Logo

Høvdingsgaard

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Høvdingsgaard


Høvdingsgaard blev frem til begyndelsen af 1800-tallet også kaldet Høvdingshus. I 1700-tallet fungerede gården som en del af Kronens ryttergods for det nationale rytteri.

Høvdingsgaards hovedbygning er præget af senklassicismens symmetriske byggestil, som er forsøgt bevaret trods ombygning.

Hovedbygningen er et hvidkalket, toetagers hus med gennemgående frontspids og sort tegltag.

 

Høvdingsgaard

Kalvehavevej 29

4735 Mern

Region Sjælland - Vordingborg kommune

Offentlig adgang: Kan ses fra vej

Ejer: Anita Halbye / Torben Halbye

Telefon: 55 99 70 14

Godsets størrelse: 792 ha + 37 ha

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug og boligudlejning

 


Høvdingsgaard


Hovedbygning

Ved Kronens landsbrugstælling i 1719 blev bygningerne på Høvdingsgaard sammentalt til 50 fag i alt. Ved en synsforretning 20 år senere er dette tal ikke væsentligt forandret, men det konstateres, at gårdens tilstand er blevet forringet, hvilket bl.a. skyldtes kvægsygdomme, som havde hærget gården.

 

I 1852 lod Ernst Frederik Andreas Bilsted en ny hovedbygning opføre ved den senere kongelige bygningsinspektør V. Th. Walther. Hovedbygningens stil er senklassicistisk og bestod oprindeligt af en kort, hvidkalket hovedfløj med et fremspringende midtkvistparti samt en gennemgående frontspids. Hovedfløjen, som stadig eksisterer i 2013, har høj kælder, er to etager høj og har en udnyttet tagetage. Tilknyttet denne bygning var en højere, kort tværfløj, om hvis længdeakse hele bygningen var symmetrisk.

 

Taget er belagt med sorte, glaserede tagsten. Et lille midttårn med spir blev opført under en større ombygning i 1901, hvor hovedfløjen også blev forlænget til begge sider. På bygningens midte findes en stor veranda på havesiden, mens der på den anden side mod avlsgården findes et stort indgangsparti, hvilket skaber symmetri om hovedfløjens længdeakse.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.


Høvdingsgaard 

 

Andre bygninger

Høvdingsgaards avlsgård er anlagt i grundmur og har forskellige tagmaterialer. I alt hører 13 huse til gården.

Ved den brede indkørsel til gården er opstillet to vildtbanepæle af granit med Frederik V's (1723-1766) navnetræk.

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.

 

Høvdingsgaard

 

Omgivelser

Til Høvdingsgaard hører en smuk landskabelig park på tre tønder land, som blev anlagt i 1852 samtidig med, at hovedbygningen blev opført.

 

Ejerhistorie

Høvdingsgaard har sit navn efter en ældre hovedgård ved navn Høvdingshus, som var beliggende sydøst for herregårdens nuværende beliggenhed. Høvdingsgaard, som både blev kaldt Høvdingshus og Høvdingsgaard frem til starten af 1800-tallet, er af ukendt alder og ældre historie.

Gården optræder første gang i kilderne i begyndelsen af 1600-tallet og igen i 1688 under Christian V's (1646-1699) matrikel, hvor alle jordejendomme blev opgjort for at fastsætte et skattegrundlag. Høvdingsgaards værdi blevet da sat til 8 tønder hartkorn, og herregården var dengang af meget beskeden størrelse. En gennemsnitlig dansk herregård havde på dette tidspunkt en størrelse på 42 tønder hartkorn.

 

I forbindelse med Vordingborg ryttergods' oprettelse, blev der i 1719 opgjort en landbrugstælling af distriktets ryttergårde, der alle var ejet af Kronen. Høvdingsgaard var den største af de i alt 77 ryttergårde beliggende i Mern sogn, som var indrettet til underhold for det nationale rytteri. Som ryttergods rummede Høvdingsgaard skovfogeden eller amtets skovridere frem til 1774, hvor det vordingborgske ryttergods blev opdelt i 12 hovedgårdsparter og sat på auktion. På denne auktion var gårdens hovedgårdstakst opgjort til 53 tønder hartkorn, idet nærliggende gårde var blevet nedlagt og derefter lagt under Høvdingsgaard. Gårdens størrelse var altså blevet mere end seksdoblet på under 100 år. Fæstegårdene, der hørte til herregården, udgjorde 246 tønder hartkorn samt Mern sogns kirketiende.

