• Region Sjælland, Holbæk kommune,
• Mørkøv Kirkeby 1, 4440 Mørkøv
• Ejer: Toftholm Landbrug ApS
• Ingen offentlig adgang.
• 221 ha.
Toftholm ligger ved Mørkøv Kirkeby i Mørkøv Sogn i Holbæk
Kommune, Region Sjælland, tidligere Tuse Herred, Tornved Kommune, Holbæk Amt
Hovedbygningen er opført i 1865-1870. Den hed tidligere
Mørkegård, men det er den ikke opdateret under.
Hovedbygning
Andreas Ladorph overtog Toftholm i 1737, og i hans ejertid
lod han en ny hovedbygning af bindingsværk opføre. Marius Jacob Neergaard
Dinesen overtog Toftholm i 1862, og han lod ligeledes en ny hovedbygning bygge.
Dette gjorde han mellem 1865 og 1870, hvor den nuværende hovedbygning blev
opført. Den blev opført som et trefløjet anlæg, der var åbent mod syd-sydøst,
hvor den østlige sidefløj så senere blev fjernet. I 1915 under Carl H. Hoppes
ejerskab af Toftholm blev annekshuset opført. Dette byggeri blev ledet af
arkitekten Alfred Brandt.
Hovedbygningen på Toftholm fremstår i 2013 som et tofløjet
anlæg i én etage med gullige mure samt rødt tegltag. Anlægget består af en
midterfløj med en sidefløj på den vestlige side, som går ud fra midterfløjen i
sydlig retning. Dertil kommer et annekshus, der vinkelret på sidefløjen går ud
mod vest. Denne har ligeledes rødt tegltag og gule mure, som dog bliver brudt
af sort bindingsværk, samt sorte karme i døre og vinduer. Midterfløjen har
derudover en gennemgående høj midterkvist, hvor facaden på begge sider er lige
så høj som taget på resten af fløjen. På den sydlige facade ud mod gården har
denne kvist svungne gavle, mens der på den nordlige facade er en trekantet
fronton som gavl.
Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Toftholms Avlsbygninger ligger spredt lige sydvest for
hovedbygningen og består primært af tre store bygninger. To af disse danner
sammen med annekshuset ved hovedbygningen en gårdsplads, der er åben mod øst,
mens den sidste avlsbygning ligger lige sydvest for de to andre.
Avlsbygningerne blev ombygget og moderniseret i 1939 ved
arkitekt Brüel fra Haslev.
Avlsbygningerne er ikke fredede.
Omgivelser
Nordvest for hovedbygningen på Toftholm ligger en lille
have, som går over i en lille lystskov.
Ejere af Toftholm
(1465-1492) Torben Bille
(1492-1495) Else Aagesdatter
(1495-1521) Gregers Jepsen Ulfstand
(1521-1553) Karl Bryske
(1553-1568) Jørgen Bryske
(1568-1583) Grethe Bryske
(1583-1616) Hak Ulfstand
(1616-1642) Otte Pedersen Brahe
(1642-1666) Manderup Ottesen Brahe
(1666-1668) Birgitte Trolle, gift Brahe
(1668-1671) Kronen (Jørgen af Danmark)
(1671-1673) Christoffer Parsberg
(1673-1680)
Anne Cathrine Parsberg
(1680-1681)
Otto Pogwisch
(1681-1708) Niels Benzon
(1708-1737) Jacob Benzon
(1737-1771) Andreas Lardorph
(1771-1793) Christian Henrik Hvidt
(1793-1795) Jens With
(1795-1802) Ole Høyer
(1802-1802) L.P. Ølbye
(1802-1834) A. Dall
(1834-1842) Jacob Dall
(1842-1862) Emil Aspack Dall
(1862-1871) Marius Jacob Neergaard Dinesen
(1871-1933) Carl Hartvig Hoppe
(1933-1937) Ivar Hoppe
(1937-1941) Boet efter Ivar Hoppe
(1941-1963) Valdemar Michael Treschow
(1963-1980) A.J. Pedersen
(1980-2013) Birgitte Hjelm Pedersen
(2013-20xx ) Toftholm Landbrug ApS
Ejerhistorie
Toftholms ejerforhold kan spores tilbage til 1400-tallet,
hvor gården hed Mørkegaard, da den var placeret tæt ved landsbyen Mørkøv. Den
første kendte ejer af gården var Torben Bille, som i 1465 ejede 11 gårde i
Mørkøv. Torben Billes enke, Else Aagesdatter, overtog hans besiddelser efter
hans død i 1492, og allerede i 1495 gik Toftholm til datteren Else, som bragte
gården til sin mand, Gregers Jepsen Ulfstand. Hans datter, Kirsten, var gift
med Karl Bryske, som hermed blev Toftholms nye ejer. Det vides dog ikke
præcist, hvornår Gregers Jepsen Ulfstand døde. I 1510 var han i hvert fald
stadig i live. Efter Karl Bryske overtog hans søn, Jørgen Bryske, Toftholm.
