Logo

Rathlousdal

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Rathlousdal

 

● Region Midtjylland, Odder ca. 20 km syd for Århus.

● Kongshusvej 68, 8300 Odder. Tlf: 86 54 06 38 og 22 29 38 31. Email: johan@globalforest.dk
● www.rathlousdal.dk

● Johan Tesdorpf

● Arealet består af 800 ha skov og 450 ha landbrugsjord.

 

Rathlousdal er en herregård der ligger i udkanten af Odder i Odder Sogn i Odder Kommune. Den hed tidligere Loverstrup og er kendt fra 1500-tallet, hvor den først hørte under Bygholm ved Horsens, senere under Åkær. Den fik navnet Rathlousdal efter en af rigsdrost Joachim Gersdorffs arvingers mand, hofmester Gregorius Ratlou, som blev gift med Margrethe Gersdorff.

Overtaget i 1771 af Joachim Otto Schack-Rathlou, som havde Rathlousdal indtil 1800. Han var medlem af statsrådet 1772-1788.

 

Hovedbygningen var fra 1760'erne, men sidefløjene blev revet ned i 1910 efter en brand og erstattet med de nuværende palæer. Resten af den oprindelige hovedbygning blev revet ned i 1950. Fra 1942 til 1945 havde hovedbygningen været beslaglagt af de tyske besættelsestropper, og det havde slidt hårdt på bygningerne. Der har tidligere ligget en bindingsværksgård på stedet. Fra Odder fører en imponerende allé med 200 år gamle lindetræer ud til godset.

Skovdriften omfatter både løvskov og nåleskov. Der produceres tømmer til både danske og udenlandske savværker og endvidere brændetræ og træ til flis. Herudover produceres Global Gap certificerede juletræer til det europæiske marked. Rathlousdal producerer både traditionelt afskårne juletræer samt pottegroede juletræer.

Rathlousdal Gods er på 1240 hektar med Lundhof. Til Rathlousdal hører 23 udlejningsboliger.

I øjeblikket er landbrugsjorden og svinestalden bortforpagtet og den primære drift er derfor koncentreret om skoven og boligudlejning.

Jagten er i øjeblikket udlejet til en række konsortier fordelt på de forskellige skovparter.

 

Rathlousdal

Bjørnegrotten i Rathlousdal Skov

 

Rathlousdal Skov

Rathlousdal Skov, der ligger nord for godset, er præget af sit tilhørsforhold til godset, og har delvist været brugt som park. Bl.a. ses en stor obelisk rejst i 1778 for godsejerens datter, Dorthea Sophie, der var den eneste af godsejerens 11 børn, der levede længe nok til at blive voksen. Der har også tidligere ligget et gravkapel for godsets ejere i skoven. Dette er imidlertid nu er dækket af sand.

 

En af de mest aktive godsejere på Rathlousdal var Emil von Holstein-Rathlou, der i 1878 lod indrette en dyrepark i skoven bag godset. Dyreparken havde offentlig adgang og husede bl.a. bjørne, rådyr, dådyr, kronvildt og kænguruer. Fra denne tid er stadig bevaret bjørnegrotten, hvor der dog kun i ca. ti år levede bjørne. Der var tale om russiske bjørne, men da pasningen gav for store problemer for godsejeren blev de foræret til Zoologisk Have i København.

 

Stamhuset Rathlousdal er et stamhus der blev oprettet 7. august 1749 og ophørte i 1921, bestående af hovedgårdene Rathlousdal og Gersdorffslund og Sophienlund i alt ca. 279 tdr. hartkorn af alle slags. Jordtilliggendet udgør 1.496 . Skovarealet var 1.402 tdr. land.

 

Rathlousdal

Ejere af Rathlousdal:

(1536-1570) Kronen

(1570-1580) Knud Mogensen Løvenbalk

(1580-1661) Kronen

(1661-1661) Joachim Gersdorff

(1661-1674) Joachim Gersdorffs dødsbo

(1674-1681) Gregorius von Rathlou

(1681-1698) Margrete Joachimsdatter von Gersdorff

(1698-1710) Frederik Carl von Rathlou / Christian von Rathlou

(1710-1752) Christian von Rathlou

(1752-1771) Dorothea Sophie Joachimsdatter von Schack

(1771-1800) Joachim Otto Schack Rathlou

(1800-1828) Christian Frederik von Holstein-Rathlou

(1828-1846) Niels Rosenkrantz von Holstein-Rathlou

(1846-1850) Niels Rosenkrantz von Holstein-Rathlou

(1850-1850) Julie von Leitner

(1850-1919) Christian Frederik Emil von Holstein-Rathlou

(1919-1957) Adolf Viggo Rudolf Huno von Holstein-Rathlou

(1957-1961) Viggo Rudolf Huno von Holstein-Rathlou

(1961-1965) Edward Tesdorpf

(1965-1970) Edward Tesdorpf / Iver Edward Tesdorpf

(1970-2007) Iver Edward Tesdorpf

(2007-20xx) Iver Edward Tesdorpf / Johan Peter-Henrik Tesdorpf

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,5 (2 stemmer)
Siden er blevet set 4.834 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Skal Danmark have nye sikre atomkraftværker?
Effektiv reklame - klik her