Logo

Sparretorn

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Sparretorn 

 

Sparretorns historie kan spores tilbage til omkring 1500, hvor gården var ejet af den danske adelsmand Peder Bille.

Gården blev i 1719 gjort til fri hovedgård af Anne Catharine Banner og omdøbt til Bannerslund.

Sparretorns hovedbygning er revet ned.

Til Sparretorn hører tre fritliggende avlslænger, som dels er i grundmur, dels i bindingsværk.

 

Sparretorn

Fønsskovvej 27

5580 Nørre Aaby

Region Syddanmark - Fyn og øer - Middelfart kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Bendt lensgreve Wedell

Hovedgård: 238 ha

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug

Forbindelser: Wedellsborg 

Sparretorn hører under Wedellsborg Landbrug, der er en del af Frijsenborg & Wedellsborg Land- og Skovbrug, som har et samlet landbrugsareal på 3250 ha. Heraf udgør Wedellsborgs andel ca. 2000 ha fordelt på flere hovedgårde og andre ejendomme

 


Hovedbygning

Den tidligere hovedbygning er blevet revet ned.

Den var opført i 1888 og bestod af en hovedfløj i én etage. Hovedfløjen blev afsluttet af korte tværstillede tværfløje i to etager. Bygningen var opført i røde sten over en høj kælder og havde skifertag.

 

Andre bygninger

På Sparretorn er bevaret tre fritliggende avlslænger opført i 1877.

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.

 

Omgivelser

Sparretorn er beliggende på halvøen Fønsskov ca. to kilometer vest for byen Føns i et jævnt terræn.

 

Ejerhistorie

Sparretorns ejerforhold er noget usikre, men kan spores tilbage til omkring 1500, hvor gården var ejet af den danske adelsmand Peder Bille. Han døde i 1508, hvorefter gården overgik til hans svoger Henrik Knudsen Gyldenstierne, der ejede den frem til sin død i 1517.

 

Gården var på dette tidspunkt blot en almindelig bondegård uden nogen særlig status. Gyldenstierne lagde således gården under sin herregård Wedellsborg, og Sparretorn blev i 1530 nævnt blandt det øvrige fæstegods i forbindelse med et skifte mellem Henrik Knudsen Gyldenstiernes enke Karen Bille og parrets børn.

 

Gårdens ejerforhold er herefter omgivet med en vis usikkerhed indtil 1672, hvor Sparretorn endnu var en del af fæstegodset under grevskabet Wedellsborgs oprettelse. I 1680'erne fik gården imidlertid status som en selvstændig, men ukomplet hovedgård. Dette betød bl.a., at ejerne - selv om de slap for at betale tiende - ikke nød den samme skattefrihed, som de komplette herregårde gjorde.

 

Senere blev Sparretorn overtaget af Kronen, der ejede den frem til 1718. Dette år kom den i forbindelse med et mageskifte til Anne Catharine Banner. Gården oplevede under hendes ejerskab sin storhedstid, da den her blev gjort til fri hovedgård og omdøbt til Bannerslund.

 

Anne Catharine Banner døde i 1739, hvorefter gården igen fik navnet Sparretorn. Efter hendes død indgik gården atter i grevskabet Wedellsborg, hvor den fungerede som forpagtergård, hvilket den har gjort siden.

 

Ejerrække

(1500-1508) Peder Bille

(1508-1517) Henrik Knudsen Gyldenstierne

(1517-1540) Karen Bentsdatter Bille gift Gyldenstierne

(1540-1562) Mogens Henriksen Gyldenstierne / Knud Henriksen Gyldenstierne / Christopher

                   Henriksen Gyldenstierne

(1562-1604) Henrik Christophersen Gyldenstierne

(1604-1610) Gabriel Christophersen Gyldenstierne

(1610-1622) Niels Henriksen Gyldenstierne

(1622-1642) Hans Johansen Lindenov

(1642-1659) Hans Hansen Lindenov

(1659-1664) Elisabeth Augusta Munk gift Lindenov

(1664-1664) Christian Urne

(1664-1666) Hannibal Sehested

(1666-1666) Christiane Sophie Hannibalsdatter Sehested gift von Wedell

(1666-1706) Wilhelm Friedrich lensgreve Wedell

(1706-1708) Hannibal lensgreve Wedell

(1708-1725) Anne Catharine Christiansdatter Banner gift Wedell

(1725-1757) Christian Gustav lensgreve Wedell

(1757-1766) Hannibal lensgreve Wedell

(1766-1817) Ludvig Frederik lensgreve Wedell

(1817-1828) Hannibal Wilhelm lensgreve Wedell

(1828-1882) Carl Wilhelm Adam Sigismund lensgreve Wedell

(1882-1883) Julius Wilhelm Georg Ferdinand lensgreve Wedell

(1883-1920) Wilhelm Carl Joachim Ove Casper Bendt lensgreve Wedell

(1920-1959) Julius Carl Hannibal lensgreve Wedell

(1959-1982) Charles Bendt Mogens Tido lensgreve Wedell

(1982-20xx) Bendt Hannibal Tido lensgreve Wedell

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 11.651 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Skal Danmark have nye sikre atomkraftværker?
Effektiv reklame - klik her