● Region Midtjylland, Østrup by
● Borggyden, 8930 Randers NØ
● Privatejet
● Ingen offentlig adgang, kan ikke ses fra vejen
Resterne af middelalderborgen Østrup ligger midt i en
landsby. En stor del af borgen er i dag ødelagt, men mod vest kan man tydeligt
se den kraftige borgbanke med vold og voldgrav. Her er også bevaret tydelige
murrester i kampesten.
Beliggenhed
Middelalderborgen Østrup ligger midt i landsbyen Østrup nord
for Randers fjord, og gennemskæres af den gade, der hedder Borggyden. Der
findes ingen naturlige forsvarsværker omkring borgen som fx vandløb eller
engområde. Til gengæld har man fra voldstedet haft en fantastisk udsigt over
store dele af Randers fjord og hele den nordvestlige indfaldsvej til Randers.
Kan besøges:
Borganlægget er privatejet og indhegnet. Det er så tilgroet, at det kun i
begrænset omfang lader sig besigtige fra Borggyden. Den nuværende ejer bor
umiddelbart syd for borgen, og man kan spørge om lov til at gå ind på
borgbanken.
Datering
Den ældst kendte omtale af Østrup er i en skriftlig kilde
fra 1191, hvor Århusbispen Sven Udsøn døde på borgen. Østrup nævnes i
skriftlige kilder flere gange i løbet af middelalderen. Borgen nedlægges i
1591, hvor lensmanden Peder Skram meddeler kongen, at slottet ikke længere kan
sættes i stand som følge af dets forfaldne tilstand. En udgravning, som
Nationalmuseet foretog i 1913, afslørede en kælder, hvori der blev fundet
potteskår fra ”middelalderen” samt en gulvflise fra 1300-tallet.
Anlægget
Borganlægget er i dag meget ødelagt af nyere bebyggelse,
herunder gaden Borggyden, og dets oprindelige udformning kan ikke bestemmes med
sikkerhed. Det har bestået af en stor rektangulær borgbanke, hvis endelige
udstrækning ifølge en plantegning fra 1894 har været omkring 100 m i
øst-vestlig retning og 170 m i nord-sydlig retning. Langs kanten af borgbanken
har der været en markant, 4 m høj vold, og banken har desuden været omgivet af
en 8 m bred voldgrav, der formentlig har været tør.
Bag den bevarede vold gravede Nationalmuseet i 1894 hjørnet
af en bygning frem. Bygningen havde været opført af kampesten og munkesten.
Resterne af disse ruiner kan endnu ses i dag.
Øst for Borggyden undersøgte Poul Nørlund fra Nationalmuseet
i 1913 ruinen af en kælder. Den var 9 x 6,5 m i grundplan og delt i midten af
en smal tværmur. På kælderens sydvestlige og nordvestlige hjørne var tilbygget
små kvadratiske bygninger. Det er tydeligt ud fra murværkets forløb, at de to
tilbygninger er senere tilføjelser. Ud fra sydmuren strakte sig en smal
bygning, hvoraf kun fundamenterne i form af nogle få kampesten var bevaret. Der
er fundet spor af to gulvlag imellem murene, og der var et brandlag i mellem
dem.
Til trods for de væsentlige bygningsrester på borgbanken, er
borganlæggets egentlige udformning langt fra mulig at udrede. At dømme ud fra
placeringen af hjørnet af bygningen i kampesten og munkesten har denne ikke
indgået i borgens ydre forsvarsanlæg ej heller været bygget helt op til volden,
som ser ud til at have udgjort det primære forsvar. Da bygningens endelige
dimensioner ikke kendes, er det dog ikke til at sige, om den har været et
stenhus, hvorfra man har kunnet forsvare sig, sådan som man kender det fra
andre borge i 1400-tallet. Hvad kælderen mod øst angår, er det ikke muligt at
vurdere, hvordan den har indgået i anlægget, da hverken bygningens øvre del
eller borgbanken er bevaret her.
Meget fortegnet plan- og profiltegning af anlægget fra 1894.
Bygningen er tegnet fuldt op, selvom kun et hjørne af den blev registreret. På
baggrund af den tolkning, som tegningen her giver udtryk for, kan bygningen
godt have udgjort en væsentlig del af forsvarsværkerne.
Østrup borgbanke er meget tilgroet, men på den flade top kan
man få et indtryk af bankens størrelse.
Ejere
Middelalderborgen Østrup har gennem hele middelalderen
tilhørt Århusbisperne. Ved Reformationen overtog kongen borgen og omtalte den
efterfølgende som sit jagtslot. I 1591 blev det besluttet, at borgen var så
forfalden, at den ikke kunne sættes i stand, og i stedet blev den revet ned.
Århusbispen Jens Iversen Lange af slægten Gyldenstjerne lå
en årrække i midten af 1400-tallet i bitter strid med lensmanden på Kalø Hr.
Otte Nielsen af slægten Rosenkrantz og dennes søn Erik Ottesen, der var
lensmand på Skanderborg. Striden brød i flere tilfælde ud i åben kamp mellem de
impliceredes svende, og regionens borge spillede i dette opgør en vigtig rolle.
Selvom hovedstriden udspillede sig på Djursland har den store borg ved Østrup
også været en vigtig brik i Århusbispen besiddelser i denne del af landet.