Logo

Klodskovgaard

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Klodskovgaard

 

Klodskovgård v/Ulrik Christian Nobel 

Adresse: Klodskovvej 13

4800 Nykøbing Falster

Telefon: 54 43 02 48

 

Klodskovgaard ligger ved Nykøbing Falster, ejes af Ulrik Nobel og bebos i dag af tre generationer af Nobel-familien.
Areal: 430 Hektar. Jagtterræn: 40 hektar,...

Drift: Landbrug og skovbrug. Der dyrkes bl.a. æbler og kirsebær.

Fire godser går sammen om æbleproduktion

Man skal sætte sig grundigt ind i en ny produktions mange detaljer for at blive dygtig nok. – Et færdigt nichekoncept leveret udefra og forvaltet med venstre hånd dur ikke, hævder Ulrik Nobel, Klodskovgaard.

 

Det var næppe en håndfuld herregårde på Falster, Jeppe Åkjær i digtet »Som dybest brønd« havde i tankerne, da linierne »da står en ny tids bonde på sin toft - og lytter ud mod andre lærkesange« for snart 90 år siden flød fra hans pen på gården Jenle ved Skive.

 

Ikke desto mindre udgør godserne Pandeberg, Ny Kirstineberg, Gl. Kirstineberg, Klodskovgaard, Vennerslund og Skørringe et interessant nybrud og viser nye veje for godsdrift i tæt samarbejde naboer imellem. Måske er det her på Falster den nye tids bonde allerede for længst har lyttet ud mod andre lærkesange og taget bestik af den fremtid, der venter. En fremtid hvor forpligtende samarbejde, rationalitet og professionel tilgang er i højsædet.

 

På kryds og tværs eksisterer der mellem godserne aftaler om roedyrkning, såarbejde, transportopgaver, kirsebærdyrkning, administrationsopgaver og - i tilfældet mellem Pandebjerg I/S og Gl. Kirstineberg – et fælles selskab om driftssamarbejde.

 

Den nyeste aktivitet i det mangfoldige netværk tæller de fire af godserne, der ligger tættest Guldborgsunds milde kystklima, er etablering af et aktieselskab, der med en 4,5 millioner stor investering kaster sig over æbleproduktion på 30 hektar.

 

Formanden for æble-aktieselskabet er godsejer Ulrik Nobel, Klodskovgaard.

- Uden jeg helt kan huske, hvordan vi præcist fik startet, etablerede vi os allerede for et par år siden som en slags arbejdsgruppe med os i den yngre generation på gårdene som deltagere, altså Axel Castenschiold, Kim Brockenhuus-Schack, Lars Hvidtfeldt og jeg selv.

 

Det er først her i 2004, hvor investeringen går i gang, at aktieselskabet er dannet.

Belært af erfaringerne med kirsebærplantagen på Klodskov for godt ti år siden, er Ulrik Nobel særdeles klar i mælet, når det gælder opstart af en ny produktion.

 

- Surkirsebærrene her på Klodskov har ikke været den store succes, og jeg overvejer stærkt at nedlægge plantagen. Vi havde ikke selv sat os ordentligt ind i produktionen. Om det er plantematerialet eller noget andet, ved jeg ikke. Men netop vores træer yder slet ikke det samme udbytte som den tilsvarende plantage på Ny Kirstineberg få kilometer herfra. De bliver passet fuldstændigt ens og af de samme folk.

 

Surkirsebærplantagerne på Klodskov og Ny Kirstineberg blev etableret i forbindelse med et koncept om levering af bær til Vallø Saft med Grønt Center i Holeby som projektdeltager.

- Denne gang har vi alle fire involveret os fagligt i undersøgelserne af alle aspekter af både æbleproduktion og afsætning. Vi har besøgt mange avlere og studeret forskellige produktionsmetoder i både Danmark og udlandet. Og jeg vil godt her pointere, at vi er blevet rigtig godt modtaget og fået utrolig meget hjælp, siger Ulrik Nobel.

 

- Efter dette forløb kan jeg kun sige, at jeg aldrig vil anbefale andre at gå ind i en ny produktion uden at sætte sig grundigt ind i de mange faglige aspekter først. Det er vigtigt selv at have føling med alle forhold, når der undervejs skal træffes mange små og store beslutninger, lyder rådet.

