Mansardtag: Tagform, hvor nederste del er næsten lodret,
mens øverste del har en ret flad hældning. Herved kan der rummes en fuld etage
i taget, hvorved huset ser lavere ud, end det reelt er. Opkaldt efter Ludvig
14.'s hofarkitekt, Versailles bygmester, Jules Hardouin Mansart (1646-1708).
Mansardtag er et brudt tag bestående af to i vinkel mod
hinanden stillede tagflader, hvoraf den nederste er den stejleste.
Ordet kommer af det franske ord mansarde, som har sit navn
efter den franske arkitekt François Mansart, og egentlig med urette, idet Pierre
Lescot allerede havde anvendt den ved opførelsen af Louvre.
Den nederste etage i et mansardtag egner sig med sine
kvistvinduer og sine næsten lodrette sidevægge udmærket til beboelse og
anvendes lige såvel i den senere franske renæssance som i nyere bygninger. I
Danmark blev mansardtage særligt benyttede i det 18. århundrede og i perioden
omkring 1900.