Logo

Kærsgaard (Jylland)

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kærsgaard (Jylland)


Kærsgaard ligger omtrent otte km uden for Hjørring. Gården har eksisteret siden slutningen af 1300-tallet.

 

Kærsgaard (Jylland)

Kærsgårdvej 14, Tornby

9850 Hirtshals

Telefon 98 97 75 73 + 40 27 54 02

Region Nordjylland - Hjørring kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Ulla Hæstrup Olesen

Hovedgård: 219.6 ha + 122.00 ha

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug

Forbindelser: Asdalgaard

 

 

Kærsgaard (Jylland)

 

Hovedbygning

Kærsgaards hovedbygning består af to fløje opført i en etage. Hovedfløjen er den østlige fløj, hvor der mod gården er opført en markant frontspids i to etager. De to fløje er sammenbyggede og opført i grundmur.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.

 

Kærsgaard (Jylland)

 

Kærsgaard (Jylland)

 

Interior

 

Kærsgaard (Jylland)

 

Kærsgaard (Jylland)

 

Kærsgaard (Jylland)

 

Kærsgaard (Jylland) 

 

Kærsgaard (Jylland)

 

Andre bygninger

Kærgaards avlsbygninger består af et stort uregelmæssigt anlæg, hvis sidelænger fortsætter aksen fra hovedbygningens sidefløje mod vest. Kærsgaards hovedbygning og avlsanlæg danner sammen rammen om en større gårdsplads.

 

De forskellige bygninger er opført af flere omgange. Den ældste længe er som hovedbygningen opført i 1877, mens de øvrige først er opført omkring år 1900.

Den solitære ladebygning, der ligger nord for gården, er opført efter årtusindeskiftet.

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede. 

 

Kærsgaard (Jylland)

 

Kærsgaard (Jylland)

 

Kærsgaard (Jylland)

 

Kærsgaard (Jylland)

 

Kærsgaard (Jylland)

 

Kærsgaard (Jylland)

 

Omgivelser

I forlængelse af Kærsgaards hovedbygning er der på østsiden anlagt en større have. Haven og hele ejendommen i sig selv er omkranset af træer.

 

Kærsgaard (Jylland)

 

Kærsgaard (Jylland)

 

Kærsgaard (Jylland)

 

Ejerhistorie

Kærsgaard tilhørte Niels Ovesen Panter og hans hustru, Johanne Andersdatter, i slutningen af 1300-tallet. Ægteparrets søn, Anders Nielsen Panter, der også ejede den nærliggende herregård Asdal, arvede Kærsgaard ved forældrenes død.

 

Anders Nielsen Panter døde senest i år 1406, hvorefter hans datter, Johanne Andersdatter Panter, bragte Kærsgaard til sin mand, Bonde Due. Ifølge samtidige rygter havde Due tvunget Johanne Panter ind i ægteskabet. Hun var sammen med sin faster de to eneste arvinger til Panter-slægtens umådelige rigdomme, og der var således en ganske håndgribelig grund til Bonde Dues interesse i ægteskabet.

 

Johanne Andersdatter Panter blev siden gift med Niels Eriksen Banner, der var søn af rigsmarsken Erik Nielsen Banner. Det var gennem hans ægteskab med Johanne Andersdatter Panter, at slægten kom i besiddelse af Kærsgaard og Asdal, der senere blev Banner-slægtens hovedsæde.

Kærsgaard gik i arv til datteren Karen Nielsdatter Banner, hvis efterkommere ejede gården frem til 1615, hvor gården blev solgt til Christence Dyre. Hun giftede sig få år senere med Jørgen Kruse. Efter ægteparrets død blev Kærsgaard delt mellem Claus Iversen Dyre, der var Christence Dyres nevø, og hendes niece, Karen Hansdatter Dyre.

