Logo

Sandbygaard

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Sandbygaard

 

Sandbygaard har været ejet af flere af Danmarks store adelsslægter, bl.a. Sparre, Grubbe, Dyre og Knuth tilbage i 1500-1700-tallet.

Fra 1743 til 1798 var Sandbygaard en del af baroniet Conradsborg. 

 

Sandbygaard

Sandbyvej 47

4171 Glumsø

Region Sjælland - Næstved kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Gustav Garth-Grüner

www.sandbygaard.dk

Telefon 20 64 34 34 + ggg@sandbygaard.dk

Godsets størrelse: 250 ha + andet 22 ha

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug og boligudlejning

Forbindelser: Rosengaard, Sørup

 

 

Sandbygaard

 

Hovedbygning

I begyndelsen af 1700-tallet blev der opført en hovedbygning i bindingsværk på Sandbygaard. Denne er senere nedrevet.

Den nuværende hovedbygning på Sandbygaard er opført i 1900 efter tegninger af arkitekten Martin Borch. Bygningen er opført i én fløj i to stokværk i grundmur med en frontispice mod syd. Bygningen er opført i røde sten og fremstår med tegltag. Fra gårdsiden har hovedbygningen et symmetrisk udtryk med hovedindgangen som midterakse.

 

Sandbygaards hovedbygning er placeret nord for avlsbygningerne. Nord for hovedbygningen findes en åben gårdsplads.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er udpeget som bevaringsværdig med høj bevaringsværdi.

 

Andre bygninger

Avlsbygningerne på Sandbygaard placerer sig syd for hovedbygningen. De ældste er opført i 1870'erne i grundmur med eternittag, mens der er kommet flere til siden hen. Også ved avlsbygningerne findes en større gårdsplads.  

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede. 

 

Sandbygaard

 

Omgivelser

Sandbygaards have er placeret mod syd og vest.

Haven grænser op til kirkegården ved Sandby Kirke og rummer bl.a. mange gamle træer og en sø. Ved vejen findes en lindeallé.

I omgivelserne nær Sandbygaard findes flere fredede oldtidsminder. 

 

Ejerhistorie

Herregården Sandbygaard har eksisteret siden 1300-tallet, hvor gården var ejet af Niels Olufsen. I 1400-tallet blev Sandbygaard en tid ejet af Niels Tuesen, hvorefter gården kom til Jens Jakobsen Skytte. Efter at have været ejet af Sparre-slægten kom Sandbygaard i sidste halvdel af 1400-tallet til den danske adelsslægt Grubbe.

 

I mange generationer forblev Sandbygaard i Grubbe-slægtens eje. Gården forblev i Grubbe-slægtens eje, men som det var almindeligt i 1400-tallet deltes gården i hver generation i mange arvelodder. Et nøjagtigt ejerskab lader sig dårligt reetablere - for tidens ejere betød denne arveskik, at gården efterhånden opdeltes i smådele, der handledes mellem familiemedlemmer eller udenforstående.

 

Christopher Fikkesen var den sidste arving af Grubbe-slægten, da han i 1557 solgte sin part af Sandbygaard til slægtningen Peder Christiernsen Dyre, men da denne blev dømt for mened året efter, gik gården videre til Eiler Hardenberg, der dog ikke forblev ejer af Sandbygaard særlig længe. Kort tid efter blev gården nemlig solgt til Verner Parsberg. De følgende to ejere var begge sønner af Verner Parsberg.

 

Sandbygaard var herefter ejet af en række forskellige ejere, og igen deltes gården gennem forskellige arvelodder. I 1669 afhændede Jens og Ove Bille deres anparter i Sandbygaard til deres mor Anne Bille, som fem år senere solgte gård og gods til ceremonimester Bolle Luxdorph.

 

Bolle Luxdorph ejede i forvejen en større godsmængde, og ved købet af Sandbygaard blev gården forenet med Sørup gods og fulgtes med denne til familien Knuth. I 1743 indgik Sandbygaard sammen med Sørup og Rosengård i baroniet Conradsborg, der var stiftet til Conrad Ditlev Knuth. Et baroni var et såkaldt majorat, der sikrede godsets overlevelse udelt mellem arvingerne og godsejeren visse privilegier. Et majorat kunne hverken sælges eller pantsættes og skulle gå uformindsket i arv til nærmeste arving. I 1796 blev baroniet imidlertid ophævet, og allerede kort efter blev Sandbygaard solgt på auktion til Niels Lange, der to år efter sin overtagelse solgte gården videre til Johan Saabye Neergaard.

 

Fra Johan Saabye Neergaard blev Sandbygaard i 1826 solgt på auktion til Jørgen Sophus Bech. Sandbygaard forblev i familiens eje indtil 1955, idet svigersønnen Ludvig Diderik Anthon Schrøder i 1858 arvede gården. Også Ludvig Diderik Anthon Schrøder blev efterfulgt af sin svigersøn, J.P. Andersen og dernæst af dennes enke.

 

Ejerrække

(1392-       ) Jens Jakobsen Skytte

(       -1430) Niels Jensen Sparre

(       -       ) Oluf Grubbe

(1461-1473) Jep Jensen Skytte

(1473-1512) Oluf Grubbe

(1473-1531) Jens Grubbe

(1531-       ) Villum Grubbe

(1531-       ) Jørgen Grubbe

(       -       ) Niels Fikkesen

(       -1557) Christopher Fikkesen

(1557-1559) Peder Christiersen Dyre

(1559-       ) Eiler Hardenberg

(       -1567) Verner Parsberg

(1567-1592) Niels Parsberg

(       -       ) Manderup Parsberg

(       -       ) Eustachius von Thümen

(       -1633) Anne Hansdatter Baden, gift von Thümen

(1633-1634) Jørgen Hohendorff

(1634-       ) Rønnov Bille

(       -1669) Jens Bille

(       -1669) Ove Bille

(1669-1684) Anne Bille

(1684-1713) Bolle Luxdorph

(1713-1736) Adam Christopher Knuth

(1736-1743) Ida Margrethe Rewentlow, gift Knuth

(1743-1798) Baroniet Conradsborg

(1798-1800) Niels Lange

(1800-1826) Johan Saabye Neergaard

(1826-1858) Jørgen Sophus Bech

(1858-1883) Ludvig Diderik Anthon Schrøder

(1883-1890) Boet efter Ludvig Diderik Anthon Schrøder

(1890-1940) J. P. Andersen

(1940-1955) Ida Schrøder, gift Andersen

(1955-1971) Ole B. Suhr

(1955-1971) Grethe Sisbye, gift Suhr

(1971-1990) Garth-Grüner

(1971-1990) Sophy E.E. Iuel, gift Garth-Grüner

(1990-20xx) Gustav Garth-Grüner

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 3.051 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du spiser take-away, hvad er det så?
Effektiv reklame - klik her