Tidemandsholm hed Kartofte indtil sidste halvdel af
1500-tallet. Gården var opkaldt efter gårdens placering ved en kærstrækning
mellem højdedrag.
Gården fik sit nuværende navn efter Inger Markorsdatter
Tidemand, der ejede gården i sidste halvdel af 1500-tallet.
Tidemandsholm
Tidemandsholmsvej 180
9830 Tårs
Region Nordjylland - Hjørring kommune
Offentlig adgang: Ingen oplysninger
Ejer: Niels Neldeborg Jørgensen
Telefon 98 95 81 62
Godsets størrelse: 161.3 ha
Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug
Forbindelser: Børglum Kloster, Egebjerg, Nibstrup
Hovedbygning
Tidemandsholms trefløjede hovedbygning, der åbner sig mod
vest mod den trelængede avlsgård, er omgivet af voldgrave. Alle tre fløje er i
én etage, og det hvidpudsede anlæg har rødt tegltag. Alle tre fløje er opført i
1879 af Chr. August Bendtz.
Hovedfløjens østvendte facade er karakteriseret af et højt
tårn i tre etager. Tårnet er opført i 1917.
I 1662 fandtes fire bindingsværkshuse - alle i et stokværk -
på Tidemandsholm. I 1771 bestod Tideholms hovedbygning af 2 fløje i
bindingsværk.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Umiddelbart vest for hovedbygningen ligger avlsgården, der
er et uregelmæssigt anlæg opført i grundmur. Anlægget er opført i 1912, men er
løbende blevet udvidet og fornyet, bl.a. mellem 1952 og 1962. Arbejdet blev
ledet af arkitekt Niels Gaarden.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Omgivelser
Der findes vandfyldte grave på fire sider af hovedbygningen
med en åbning mod avlsgården.
Søndagsbillede 19/2-2012. Stående f.v.:1.Staldkarl Ernst
Henry Andersen (søn af Anders P. Andersen) f. 21/10-1916, d. 6/3-2003 i
Hjørring.2. Ole Jensen, Nygaard Græsdal, 2. ?, 4. ?, 5. Otto Nielsen (Nr. Vrå,
købm.).6. Poul Erik Jensen, Græsdal. 7. Gunnar Jensen, Morild, søn af Chr.
Jensen.
Siddende f.v. 1. ?, 2. Poul Nielsen (søn af fodermesteren).3.Anna Skov Jensen,
f. 22/10-1918 i Mylund.4. Fodermester Charles Rudolf Jens Nielsen.
Ejerhistorie
Tidemandsholm blev første gang nævnt i kilder fra 1469, hvor
gården var underlagt Børglum Kloster. Sammen med tre andre større gårde var
Tidemandsholm en "fri gård", dvs. at den var fritaget for kongelige
skatter og kun betalte afgift til klosteret. I tiden under klosteret var gården
forlenet til en række skiftende adelsmænd.
Ved Reformationen i 1536 overgik Tidemandsholm til Kronen.
Kort før Reformationen havde Stygge Krumpen, der var biskop i Børglum Stift,
imidlertid forlenet gården til sin slægtning Mogens Mogensen Juel, Juel, der
bevarede gården i forlening, overtog i 1572 gården i forbindelse med et
mageskifte (byttehandel)med Kronen. Det var Juels anden hustru, Inger
Markorsdatter Tidemand, der gav gården dens nuværende navn.
I 1606 solgte Inger Tidemand Tidemandsholm til sin tidligere
svigersøn Mogens Kaas. Det var formentligt Kaas, der anlagde de vandfyldte
grave, som endnu omgiver gården.
I 1634 solgte Kaas gården til sin søn Markos Kaas, der endte
sine dage på Læsø, som han var flygtet til pga. svenskernes besættelse af
Jylland. Enken Anne Stygge sikrede gården skattefrihed i 1688. Samme år under
Christian V's matrikel, hvor alle jordejendomme blev opgjort for at fastsætte
et skattegrundlag, blev Tidemandsholms værdi blevet sat til 27 tdr. hartkorn.