 

Kærsgaard blev ved efterfølgende skifter opdelt yderligere, og alle ejerlodderne blev handlet flere gange, indtil Niels Kjær opkøbte og samlede gården i 1727-28. Hans enke, Karen de Hemmer, solgte Kærsgaard i 1758, og siden har gården haft mange skiftende ejere.

I 2013 var gården ejet af Ulla Hæstrup Olesen.

 

Ejerrække

(1400-       ) Niels Ovesen Panter

(       -1406) Anders Nielsen Panter

(       -       ) Ingeborg Nielsdatter Panter, gift Lunge

(       -1419) Anders Jakobsen Lunge

(1406-       ) Ide Lydersdatter Holck, gift 1), 2) Kabel

(       -1419) Lyder Kabel

(1406-       ) Johanne Andersdatter Panter, gift 1)Bonde, 2) Banner

(1406-       ) Bonde Due

(       -1447) Niels Eriksen Banner

(1447-       ) Karen Nielsdatter Banner, gift 1) Lunge, 2) Galskyt

(       -1524) Christence Olufsdatter Lunge, gift Rotfeld

(1524-1551) Niels Jensen Rotfeld

(1551-       ) Christence Nielsdatter Rotfeld, gift Kaas

(1568-       ) Bjørn Kaas

(       -1597) Niels Kaas

(       -       ) Anne Nielsdatter Kaas, gift Rostrup

(       -1615) Albert Rostrup

(1615-1617) Christence Dyre, gift 1) Banner, 2) Kruse

(1617-1666) Jørgen Kruse

(1666-       ) Jens Clausen Dyre

(       -       ) Thomas Thomassen

(1666-1679) Karen Hansdatter Dyre, gift Arenfeldt

(1679-1692) Ellen Arenfeldt

(1679-1684) Otte Arenfeldt

(1692-1799) Otte Arenfeldt

(1700-1711) Knud Hop

(1711-1714) Arnold Christian Dyssel

(1715-1719) Christen v. Ginckelberg

(1719-1727) Enevold Heug

(       -1720) Anne Pedersdatter Brøndlund, gift Thomassen

(1720-1726) Peder Thomassen

(1726-1728) Palle Iversen

(1727-       ) Niels Kjær

(       -1758) Karen de Hemmer

(1758-1790) Jens Berg

(1790-1806) Anne Jørgensdatter Kjærulf, gift Berg

(1806-1820) Jakob Jørgen Berg

(1820-1856) Eilert Hagerup Bornemann Segelcke

(1856-1885) P.B. og A.R. Segelcke

(1885-       ) E. Bruun

(       -1906) Carl D. Nielsen

(1906-1912) Jørgen Larsen

(1912-       ) Johs. Kærgaard

(       -1922) Skiftende ejere

(1922-1933) S. Nielsen

(1933-1947) Chr. H. Nielsen

(1947-       ) O. Olesen

(2011-       ) Ulla Hæstrup Olesen

 

Kærsgaard (Jylland)

 

Kærsgaard (Jylland)

 

Kærsgård Strand ligger på begge sider af Liver Ås udløb i Skagerrak, syd for Hirtshals, ca. 10 nordvest for Hjørring. Området består af strandbred, en stribe havklitter. hvide og grønne klitter samt klithede. De højeste klittoppe når op i 12 og 15 meters højde over havniveau. Den er en del af en fredning på i alt ca. 188 ha som blev fredet i 1962. Et areal på 45 ha. blev overdraget til staten i forbindelse med nedlæggelsen af fredningsplanudvalgene i 1977-78.

Kærsgård Strand ligger i et EU-habitatområde, og er en del af Natura 2000-område nr. 6 Kærsgård Strand, Vandplasken og Liver Å.

 

Kærsgaard (Jylland)

Liver Ås udmunding i Skagerrak ved Kærsgård Strand

 

Kærsgaard (Jylland)

 

Badeforbud

Ved Liver Å's udmunding og på en strækning 500 m mod nord er der badeforbud. Badeforbuddet skyldes, at der er påvist et højt bakterietal i Åen som stammer fra mennesker og drøvtyggere. Mere eksakt menes forureningen at stamme fra Hjørring Renseanlæg og fra kvæg langs åen.

