Logo

Krogerup

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Krogerup 


Krogerup er ingen gammel herregård og omtales således stadig i 1653 som en almindelig bondegård.

Gården blev i 1700 hærget af svenske soldater under første del af Den Store Nordiske Krig.

Daværende ejer Frederik von der Maase lod mellem 1772 og 1776 en ny hovedbygning opføre i en etage med mansardtag.

Hovedbygningen fik sit nuværende udseende i 1837, hvor daværende ejer Carl Frederich Balthasar Brun lod den ombygge.

 

Krogerup

Krogerupvej 13

3050 Humlebæk

Nuværende navn: Krogerup Højskole

Region Sjælland - Fredensborg kommune

www.krogerup.dk

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Krogerup Højskole

Telefon: 49 19 03 80

Hovedgård: 0 ha

Funktion: Oplevelsesøkonomi og skole og uddannelsesinstitution

 


 

Krogerup

 

Krogerup

Krogerup Højskole

 

 

Hovedbygning

På et kort fra ca. 1700, der viser Karl XII's landgang ved Tibberup, kan man se en plan over Krogerup. Hovedbygningen bestod af to tolængede bindingsværksbygninger, hvoraf den vestre stod indtil 1916, hvor den blev revet ned af daværende ejer Oscar Brun.

 

Daværende ejer Frederik von der Maase lod i 1772 det østre stuehus nedrive og erstattede det med en grundmuret hovedbygning. Huset stod færdigt i 1776 og var i en etage med svært mansardtag og høj kælder. Husets facader var opdelt ved bosserede lisener, der stod glatte i kælderetagen, i smalle tofags sidepartier og et bredt midterparti. På gårdfacaden dannede de tre midterste vinduer og to indgangsdøre sammen et centralt parti, der yderligere fik vægt ved en vaseprydet sandstensbalustrade og en trekantgavl med ur. Øverst på mansardtaget var en tagrytter.

 

Hovedbygningen blev ombygget i 1837, hvor daværende ejer Carl Frederich Balthasar Brun gav bygningen sit eksisterende udseende. Bygningen fik her endnu en etage og blev udstyret med valmtag. Den enkle facadedekoration bibeholdtes, idet de bosserede lisener blev ført helt op til den nye taggesims. Husets østre ende blev endvidere nedrevet og erstattet af en lille tilbygning på selve huset.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.

 

Andre bygninger

Krogerups avlsbygninger bestod omkring 1837 af fire stråtækte længer. Disse blev fraskilt fra gården i 1942 og tilhører nu Skov- og Naturstyrelsen.

Daværende ejer Oscar Brun opførte i 1916 en ny godsforvalterbolig i bindingsværk kaldet Rostgårdhus. Huset er en genopførelse af den historiske hovedbygning fra Rostgaard'ernes ejertid. Huset er restaureret 2007-08 og indrettet som bolig for skovrideren ved Kronborg Skovdistrikt.

Efter overtagelsen i 1953, blev Krogerup Højskole mellem 1957 og 1959 udvidet med et supplerende bygningsanlæg vest for hovedbygningen. Dette blev opført efter tegninger af arkitekt Erling Zeuthen Nielsen.

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne og Rostgaardhus er udpeget som bevaringsværdige med høj bevaringsværdi.

 

Omgivelser

Til Krogerup hører en park på ca. 0,5 hektar. Den var i 1690 i fransk stil, men blev i 1820 omlagt i engelsk stil. Med sine slyngede gange har den i dens hovedtræk bevaret et romantisk præg frem til 2013.

I havegærdet findes flere kampesten med indskrifter til minde om slægten Rostgaard. Vest for hovedbygningen blev endvidere en bronzestatue af Hans Rostgaaard rejst i 1904.

 

Krogerup

Krogerup Avlsgaard A/S

 

Krogerup

Årstiderne A/S

 

Ejerhistorie

Krogerup er ingen gammel herregård. Stadig i 1653 omtales den som bondegård. Krogerup fik 'adelig frihed' i 1661 som belønning for ejerens indsats under Første og Anden Karl Gustav Krig.

Gården nævnes første gang i 1577, hvor den var ejet af tingfoged i Kronborg Birk, Henrik Ejlersen. Hans søn, Hans Henriksen, arvede i 1613 både gården Krogerup og embedet som tingfoged. I 1648 blev bondegården overtaget af Niels Jørgensen, som desuden købte en anden bondegård i  sognet, Fløjterup. Begge gårde blev fritaget for at svare afgifter til Frederiksborg, som de hidtil havde været underlagt som fæstegårde.  

 

Niels Jørgensens enke, Anne Nielsdatter, solgte i 1652 gården til Peder Christensen, som bar tilnavnet Svenske, hvilket skyldtes hans bedrifter under Kalmarkrigen. Han havde ingen sønner, og gårdene Krogerup og Fløjterup arvedes af hans datter, Kirsten Pedersen, der i 1656 havde giftet sig med Hans Rostgaard. Han fik samme år overdraget gården på livstid, og efter Peder Christensens død året efter udkøbte han sine medarvinger.

