Voldbjergs oprindelse er ukendt, men blandt gårdens
tidligste ejere var medlemmer af adelsslægterne Krag og Skram.
I 1792 blev Voldbjerg solgt til gårdens 111 fæstebønder, som
herved blev selvejere.
Det tidligste Voldbjerg lå på et lille voldsted sydvest for
den nuværende hovedbygning.
I 1874 brændte gården ned ved et lynnedslag, og
hovedbygningen blev bygget op på ny.
Voldbjerg
Voldbjergvej 2
6950 Ringkøbing
Region Midtjylland - Ringkøbing-Skjern kommune
Offentlig adgang: Ikke offentlig adgang
Ejer: Hans Byskov
Godsets størrelse: 112.9 ha (Ager 100ha, eng 8ha, skov 3ha, park/have 1ha)
Funktion: Landbrug og skovdrift
Efter en brand forsaget af et lynnedslag blev hovedbygningen
genopført i sit nuværende udseende. Den tidligere bygning var i bindingsværk,
men nu pryder i stedet bygningens røde mursten.
Fotograf: Mikael Frausing
Hovedbygning
Den tidligere hovedbygning var et trefløjet anlæg opført i
bindingsværk. Den trefløjede struktur blev videreført i den nuværende
hovedbygning fra 1874, der er opført i røde mursten.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.
Bygninger og gods
1792: Fæstegårdene frasælges til selveje og hovedgårdens jorder udstykkes
til 17 gårde
1874: Hovedbygning opføres
1907: Ladebygninger opføres
Andre bygninger
I 1907 blev der opført en trefløjet avlsgård, hvis
sidelænger åbnede sig mod hovedbygningen og sammen med denne etablerede et
lukket gårdsrum. Avlsgården er senere blevet ombygget, og den østlige længe
revet ned. I 1999 er der opført en ny avlsbygning.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Omgivelser
I haven ved Voldbjerg er der rester af de voldgrave, der
omgav den tidligere hovedbygning.
På en eng tæt ved gården ligger voldstedet, hvor det
tidligste Voldbjerg lå.
Voldbjerg ligger i et englandskab velegnet til studedrift.
Tidligere har Voldbjerg været omgivet af en voldgrav,
hvilket man endnu kan se rester fra i herregårdens have. Til Voldbjerg hører
også en trelænget avlsgård, der blev opført i 1907 efter en brand.
Altertavlen i Hee Kirkeer i senrenæssancestil fra 1635 og skænket af Voldbjergs
ejer Niels Krag. I fontehimmelen over døbefonten fra omkring 1650 ses desuden
våbenskjoldet for Otte Krag og hans hustru, Anna Rosenkrantz.
Ejerhistorie
Voldbjergs tidligst navngivne ejer var Niels Svendsen Krag,
der i 1363 ejede gården. I samme periode ejede også medlemmer af adelsslægten
Skram andele af Voldbjerg. Gården var dermed ganske typisk for periodens
ejerforhold, idet gårdene ofte blev delt på mange hænder.
I 1388 blev gården overtaget af Jens Skram, hvis
efterkommere ejede gården i over 200 år. Jens Skrams søn, Peder Skram, overtog
gården i 1433. Skram modtog dette år pavelig tilladelse til at eje et
rejsealter. Hans navn genfindes i flere samtidige statsdokumenter, så han har
antageligt været en indflydelsesrig herre.
Efter Skrams død overgik Voldbjerg til svigersønnen, Erik
Christensen Fasti, i 1473. Blot 11 år senere arvede Fastis enke, Ellen
Pedersdatter Skram, sammen med parrets sønner gården, der i tre generationer
gik i arv i slægten.
I slutningen af 1500-tallet sad Joland Jespersdatter
Vogensen som enke på Voldbjerg. Hun giftede sig med Niels Lange, men da hun
meget kort tid efter brylluppet fik et barn, sørgede hendes tidligere
svigerfamilie for at få hende sat fra gården i 1606. I stedet overtog
arvingerne efter hendes første mand, Spend Skram, gården.