Blandt overvejelserne var også etablering af eget frugtlager og etablering af en selvstændig afsætning. Begge dele blev droppet til fordel for afsætning gennem Dansk Kernefrugt.

- Dansk Kernefrugt råder over hele apparatet til lagring og salg. Og selv om der kun er en selvforsyningsgrad på 30-35 procent i Danmark og en præference for danskdyrkede æbler for tiden, må vi erkende, at vi befinder os i et hårdt marked, hvor vi konstant vil være under pres fra udlandet, erkender Ulrik Nobel.

 

Produktionssamarbejdet mellem de fire partnere kommer til at leve sit helt eget liv og skal køre selvstændigt, hvor hver partner har lige store andele.

- For det første skal produktionen have en størrelse som en mand kan overskue, men også så stor at han fagligt kan specialisere sig til kun at have med æbleproduktionen at gøre. I vores tilfælde er det en medarbejder her fra Klodskovgaard, Jes Jensen, der er udset til at være driftsleder på æbleproduktionen, forklarer Ulrik Nobel.

 

- Der må for alt i verden ikke blive tale om, at æblerne bliver et venstrehåndsarbejde for de direkte involverede. Af hensyn til et smidigt samarbejde tilplanter vi næsten lige store arealer hos hver partner således, at vi på alle måder er ligestillet i samarbejdet.

Alt arbejdet med etablering og drift af æbleproduktionen foregår med timeregistreringer og administreres fra godskontoret på Gl. Kirstineberg.

 

På spørgsmålet om, hvorfor der er valgt fire lokaliteter til projektet anfører Ulrik Nobel:

- Dels er det ikke noget stort logistisk problem at være fire steder, idet de fire ejendommes jordtilliggender rent fysisk støder sammen.

- Men med kirsebærproduktionen i erindring finder vi det også formålstjenligt at sprede risikoen for bonitet og klimaforskelle, som angiveligt kan have ganske stor betydning. Jordtypen er vel typisk en mild JB 6 jord, lyder Ulrik Nobels vurdering.

 

I første omgang er der ikke etableret vanding i plantagerne.

I det nyetablerede samarbejde om æbleproduktion hos Pandeberg I/S, Gl. Kirstineberg, Klodskovgaard og Vennerslund godser tilplantes 12 hektar i 2004 og de resterende 18 hektar i 2005.

Der plantes fire hovedsorter med produktion for øje, mens yderligere fire sorter plantes med afprøvning for øje. Æbleproduktionen lokaliseres med en 7-8 hektar store plantage i umiddelbar nærhed af hvert af de fire godser.

 

På Ny Kirstineberg (Pandebjerg I/S) plantes Holstener Cox og en prøvesort, Galemost. Hos Vennerslund plantes sorten Aroma samt prøvesorterne Pinove, Rubinola og Initial. Gl. Kirstineberg får Marnica og Klodskovgaards plantage tilplantes med sorten Elshof.

Plantematerialet købes direkte hos producenten i Belgien.

 

De nord-sydvendte rækker har en indbyrdes afstanden på 3,5 meter. Planteafstanden i rækken er 1,0 meter med undtagelse af sorten Holstener Cox, der plantes med 1,25 meters afstand.

Hvert træ opbindes med en løs stok, der er forankret i to rækker tråd. Trådene er trukket på faste stolper for hver seks meter og forankres i enderne med barduner. De 800 meter lange rækker på Klodskovgaard er opdelt i tre sektioner for at kunne stramme trådene tilstrækkeligt.

Stolperne er brasiliansk hårdttræ, som er modstandsdygtige overfor råd uden at være imprægnerede eller kemisk behandlede. Træet er miljømærket og såkaldt farmet træ og dermed ikke regnskovstræ.

Plantagerne er beskyttet med vildthegn, og der anvendes rødel som læplantning. Rækkerne placeres i syd-nord retning.

 

Klodskovgaard

 

Klodskovgaard

 

Klodskovgaard

 

Klodskovgaard


Klodskovgaard 


Klodskovgaard


Klodskovgaard


Klodskovgaard


Klodskovgaard

 

Klodskovgaard






Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (7 stemmer)
Siden er blevet set 4.795 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvor tit spiser du fisk til aftensmad?



Effektiv reklame - klik her