 

Hans Rostgaard var bondesøn fra Nordslesvig. Han gjorde karriere ved hoffet og var kort før sit ægteskab med Kirsten Pedersen blevet udnævnt til foged på Kronborg. Under Anden Karl Gustav -krig nægtede han at sværge Karl X Gustav (1622-1660) troskab, efter at denne havde erobret Kronborg og belejret København.

 

Hans Rostgaard deltog desuden i planlægningen af en tilbageerobring af Kronborg. Planerne blev imidlertid opdaget af svenskerne, og flere af deltagerne blev fængslet. For at undgå fængselsstraf iscenesatte Hans Rostgaard sin egen død ved at skyde sin hest ved Ulvesømosen nær Reerstrup og kaste sin hat og kappe i vandet. Herefter levede han i et år skjult, og hans hustru styrede Krogerup som enke. En mindesten blev opstillet på stedet i 1761. Disse handlinger blev efter krigen rigt belønnet af Frederik III (1609-1670). Hans Rostgaard og dennes arvinger fik 'adelig frihed' på Krogerup, hvilket bl.a. betød skattefrihed på Krogerups egne jorder.

 

Derudover fik Rostgaard tildelt store indtægter fra Øresundstolden som ridefoged på Kronborg len og kongelig fiskemester. Senere fik han i stedet overdraget mindre fæstegårde og husmandssteder, som blev lagt under Krogerup.

 

Hans Rostgaard døde i 1684, hvorefter Krogerup og øvrige besiddelser overgik til hans søn, Frederik Rostgaard. Han blev gift med den danske storkansler Conrad Reventlows uægte, men anerkendte og adlede datter, Conradine Revenfeld og opnåede gennem denne forbindelse en betydelig position. Dette kulminerede med, at han i 1702 blev adlet. Som følge af Karl XII's (1682-1718) landgang ved Tibberup under første del af Den Store Nordiske Krig blev Krogerup hærget af svenske soldater. Som kompensation for ødelæggelserne tildelte Frederik IV (1671-1730) gården skattefrihed for et tidsrum på ti år for at udbedre skaderne.

 

I 1741 oprettede Frederik Rostgaard Krogerup som et stamhus, der også indbefattede øerne Sejrø, Nekselø og Anholt. Da han ingen sønner havde, overgik det efter hans død til barnebarnet, Frederik von der Maase.

 

Frederik von der Maase døde i 1774, hvorefter stamhuset tilfaldt hans søn, Frederik Anton von der Maase, der i 1800 fik tilladelse til afløse stamhuset mod at oprette en fideikommiskapital. Det er en form for fondskapital, der skulle gå i arv til arvingerne. I 1804 blev Krogerup erhvervet af Pouline Sehested, der frasolgte de fleste af fæstegårdene til bøndernes selveje, inden hun i 1813 videresolgte hovedgården til Constantin Brun.

 

Efter overtagelsen af gården overlod Constantin Brun den til sin søn, Carl Friderich Balthasar Brun. I 1870 overgik den til Petrus Friderich Constantin Brun, som var amtmand over Præstø og i nogle år medlem af folketinget. Efter hans død i 1888 blev den overtaget af sønnen Oscar Brun, som var højrepolitiker og medlem af landstinget.

 

Oscar Brun døde i 1914, hvorefter hans enke, Ida Tesdorpf, drev gården frem til sin død i 1939. I 1942 blev den overtaget af Statens Jordlovsudvalg, der udstykkede jorden.

I 1946 åbnede Krogerup Højskole i hovedbygningen med den kendte teolog og politiker, Hal Koch, som forstander. I 1953 overtog højskolen hovedbygningen og parken.

Krogerup fungerer i 2013 stadig som højskole.

 

Ejerrække

(       -1613) Henrik Ejlersen

(1613-1648) Hans Henriksen

(1648-1652) Niels Jørgensen

(1652-1656) Peder Christensen

(1656-1684) Hans Rostgaard

(1684-1745) Frederik Rostgaard

(1745-1774) Frederik von der Maase

(1774-1804) Frederik Anton von der Maase

(1804-1813) Pouline Sehested

(1813-       ) Constantin Brun

(1813-1869) Carl Frederich Balthasar Brun

(1869-1870) Boet efter Carl Frederich Balthasar Brun

(1870-1888) Petrus Friderich Constantin Brun

(1888-1921) Oscar Brun

(1921-1939) Ida Tesdorpf, gift Brun

(1939-1942) Boet efter Ida Charlotte Tesdorpf

(1942-1953) Statens Jordlovsudvalg

(1953-       ) Krogerup Højskole

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 224 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• NivaagaardEjeren Johannes Hage opførte en museumsbygning i haven til sin store samling af malerier....
• NivaagaardEjeren Johannes Hage opførte en museumsbygning i haven til sin store samling af malerier....
• NivaagaardEjeren Johannes Hage opførte en museumsbygning i haven til sin store samling af malerier....
Afstemning
Hvilket slot er Danmarks flotteste?





Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?




Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?







Fortæl dine venner om os