Vitskøl Kloster blev grundlagt i 1158. I 1565 blev Vitskøl til en herregård, der fik navnet
Bjørnsholm.
Kernen i den nuværende hovedbygning stammer fra
middelalderen.
Ruinerne efter den store klosterkirke ligger stadig ved
siden af herregårdens hovedbygning.
Vitskøl Kloster
Viborgvej 475
9681 Ranum
Region Nordjylland - Vesthimmerlands kommune
Offentlig adgang til omgivelser, klosterruiner og urtehave
Ejer: Københavns Kommune
www.vitskol-kloster.dk
Telefon 51 35 77 65
Godsets størrelse: 170 ha
Funktion: Ingen oplysninger
Forbindelser: Krastrup, Vaar
Vitskøl Kloster hed oprindeligt Vitæ scola, siden Bjørnsholm
Hovedgård og fra 1934 igen Vitskøl Kloster. Avlsgården hedder stadig Bjørnsholm
Hovedbygning
Bygningsarkæologiske undersøgelser af Bjørnsholms
eksisterende bygninger viser, at kernen i den nuværende hovedbygning udgøres af
det middelalderlige klosterbyggeri.
Klostret var oprindeligt et lukket firefløjet anlæg, men den
sydlige fløj blev revet ned omkring 1800. Vestfløjen blev formodentlig ombygget
mellem 1643 og 1646; I hvert fald bærer fløjens sydgavl årstallet 1646 og
initialerne EU. Den nuværende fløj, hvis kerne kan føres tilbage til den yngre
middelalder, er i én etage og har kamtakkede gavle.
I 1668 byggede Niels Juel den nuværende nordfløj og
indrettede den til sognekirke. Fløjen, der forbinder de to øvrige fløje, ligger
syd for den oprindelige nordfløj, der rummede den tidligere klosterkirke.
Bygningen fungerede som sognekirke indtil 1916 og herefter blev kirkeinventaret
overdraget til Overlade sognekirke. Nordfløjen er i en etage og kalket hvid.
Bygningens indgang er fremhævet og udsmykket i såkaldt segmentfronton.
Mens Mathias Lasson ejede Bjørnsholm i første halvdel af
1700-tallet lod han hovedbygningens østfløj ombygge. Han indrettede bygningen i
1700-tallets rokokostil med malede tapeter og loftsmalerier. Østfløjen er i en
etage over en høj kælder, og gårdsiden karakteriseres af en frontspids i to
etager. Bygningen har helvalmet tag.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.
Interior
Andre bygninger
I 1754 lod Mathias Lasson et stort avlsanlæg af bindingsværk
opføre syd for hovedbygningen.
Avlsbygningerne brændte i 1913 og blev ikke genopført.
Omgivelser
Umiddelbart nord for hovedbygningen ligger ruinerne fra den
tidligere klosterkirke.
Ved Reformationen blev klosterkirken omdannet til almindelig
sognekirke. Områdets beskedne kirkeskatter dækkede imidlertid ikke
vedligeholdelsesudgifterne. Bygningen forfaldt i løbet af 1500-tallet, og meget
byggemateriale blev genanvendt til byggerier i området.
I 1958 påbegyndte Nationalmuseet en istandsættelse af
kirkeruinen. Man begyndte at indsamle de sten fra kirken, som i tidens løb var
blevet brugt til bygninger andre steder, og fik dem bragt tilbage til ruinen.
Man hjembragte også dele af en 280 cm. høj, smukt udsmykket granitsøjle fra
Børglum Kloster og genopstillede den i sin helhed i ruinen.
Fredningsstatus 2013: Vitskøl Klosters kirkeruin er fredet.
Hovedbygningen omgives af en stor have. En del af haven er
blevet gendannet som klosterhave og vidner om de mange specielle planter og
lægeurter, som munkene dyrkede i middelalderen.
Ejerhistorie
Vitskøl Kloster blev grundlagt i 1158 på jorde, som
cisterciensermunkene havde modtaget fra Valdemar den Store (1131-1182).
Munkene lod klostret opføre efter udenlandske forbilleder,
og ligesom i udlandet viste munkene på Vitskøl sig at være fremsynede og
dygtige landmænd. Klostrets jordbesiddelser voksede igennem hele middelalderen,
og en udateret jordebog angiver, at mere end 280 fæstegårde lå under Vitskøl,
der også ejede flere kirker og møller.
I klostertiden blev Vitskøls mange avlsgårde mønsterbrug, hvorfra
nye impulser og forbedringer spredte sig til de omkringliggende gårde.
Cisterciensernes forbilledlige landbrug var ikke begrænset til Vitskøl. I 1172
etablerede munke herfra Øm Kloster, og også på Øm Klosters store
jordtilliggender i Østjylland foregik et ihærdigt arbejde med at forbedre de
danske landbrugsmetoder.
Ved reformationen i 1536 overgik Vitskøl til Kronen.
Munkene, som boede i klostret på det tidspunkt, fik dog tilladelse til at
forblive der til deres død, og først i 1563 blev klosteret endeligt ophævet. I
stedet oprettede Kronen et len og udpegede en lensmand, der skulle administrere
de udstrakte jordbesiddelser.
