigermor, Else Krag, hvorimod svogrene beholdt deres rettigheder. En af dem, Jesper Lunnow, udkøbte først sine brødre og i 1633 også Niels Harbou, hvorefter han blev eneejer.

 

Denne samling af gården havde dog været en bekostelig affære, hvilket betød, at Jesper Lunnow allerede i 1634 måtte pantsætte gården til Jens Juel. Restrups skæbne er i de følgende år noget dunkel. Det er dog sandsynligt, at gården blev overtaget af panthaveren, efter hvem den ad forskellige veje er havnet hos Hilleborg Bille.

 

Hendes mand Christoffer Pax solgte i 1646 gården til den velhavende rigsråd Mogens Kaas, som med stor dygtighed administrerede og forøgede sit private jordegods. Sønnen, Erik Kaas, havde dog ikke samme talent og satte således hurtigt sin arv til. Dette gik også ud over Restrup, som blev overtaget af en række kreditorer, der spredte gårdens tilliggende fæstegårde for alle vinde.

 

Restrup var herefter kun en lille herregård, da Jens Jørgensen Seerup i 1669 kom i besiddelse af den, men også han havde svært ved klare driften. Dette skyldtes i høj grad tabet af bøndergodset, der betød, at hovedgården havde mistet den gratis arbejdskraft, som bøndernes hoveripligt repræsenterede. Efterhånden blev også selve gårdbygningerne nedbrudt, og der stod hverken hovedbygning eller avlsgård, da gårdens marker solgtes i 1686.

 

Restrup ophørte derfor som herregård, da den nye ejer Peder Rasmussen i 1691 frasagde gården alle adelige sædegårdsprivilegier. Peder Rasmussen solgte herefter Restrup, men fæstede (lejede) straks jorderne af den nye ejer. Restrup er eksempel på, hvordan en herregård gennem dårlig drift og frasalg af bøndergods kunne synke ned og ende som almindelig fæstegård under andre herregårde.

 

Eller i særlige tilfælde atter genopstå! I 1737 erhvervedes Restrup af Christen Sørensen Thestrup. Han var født som søn af en selvejerbonde, men grundet sin dygtighed og arbejdsomhed var han avanceret i samfundet og var således blevet herredsfoged i Rinds herred. Han fik stor betydning for Restrup, da han gjorde den stærkt forsømte gård driftig igen. Han genetablerede Restrup som hovedgård ved at lægge i alt 76 bondegårde og 40 husmandsbrug til gårdens bøndergods, og han genopbyggede i sin ejertid både hovedbygning og avlsgård. Christen Sørensen Thestrup blev meget velhavende, og ud over Restrup erhvervede han også herregården Viffertsholm.

 

Efter Christen Sørensen Thestrups død i 1761 overgik gården til enken, Maren Lynderup, der i 1764 afstod den til sønnen Christen Thestrup. Han døde imidlertid allerede i 1773, hvorefter moderen igen overtog gården.

I 1781 blev Restrup solgt på auktion til Søren Thestrup og forblev i familiens eje indtil 1827. Fra 1800-tallet begyndte gården at kaldes Lille Restrup, og er gennem 1800-tallet karakteriseret ved mange ejerskift.

 

Under familien Kjeldsens ejerskab fra 1870 opførtes den nuværende hovedbygning og gårdens drift genopbyggedes atter til et landbrug på ca. 100 ha.

Gården drives i 2013 som landbrug og med bl.a. overnatning og udlejning af selskabslokaler

 

Ejerrække

(1508-1518) Niels Clementsen

(1518-1519) Kronen

(1519-1526) Anne Mikkelsdatter, gift Clementsen

(1526-1556) Christen Harbou

(1556-1560) Niels Harbou

(1560-1564) Enke efter Niels Harbou

(1564-1587) Iver Grøn

(1587-1609) Jørgen Harbou

(1609-       ) Otte Harbou

(       -1633) Niels Harbou

(       -1624) Laurids Lunov

(       -1626) Else Krag, gift Lunov

(1622-1637) Jesper Lunnow

(1637-       ) Jens Juel

(       -1646) Hilleborg Bille

(1646-1656) Mogens Kaas

(1656-1666) Erik Kaas

(1666-1669) Karen Andersdatter Schiøtte, gift Rumohr

(1669-1684) Jens Jørgensen Seerup

(1684-1686) Boet efter Jens Jørgensen Seerup

(1686-1691) Peder Rasmussen

(1691-1696) Jakob Ross

(1696-1696) Peder Rasmussen

(1696-1723) Hieronymus Christian Basballe

(1723-1737) Forskellige ejere

(1737-1761) Christen Sørensen Thestrup

(1761-1764) Maren Lynderup, gift Thestrup

(1764-1773) Christen Thestrup

(1773-1781) Maren Lynderup, gift Thestrup

(1781-1799) Søren Thestrup

(1799-1809) Søren Thestrup

(1809-1827) Christian Michael Thestrup

(1809-1827) J. Foss

(1827-1831) Hans Svanholm

(1831-1837) S. Norss

(1837-1858) C. N. Schmidt

(1858-1867) Enke efter C. N. Schmidt

(1867-1889) J.H.A. Kjeldsen

(1889-1932) Mathias Kjeldsen

(1932-1948) J.H.A. Kjeldsen

(1948-1961) E. Winther

(1961-       ) K.A. Winther

(2007-20xx) Erik William Scharling Winther

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 4.157 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvor tit spiser du oksekød til aftensmad?



Effektiv reklame - klik her