Logo

Irup

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Irup


Irup var i midten af 1500-tallet ejet af den tidligere bisp i Odense, Knud Gyldenstierne, der spillede en væsentlig rolle, da Christian II (1481-1559) blev afsat som Danmarks konge.

I 1700-tallet ejede Andreas Høyer gården hele tre gange.

Irups hovedbygning består af tre fløje opført omkring år 1800.

Avlsbygningerne blev opført i 1893 efter en brand.

Gården var fra 1782 og til slutningen af 1900-tallet i familien Stigaard Sørensens eje.

 

Irup

Irupvej 2

7752 Snedsted

Region Nordjylland - Thisted kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Allan Galsgaard

Godsets størrelse: 309.2 ha + 5.2 ha

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug/Planteavl

Stuehus 395 m2

Byggeår: 1841 / 2007

Øvrige boliger: 196 m2

Driftsbygninger: 3.613 m2

Grundareal: 184,75 ha

 

 

Irup er beliggende midt i Thy og er med et jordtilliggende på 185 ha. en af Thy's "herregårde". Irup's historie går langt tilbage og de officielle ejer lister går tilbage til 1400-tallet. Ejendommen er beliggende midt på jorden med ca. 6 ha. park, gårdsplads m.m., ca. 25 ha. skov og ca. 153 ha. tilskudsberettiget areal.

 

Irup

 

Hovedbygning

Den nuværende hovedbygning består af tre fløje i en etage bygget i røde sten og med tegltag. Hovedbygningen var egentlig opført omkring år 1800 og var dengang af bindingsværk, men bygningen blev ombygget i grundmur i 1840. Senere i århundredet blev en gennemgående frontspids tilføjet.

 

Enkelte steder finder man spor fra det oprindelige Irup på stedet. I den sydlige ende af midterfløjen eksisterer der ældre murværk. Der er bevaret et kælderparti, der stammer fra midten af 1500-tallet, og i haven finder man rester af en borgport fra 1600-tallet.

 

Irup Hovedgård's bygninger består af beboelsesbygning, 3-længede driftsbygninger på godt 3.000 kvm. og fritliggende maskinhus/lade på 522 kvm.

Beboelsesbygningen består af 3-længet stuehus på ca. 567 kvm. Størstedelen, på ca. 320 kvm., er renoveret inden for de seneste år, og fremtræder som en moderne beboelses enhed og anvendes pt. til bolig for ejer. Det øvrige står i original stil, hvoraf en del, selvstændig lejlighed på ca. 126 kvm., trænger til nogen renovering/istandsættelse. Hovedbygningen er opført i 1841 og indeholder i dag: Bryggers, gang, stort kontor, soveværelse, 2 store værelser, 2 badeværelser, opholds/spisestue, herregårdskøkken med god plads, stue med pejs og stor hall/forgang. Der er integreret garage til bryggers. Den ældre del indeholder værelse, stue med kamin/brændeovn, havestue, stor sal med brændeovn flotte panelvægge og stuklofter. Herudover afdeling som trænger til renovering/istandsættelse

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.


Irup

 

Andre bygninger

I 1893 blev den trefløjede avlsbygning opført, efter den var brændt året før.

Driftsbygningerne består af fyrrum med nyere stoker anlæg, isolerede kartoffellagre, lade med kornlager (min. 8.000 tdr), gennemløbstørreri med udendørs påslag på betonplads. Laden er delvis med ståspær, Der er godt værksted, længe med yderligere lagerplads, kemirum, velfærdsrum til medhjælp, samt gl hestestald. Fritliggende isoleret lade/maskinhus fra 2001.

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.


Irup

 

Irup

 

Omgivelser

Under Anders Sørensens ejerskab i sidste halvdel af 1800-tallet blev der anlagt en stor plantage til Irup. I forvejen eksisterede der en stor have med gamle takstræer; den udvidede Anders Sørensen med to frugthaver, der blev plantet dels mellem gården og landevejen og dels på Irup hede.