 

Kærsgaard (Jylland)

Bunkers på Kjærsgaard Strand

 

Kærsgaard (Jylland)

Liver Å

 

Kærsgaard (Jylland)

 

Kærsgaard (Jylland)

 

Kærsgård Hovedgård

Ejendommen:
Kjærsgaard Hovedgaard er smukt beliggende i et af Vendsyssels smukke områder, og er med sin beliggenhed, Kærsgårdvej 14, 9850 Hirtshals, en yderst interessant liebhaverejendom. Ejendommens historie går tilbage til 1300-tallet.

Ejendommen er beskrevet som følger:

Jorden:
Det samlede areal udgør 219,6 ha med følgende fordeling: Agerjord 82,04 ha, hvoraf den overvejende del er med JB 4-6. 3,56 ha er åstrækninger med vedvarende græs. Ca 17 ha er skov med blandet løv- og nåletræskulturer. Skovarealerne er velpassede. En del af skoven (ca. 3,5 ha) er nyplantet i 2016. Vildtremiser, læbælter, gårdsplads og park udgør 19 ha. Klitarealet på 102 ha er beliggende ved Kjærsgaard Strand, ca. 2 km fra Kjærgaard Hovedgaard. Overdrevene anvendes til kødkvæg med opdræt. Arealerne er meget smukt beliggende, med meget varieret bevoksning med mange områder med krat, skrænter, bakker og overdrev med gode afgræsningsmuligheder. Midt i arealerne er der en 3,2 ha stor sø "Vandplasken". Arealerne er med meget stor bestand af råvildt, kronhjorte på strejf, ænder og gæs. En fantastisk jagtejendom, der skal opleves.
En mere udførlig beskrivelse af skovbruget er udarbejdet af skovfoged Hans Chr. Graversgaard og kan rekvireres ved henvendelse til mægler.

Driftsbygninger:
Alle bygninger fremtræder yderst præsentable og meget velholdte. De gamle bygninger, der danner flot ramme om den historiske brostensbelagte gårdsplads, er med pudsesde, hvidmalede vægge med eternit- og pandepladetage. Løsdriftsstald og maskinhus er opført med søstenselementer og med eternittage, medens laden i klitten er med træ på siderne og med stålpladetag.

Bygningerne er indrettet som følger:

Ny løsdriftsstald:
Stalden er en sektionsopdelt dybstrøelsesstald med bred fodergang i sydsiden, kap. ca. 40 ammekøer med separat afdeling hvor kalvene har adgang. I midten bred gennemkøring. I den vestlige del af stalden er der plads til ca. 20 kvier. Stalden er med naturlig ventilation i sider og top.
Iflg. BBR opført 2005, bebygget areal 940 m².

Ungdyrstald:
Stalden er opført som kostald - er senere ombygget til ungdyrstald med 2 store dybstrøelsesbokse, kap. 20 + 35, i alt 55 kreaturer. Begge stalde er med 2 fodergange, hvor den ene side alene bruges til hø og halm. Den anden fodergang er til kraftfoder m.m. Endvidere gl. malkerum og roerum, der anvendes til kemirum m.m. Stalden renses med minilæsser. Stalden er beliggende vinkelret på ny løsdriftsstald.
Iflg. BBR opført 1902, ombygget 1982, bebygget areal 739 m².

Maskinhus:
Fritliggende, stort maskinhus, hvor der er indrettet frøtørreri og mindre værksted.
Maskinhuset er med stor, kørefast forplads på 1900 m². Pladsen er beliggende mellem maskinhuset og ny løsdriftsstald.
Iflg. BBR opført 2001, bebygget areal 515 m².