I 1573 mageskiftede, dvs. byttede, Kronen imidlertid Vitskøl
kloster bort til den magtfulde adelsmand Bjørn Andersen Bjørn. Han var medlem
af Rigsrådet og var i flere omgange lensmand i såvel Danmark som Norge. Efter
at have overtaget Vitskøl, som han sikrede hovedgårdsprivilegier, gav han
gården navnet Bjørnsholm.
Allerede i 1590 gled Bjørnsholm ud af slægtens eje, idet
Bjørn Andersen Bjørns svigerdatter, Ermegaard Gyldenstierne, i 1610 efterlod
gården til sine søskende. I store dele af 1600-tallet havde gården en række
skiftende ejere. De gamle bygninger fra klostertiden forfaldt. Klosterkirken,
der siden Reformationen havde fungeret som sognekirke, kunne ikke vedligeholdes
af det beskedne tiende fra de omkringliggende sogne, og til sidst blev
gudstjenesterne forrettet i en af herregårdens stuer.
Også gårdens jordtilliggende blev kraftigt reduceret af de
mange ejerskifter. Bjørn Andersen Bjørn havde overtaget store dele af klostrets
jordbesiddelser, men i 1660 lå blot 60 gårde under herregården - og mange af
disse var i dårlig forfatning.
I 1689 overtog Anders Kjærulff gården, hvorefter han gik i
gang med at stabilisere gårdens økonomi og udvide jordtilliggendet. Studedrift
blev på dette tidspunkt en vigtig indtægtskilde på Bjørnsholm, hvis jorde blev
drevet af hoveri. Netop en mere effektiv udnyttelse af fæstebøndernes
hoveripligt kan være baggrunden for at Kjærulf efter overtagelsen af Bjørnsholm
udstykkede avlsgården Lundgård, der også fik hovedgårdsprivilegier.
Kjærulfs søn, Søren Kjærulf, døde i 1730 efter at have sat
sin arv over styr. Enken måtte sælge Bjørnsholm til sin onkel - den umådeligt
velhavende Peder Thøgersen Lasson - hvis efterkommere ejede Bjørnsholm frem til
1809.
Da Johan Caspar de Mylius overtog Bjørnsholm i 1809 var
gården i en årrække blevet forsømt. Mylius iværksatte en lang række
forbedringer af driften, bl.a. genopførte han godsets avlsgård på Livø, opførte
to nye møller, etablerede mejeridrift og fik omorganiseret jordbesiddelserne på
en fornuftig måde ved den såkaldte udskiftning.
Trods sin indsats for at forbedre gården måtte han
imidlertid afstå Bjørnsholm til staten i 1828 på grund af gæld. Staten ejede
gården frem til 1868 og gennemførte i perioden frasalget af det sidste
fæstegods. Trods frasalget af fæstegods og forpagtergårde var Bjørnsholm endnu
en relativt stor gård, da den blev købt af Allan Dahl. Gården omfattede således
1.050 tdr. land og havde et hartkorn på omtrent 43 tdr.
Dahl solgte imidlertid gården allerede i 1873, og
efterfølgende var gårdens historie atter præget af skiftende ejere. I 2013 var
gården ejet af Københavns Kommune, der drev en skole på stedet.
Ejerrække
(1158-1536) Vitskøl Kloster
(1536-1573) Kronen
(1573-1583) Bjørn Andersen Bjørn
(1583-1590) Truid Bjørnsen Bjørn
(1590-1609) Ermegaard Gyldenstierne gift Bjørn
(1609-1622) Niels Gyldenstierne
(1609-1622) Sophie Gyldenstierne
(1622-1631) Hartvig Bille
(1622-1637) Holger Bille
(1622-1643) Jesper Friis
(1637-1664) Axel Nielsen Juul
(1643-1660) Elsebeth Ulfeld, gift Friis
(1660-1664) Henrik Thott
(1664- ) Niels
Juul
( -1671) Axel Juul
(1671-1677) Elisabeth Friis
(1677-1689) Børnene af Ingeborg Juul og Tyge Below
(1689-1728) Anders Kjærulf
(1728-1730) Søren Kjærulf
(1730-1732) Johanne Marie Benzon, gift Kjærulf
(1732-1737)
Peder Lasson
(1737-1756)
Mathias Lasson
(1756-1759)
Boet efter Mathias Lasson
(1759-1808) Peder Lasson
(1809-1809) Boet efter Peder Lasson
(1809-1828) Johan Caspar de Mylius
(1828-1868) Kronen
(1868-1873) Allan Dahl
(1873-1887) H.L. Thalbitzer
(1887-1908) Ida Marie Hansen, gift Thalbitzer
(1908-1918) A.T. Loehr
(1918-1920) Konsortium
(1920-1930) J. Eriksen
(1930-1935) Robert Eriksen
(1935-1937) A. Østergaard
(1937-1949) H. Svenstrup
(1949-1976) Statens Ungdomsskoleudvalg
(1976- ) Københavns Kommune