I området findes mange gravhøje.


Irup

 

Ejendommen er beliggende i kuperet terræn og fra hovedbygninger er der direkte adgang til parken, som igen forbindes direkte med engareal, sø og skov.
Jorden dyrkes med traditionelle salgsafgrøder hvor der til høst 2015 er 136,3 ha med korn og raps, samt græsarealer og randzoner på godt 14 ha og godt 2 ha med energipoppel og juletræer.


Irup


Irup


Irup


Irup


Irup


Interior


Irup 


Irup


Irup


Irup


Irup


Irup


Irup


Irup


Irup

 

Ejerhistorie

Irup var en af Børglum bispestols mange gårde i Thy. Gården led ikke overlast i de urolige tider ved Reformationen. Efterfølgende overgik Irup, ligesom alt andet klostergods, til Kronen. I 1556 solgtes gården til den tidligere bisp i Odense, Knud Gyldenstierne. Knud Gyldenstierne havde været en fremtrædende adelsmand under konflikterne om kongemagten fra 1523-1536.

 

Ved indgangen til 1523 var den politiske situation i Danmark kaotisk. Christian II var raget uklar med rigsrådet, og regeringstiden bar præg af, at kongen ikke overholdt sin håndfæstning. I januar 1523 sendte de jyske medlemmer af rigsrådet et brev til kongen, hvor de opsagde deres troskab.

Begrundelsen var, at Christian II havde pålagt landet store skatter efter krigen mod Sverige. Desuden frygtede de en dansk gentagelse af Det Stockholmske Blodbad, som 8.-9. november 1520 kostede 80 svenske adelsmænd livet. Allerede året før, i december 1522, havde de jyske rigsråder sendt et brev til hertug Frederik af Slesvig-Holsten, som de ønskede skulle efterfølge Christian II som konge af Danmark.

 

Med opsigelsesbrevet brød konflikten ud i lys lue. Knud Gyldenstierne fungerede som mægler mellem de jyske stormænd og kongen. Men konflikten var uundgåelig. Knud Gyldenstierne opsagde sit troskab til Christian II sammen med et par af de sidste loyale rigsråder, og den 29. januar 1523 udsendte Hertug Frederik et brev om sin magtovertagelse på baggrund af støtten fra de jyske rigsråder. Inden årets udgang var magtovertagelsen en realitet. Hertug Frederik blev indsat som Frederik I (1471-1533), men da var Christian II allerede flygtet ud af landet.

 

Knud Gyldenstierne blev straks efter magtovertagelsen optaget i rigsrådet, og han blev senere udnævnt til bisp i Odense. I 1532 var han om bord på det skib, der sejlede til Norge og tilfangetog Christian II, der havde forsøgt at rejse en hær mod Danmark. Christian blev sejlet til Sønderborg Slot, hvor han blev fængslet.

 

Knud Gyldenstierne satte sig som katolsk bisp imod protestantismens indførelse ved den nye konge Christian III (1503-1559). Landets biskopper og en række stormænd allierede sig igen med den afsatte Christian II, og sammen hyrede de en slægtning til de danske konger, grev Christoffer af Oldenburg, som fører for en hær af lejetropper, der skulle generobre Danmark i Christian II's navn. Det var efter ham, at den efterfølgende borgerkrig fik navnet Grevens Fejde (1534-1536).

 

Knud Gyldenstierne blev sammen med alle landets katolske biskopper fængslet i 1536, men han blev løsladt året efter, mod at han lovede ikke at modsætte sig den nye samfundsorden, og at han ville være den nye konge tro. Han blev ikke optaget i det nye rigsråd, så resten af sit liv levede han en tilbagetrukket tilværelse som stormand med mange herregårde. En af dem var Irup.

 

Da Knud Gyldenstiernes barnebarn, Knud Gyldenstierne, døde i 1636, arvede hans datter Karen Gyldenstierne Irup, som automatisk gik til hendes mand Tage Ottesen Thott. Dermed stoppede Gyldenstiernernes ejerskab af Irup.