I 1615 blev gården solgt til Niels Krag. Krag var blandt de
mange danske adelsmænd, der i slutningen af 1500-tallet rejste ud i Europa og
modtog uddannelse på nogle af de bedste universiteter. Efter hjemkomsten fik
han ansættelse i statsadministrationen og blev senere medlem af rigsrådet. Han
tilbragte næppe megen tid på Voldbjerg, men han interesserede sig ikke desto
mindre meget for gården.
Efter 1625, hvor frekvensen og størrelsen af skatterne steg,
steg også incitamentet til at samle fæstegårdene omkring hovedgården, hvorved
der kunne opnås skattefrihed for hovedgårdsjorden. Krag sørgede for, at
Voldbjergs jordtilliggende blev forøget betragteligt, ligesom han samlede
fæstegodset omkring hovedgården.
Sønnen Otte Krag overtog gården efter sin fars død i 1650.
Otte Krag var som faren en indflydelsesrig herre, og han var efter sigende en
af adelens ledere frem til Enevældens indførelse i 1660. Krag erhvervede en
lang række godser rundt om i Danmark, bl.a. Skjoldemose, Egeskov, Flintholm og
Vibygaard. Voldbjerg forblev imidlertid hans hovedgård, og han fortsatte farens
udvidelser af godset. Da skiftet efter ham og hans hustru endeligt kunne gøres
op, var der ikke mindre end 2.545 tdr. hartkorn til deling blandt arvingerne.
Under Otte Krag var Voldbjerg centrum i et vældigt
godskompleks. I 1688 blev gården - i forbindelse med Christian V's Matrikel -
anslået til at være 80 tdr. hartkorn. En gennemsnitlig herregård var til
sammenligning på 42 tdr. hartkorn.
Ved Krags død overgik Voldbjerg til datteren, Sophie Amalie
Krag, der giftede sig med Otto Rantzau. Parrets søn overtog gården, men solgte
den i 1770 til Jens Hvas og Andreas Høyer. Dermed indledtes en periode med
hyppige ejerskifter.
I 1792 blev Voldbjerg købt af 111 fæstebønder under godset.
De overtog hver især deres gård som selveje og udstykkede herefter hovedgårdens
jorder til hele 17 nye gårde. Hovedparcellen solgte de i 1795 til birkedommeren
i Ringkøbing, Peder Grønlund. Svigersønnen og forpagter af gården, Poul Brusen,
overtog gården i 1820.
I 1829 blev gården solgt på auktion til Thøger Clemmesen,
der videresolgte gården allerede året efter til Christen Sørensen, hvis
efterkommere ejede gården frem til midten af det 20. århundrede.
I 2013 var gården ejet af Kristen Korsgård Thomsen.
Ejerrække
(1388-1433) Jens Skram
(1433-1465) Peder Skram
(1465-1474) Iver Krag
(Før 1474) Johan Bjørnsen
(Før 1474) Ellen Iversdatter Krag
(1473-1484) Erik Christensen Fasti
(1484-1489) Ellen Skram gift Fasti
(1485-1494) Iver Eriksen
(1497- ) Peder
Skram
( -1548) Christence Lunge gift Skram
(1548-1580) Erik Skram
(1548-1580) Iver Skram
(1580- ) Peder Skram
(1580- ) Erik
Skram
(1580- ) Spend Skram
( -1606) Joland Jespersdatter Vognsen gift 1)
Skram og 2) Lange
(1606- ) Dorte Skram, gift Poll
(1615-1650) Niels Krag
(1650-1666) Otte Krag
(1666-1688) Anne Rosenkrantz gift Krag
(1688-1710) Otto Rantzau
(1688-1719) Sophie Amalie Krag gift 1) Ulfeldt og 2) Rantzau
(1719-1770)
Christian Rantzau
(1770-1772)
Jens Hvas
(1770-1778)
Andreas Høyer
(1778-1784) Peder Nissen
(1784-1793) Matthias P. Richter
(1793-1795) Skødet til 111 af herregårdens fæstebønder
(1795-1820) Peder Grønlund
(1820-1829) Poul Brusen
(1829-1830) Thøger Clemmesen
(1830-1861) Christen Sørensen
(1861-1900) Søren Christensen
(1900-1936) Christen Sørensen
(1936-1971) L.N. Voldbjerg-Sørensen
(1971-1983) Erik Gjerluf Jacobsen
(1983-2016) Kristen Korsgård Thomsen
(2016-20xx) Hans Byskov