 

Hans Gustav Lillienskiold, som også ejede den nærliggende herregård Lilliendal, købte Høvdingsgaard ved auktionen i 1774. I 1785 solgte han begge herregårde til Niels Lunde Reiersen, der var blandt Sydsjællands største jordejere og viste stor opbakning til den blomstrende danske industri. Begge herregårde blev igen solgt samlet til Peter Uldall i 1795.

 

Peter Uldall statslige embeder som generalfiskal og justitsråd. Han blev kendt som forsvarer for dronning Caroline Mathilde og Johann Friedrich Struensee, der trods sin affære med dronningen fik stor politisk indflydelse i den sindssyge kong Christian VII's (1749-1808) regeringstid. Peter Uldall døde blot to år efter købet af Høvdingsgaard, hvorefter enken, Anthonette Hansen, beholdt gårdene et år og efterfølgende solgte dem hver for sig.

 

Lars Terpager Hagen købte da Høvdingsgaard, som efter hans død i 1833 overgik til sønnen Peter Hagen. Peter Hagen døde som sindssyg i 1848, hvorefter hans søster, Maren Regine Hagen, og hendes mand, Ernst Frederik Andreas Bilsted, overtog Høvdingsgaard.

 

Ernst Frederik Andreas Bilsted opførte en ny hovedbygning ved Høvdingsgaard, som han ejede frem til sin død i 1871. Herefter drev enken, Maren Regine Hagen, gården frem til 1873. Parrets svigersønner, F.P.A. Uldall og Bredo O. Obelitz, overtog da godset, som de drev frem til 1901. Begge havde bopæl i København og havde høje stillinger i flåden og højesteret som henholdsvis viceadmiral og dommer.

 

I 1901 overgik gården til A.F.J.C. Lassen, og i 1917 overtog sønnen, Emil Victor Schou Lassen, gården. Han var gift med Suzanne Marie Raben-Levetzau, og parret fik i 1920 sønnen Anders Lassen, der som den eneste dansker opnåede at få tildelt den højeste engelske militære udmærkelse, Victoriakorset, for sin indsats under 2. verdenskrig. Anders Lassen er så højt æret af det engelske Special Air Service Regiment, at regimentet besøger Høvdingsgaard og lægger en krans, hver gang det er i Danmark.

 

I 1938 erhvervede grosserer Hans Lystrup Høvdingsgaard. Han døde i 1963 og overlod gården til sin datter, Karen Marie Hansdatter Lystrup, der havde giftet sig med godsejeren Anders Dinesen.

I 2013 ejes Høvdingsgaard, der er 792 hektar stort, af Anita Halbye.

 

Høvdingsgaard

Anita Halbye

 

Ejerrække

(1688-1774) Kronen

(1774-1785) Hans Gustav Lillienskiold

(1785-1795) Niels Lunde Reiersen

(1795-1798) Peter Uldall

(1798-1799) Anthonette Hansen, gift Uldall

(1799-1833) Lars Terpager Hagen

(1833-1848) Peter Larsen Hagen

(1848-1871) Ernst Frederik Andreas Bilsted

(1871-1873) Maren Regine Hagen, gift Bilsted

(1873-1901) F.P.A. Uldall

(1873-1901) Bredo O.E. Obelitz

(1901-1917) Axel Frederik Julius Christian Lassen

(1917-1929) Emil Victor Schau Lassen

(1929-1938) E.A. Hagstrøm

(1938-1963) Hans Lystrup

(1963-1987) Karen Marie Lystrup, gift Dinesen

(1987-       ) Anita Dinesen, gift Halbye /Torben Halbye

 

Høvdingsgaard

 

Høvdingsgaard

Anita Halbye opdagede ved en tilfældighed, at Miljøstyrelsen havde plan om at genåbne et rørlagt vandløb.

 

Læs artikel fra Landbrugsavisen fra 30. marts 2017

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 1.339 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Marienlyst GodsMarienlyst er i 2013 en slægtsgård for familien Wassard, hvilket den har været siden 1810,...
• ØbjerggaardØbjerggaard består af to gårde, Gammel Øbjerggaard og Ny Øbjerggaard, hvoraf sidstnævnte...
• Vordingborg SlotsruinVordingborg Slotsruin. I baggrunden ses Gåsetårnet – den eneste velbevarede del af den...
Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?







Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?




Afstemning
Hvilket er det flotteste slot i Danmark







Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Smæk insektet!