Kornlade:
Gl. lade er ombygget til kornlade med stor snegl til vægt, og herfra blæses kornet på planlager, kap. ca. 5000 tdr.
Iflg. BBR/grundrids opført 1877, bebygget areal ca. 341 m².

Lagerrum/snedkerværksted:
Bygningen er opført som svinestald. Anvendes alene til depot/lagerrum. I forlængelse heraf 3 garager og snedkerværksted med trætrappe til loftet, hvor tørt træ opbevares.
Iflg. BBR/grundrids opført 1877, bebygget areal 198 m²

Hestestald:
Stalden er med 1 stor bås til 4-5 heste, sadelrum samt 4 båse. Stalden er med brostensbelagte gulve. Fremtræder hyggeligt og velindrettet til islandske heste m.m. Stalden har en mindre møddingsplads nord for bygningen.
Iflg. BBR/grundrids opført 1877/1902. Bebygget areal 175 m².

Fyrrum:
Bygningen er med et ældre Passat fyr, hvor der anvendes træ fra skoven til opvarmning af hovedbygningen.
Iflg. BBR/grundrids opført 1877/1902, senere ombygget til fyrrum m.m., bebygget areal 120 m².

Staldbygning i klitten:
Stalden er beliggende i klitarealet, anvendes som læbygning og indfangning af kreaturerne. Bygningen er velbeliggende i det skønne naturområde.
Iflg. BBR/grundrids opført 1902 og nyopstillet i 2004
Bebygget areal 180 m².

Vaskeplads:
Godkendt vaskeplads med olieseparering, installeret i 2015.

Funktionærbolig:
Funktionærboligen er smukt beliggende med haven til Varbro Å. Boligen er indrettet med udgang, spisekøkken, stort badeværelse, sydvendt vinkelstue med udgang til terrasse. 1. sal har 3 værelser.
Iflg. BBRl 1877/1980/1995, samlet boligareal 154 m².

Hovedbygning:
Hovedbygningen er smukt beliggende i det store gårdmiljø. Nordfløjen er indrettet med bagindgang, grovkøkken, viktualierum, vaskerum, badeværelse, gl. folkestue/kontor og lejlighed med badeværelse, køkken, stue, soveværelse og værelse.
Fra baggangen går man direkte ind i stort spisekøkken med brændeovn. Endvidere værelse, kontor, lang gang, soveværelse med eget badeværelse, stor spisestue med udgang til terrasse, tværgående stue, lillle stue samt hall med trætrappe til 1. sal, der er indrettet med 1 værelse. I stueplan er også 1 værelse, gæstetoilet og depotrum for haveredskaber m.m.
En ualmindelig flot hovedbygning med nyere tag og nye vinduer. I de restaurerede stuer er flotte plankegulve m.m.
Iflg. BBR opført 1877/1997/ 2012 og senere løbende renoveret. Bebygget areal i alt 539 m².

Parken:
Parken er velanlagt. Gl. have med udvalgte gamle træer, flere rododendron-bede. I den østlige del er der frugt- og urtehave. Parken er nærmest hovedbygningen med stor terrasse. Yderligere 2 små terrasser i haven. Hver terrasse er med et lille hus. Endvidere bålsted og flot terrasse, der er bygget ind i det let kuperede terræn. Varbo Å snor sig, i en strækning på ca. 275 m², langs hele parkens sydside. Samlet areal i parken ca. 15.000 m².
Langs nordsiden af parken er der flere små hestefolde, 860 m² ridebane og 1.900 m² stor sø.
En flot park, der skal opleves.

Konklusion:
En af Vendsyssels flotte gamle hovedgårde, hvor alt gammelt er velbevaret og flot vedligeholdt og nybygningerne er tilpasset miljøet. Alt i alt en præsentabel hovedgård med et velaronderet jordtilliggende med nogle skønne naturarealer, der grænser ned til Kærsgård Strand.

 


 

 



Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 3.721 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvor tit spiser du oksekød til aftensmad?
Effektiv reklame - klik her