I 1616 kom Toftholm sammen med herregården Torbenfeld til
Otto Brahe. De to gårde havde herefter i lang tid fælles ejer. Otto Brahe havde
i sin ungdom gjort tjeneste hos den tyske hertug af Neuburg, Philip Ludvig, og
senere deltaget i Kalmarkrigen mod svenskerne mellem 1611 og 1613. Efter at
have overtaget Toftholm blev han også lensmand i først Kolding og senere i
Kalundborg. I 1642 døde Otto Brahe, hvorefter sønnen Manderup Brahe arvede
Toftholm. Efter hans død i 1666 sad enken to år på gården, inden hun byttede
den og Torbenfeld med Frederik III (1609-1670) for Rantzausholm og Brendegaard.
Frederik III overtog Toftholm og Torbenfeld primært på grund
af sidstnævnte, som han omdøbte til Frydenlund og forsøgte at omdanne til et
kongeligt lystslot. Toftholm havde derimod ikke den store betydning og efter
Frederik III´s død i 1670 overtog hans yngste søn, prins Jørgen, gården. Han
bortbyttede den dog hurtigt til Christoffer Parsberg og fik i stedet
herregården Jungshoved.
Christoffer Parsberg døde dog kort efter overtagelsen af
Toftholm, hvorfor den gik til hans søster, Anna Cathrine Parsberg, der var gift
med Otto Pogwisch. Han var bl.a. generalkrigskommissær, hvilket betød, at han i
krigstid ledte dele af den militære forvaltning. Endvidere var han blandt den
del af den gamle adel, som stadig havde kongens gunst efter indførelsen af
enevælden i 1660. Senere fik han også flere andre betydelige poster i
administrationen. På trods af talrige høje poster havde han dog store økonomiske
problemer. Det blev opgjort, at han skyldte Kronen 16.000 rigsdaler, hvilket
han ikke kunne betale, hvorefter hans godser blev udlagt for gælden. Selv endte
Otto Pogwisch sine dage i gældsfængsel, mens Toftholm blev udlagt til Niels
Benzon i 1681.
Da Niels Benzon overtog Toftholm havde den en
hovedgårdstakst på 21 tønder hartkorn, hvilket betød, at gården var en ret
lille herregård. På trods af størrelsen var gården dog i meget stærk drift. I
1683 fik Niels Benzon tilstået af Kronen, at Toftholm kunne nyde samme
privilegier som andre adelige sædegårde, hvilket bl.a. inkluderede
skattefrihed. Dette var dog kun på betingelse af, at han kunne gøre gården
komplet inden tre år, altså samle mere end 200 tønder hartkorn fæstegårde under
den. Ligesom mange andre borgerlige godsejere på denne tid var Jacob Benzon
altid på jagt efter mere gods, og han ejede således udover Toftholm også
herregårdene Gjeddesdal, Aggersvold og Aastrup.
I 1737 blev Toftholm solgt til Andreas Lardoph, som i 1771
blev efterfulgt af Christian Henrik Hvidt. Herefter var gården karakteriseret
ved en række hurtige ejerskift indtil 1862, hvor den blev købt af Marius Jacob
Neergaard Dinesen. Han opførte bl.a. den nuværende hovedbygning mellem 1865 og
1870, hvorefter han i 1871 solgte Toftholm til hofjægermester Carl H. Hoppe.
Det var samtidig fra omkring denne tid, at man helt stoppede med at benytte
gårdens tidligere navn, Mørkegaard.
Carl H. Hoppe ejede Toftholm frem til sin død i 1931, hvor
gården gik i arv til sønnen Ivar Hoppe, der arbejdede som direktør i Standard
Oil Compagni. Han døde i 1937, hvorefter boet efter ham bestyrede gården indtil
den i 1941 gik i arv til endnu en hofjægermester, V.M. Treschow. Han solgte i
1963 Toftholm til godsejeren A.J. Pedersen.
Toftholm er i 2013 ejet af anpartsselskabet Toftholm Landbrug
ApS.