Anne Stygge efterlod sig ingen børn, og Tidemandsholm blev
ved hendes død splittet mellem flere arvinger, herunder Johan Urne. Han samlede
mellem 1690 og 1694 de øvrige andele på sine egne hænder, hvorved gården atter
fik én ejer. Han var imidlertid ikke gift og ved hans død blev gården derfor
delt mellem hans otte niecer.
Én af disse niecer var Margrethe von Mühlheim. Hun var gift
med kaptajn Henrik Unger, som mellem 1701 og 1704 udkøbte sin kones
medarvinger. Parret boede ikke selv på gården, men drev den ved en foged. I
1733 solgte Urne Tidemandsholm til sin svigersøn Erik Axelsen Arenfeldt.
Arenfeldt bortsolgte en del af fæstegodset og solgte i 1746
hovedgården med det resterende gods til Hans Nikolajsen Boye, hvorved
Tidemandsholm gled ud af adeligt eje. De næste 150 år er præget af hurtige
ejerskifter og mange ejere, bl.a. Johannes Chr. Brønnum, som afhændede det
meste af fæstegodset omkring 1800. Ved flere af ejerskifterne kom gården
tilbage til sælgeren, da køberen ikke var i stand til at gennemføre købet.
Andreas Chr. Schandorph videresolgte gården til Jens
Albrechtsen, som frasolgte flere parceller inden han videresolgte
hovedparcellen i 1837. Også i 1900-tallet blev gården flere gange udparcelleret
og udstykket.
1952-1962 Avlsgården udvidet og ombygget ved Niels Neldeberg
Jørgensen.
Ejerrække
(1469-1536) Børglum kloster
(1536-1572) Kronen
(1572-1579) Mogens Juel
(1579-1606) Inger Markorsdatter Tidemand, gift Juel
(1606-1634) Mogens Kaas
(1634-1658) Markor Kaas
(1658-1688) Anne Stygge, gift Kaas
(1688-1690) Markor Kaas og Anne Stygges arvinger
(1690-1696) Johan Urne
(1696-1704) Johan Urnes arvinger
(1704-1733) Henrik Unger
(1733-1746) Erik Axelsen Arenfeldt
(1746-1749) Hans Nikolajsen Boye
(1749-1764) Maren Rasmusdatter Frausing, gift Boye
(1764-1771) Mathias Krogh
(1771-1772) Hans Andersen Brønnum
(1772-1784) Peder Biering
(1784-1785) Enke efter Peder Biering
(1785-1823)
Johs. Chr. Brønnum
(1823-1827)
Sixtine Marie Cortsen, gift Brønnum
(1827-1831)
Andreas Chr. Schandorph
(1831-1837) Jens Albrechtsen
(1837-1843) Niels Severin Nyssum
(1843-1858) Hans Nikolaj Qvistgaard
(1858-1868) H. C. Fryd
(1868- ) Hans Nikolaj Qvistgaard
( -1875) Anders Skriver
(1875-1878) Rasmus Lund
(1878-1879) Anders Skriver
(1879-1879) Enke efter Anders Skriver
(1879-1879) Chr. August Bendtz
(1879-1895) Enke efter Anders Skriver
(1895-1898) Peder Christensen og Lars Nielsen
(1898- ) Jens Clausen Jakobsen
( -1906) Chr. Larsen
(1906-1913)
Martin Peter Clausen
(1913- ) J.C. Mortensen
(1913-1938)
Anton Chr. Jørgensen
(1938-1952) Børge Jørgensen
(1952-20xx) Niels Neldeborg Jørgensen
Tidemandsholm er en gård i Tårs Sogn i Vendsyssel. I 1469
blev stedet kaldt "Kartoft". I 1579 blev voldgraven muligvis anlagt
og stedet blev kaldt Tidemandsholm. I 1662 var der fire bindingsværkshuse i et
stokværk og i 1771 er der to bindingsværksfløje. Ca. 1879 blev hovedbygningen
opført. I 1913 blev hovedbygningen restaureret. I 1917 blev der opført et tårn
mod øst. I 1946 blev nordfløjen ombygget.