 

Op gennem 1600-tallet deltog Danmark ad flere omgange i krig mod Sverige. Tre gange var Jylland besat af fremmede tropper. Landbruget blev ikke dyrket ordentligt, og bønderne blev blot fattigere. Trækdyr og såsæd blev en mangelvare, og mange bygninger blev ødelagt.

 

Med enevældens indførelse i 1660 blev det også muligt for almindelige borgere at købe godser. I 1661 købte den københavnske handelsmand Albert von Itzen gården. Krigene mod Sverige efterfulgtes af en landbrugskrise, og selvom Albert von Itzen havde været en meget velhavende mand, var det svært at holde godsets drift oppe. Efter Albert von Itzens død i 1679 arvede hans niece Irup. Fem år senere giftede hun sig med Christian Hermann Helverskov.

 

Christian Hermann Helverskov havde en lang uddannelse bag sig, og det var egentlig meningen, at han skulle have været embedsmand i København. Men da han giftede sig med Hedevig von Itzen, blev han også den retmæssige ejer af og herremand på Irup.

 

Christian Hermann Helverskov arbejdede som landsdommer, men ved siden af sit arbejde og livet som herremand blev han også kendt for en stor produktion af beretninger og poesi, der gav et morsomt og vittigt indblik i hans samtid. Illustrationerne stod han også selv for. Mange af tegningerne var karikaturer af mennesker. Desuden udgav Christian Hermann Helverskov en lægebog med husråd fra alle samfundslag om sygdomme og deres behandlinger.

 

Da Christian Hermann Helverskov døde i 1733, arvede hans datter Frederikke Irup, som retmæssigt gik til hendes mand. I 1754 solgte han godset til Andreas Høyer. Herefter indledtes en årrække med urolige ejerforhold på Irup. Ikke mindre end tre gange solgte Andreas Høyer godset. Både i 1770 og 1778 købte han Irup tilbage af de aktuelle ejere, og først i 1782 solgte han endeligt gården. Under de skiftende ejerforhold påbegyndte ejerne at sælge godsets jorde fra.

 

Den nye ejer var Anders Stigaard, som fortsatte med at frasælge godsets fæstegårde og udstykke hovedgårdens jorder. Anders Stigaards svigersøn, Anders Sørensen, overtog Irup i år 1800 sammen med sin bror. I 1804 blev Anders Sørensen eneejer, og han ønskede at dyrke landbruget på Irup. Under hans ejerskab led Danmark under dårlige tider for landbruget. Tiden var præget af mange konkurser og hyppige ejerskifter på herregårdene, men Anders Sørensen formåede at holde sig oven vande i hele perioden. Resten af 1800-tallet og frem til slutningen af 1900-tallet sad familien Sørensen (Stigaard Sørensen) på Irup gods, som de drev dygtigt. De udnyttede ny viden om landbrug, de drænede og merglede gårdens jorde, og Irup blev kendt for sin gode kvægbesætning.

 

Irup

Foto: Lokalhistorisk Arkiv for Thisted Kommune

 

Ejerrække

(1449-1536) Børglum bispestol

(1536-1556) Kronen

(1556-1568) Knud Gyldenstierne til Ågård

(1568-       ) Jytte Podebusk, gift Gyldenstierne

(       -1603) Axel Gyldenstierne

(1603-1636) Knud Gyldenstierne

(1636-       ) Tage Ottesen Thott

(       -1661) Ove Thott

(1661-1679) Albert von Itzen

(1679-1684) Hedevig von Itzen, gift Helverskov

(1684-1733) Christian Hermann Helverskov

(1733-1754) Jens Jørgen Hoppe

(1754-1769) Andreas Høyer

(1769-1770) Mads Illum

(1770-1771) Andreas Høyer

(1771-1778) Ditlev Bull

(1778-1782) Andreas Høyer

(1782-1800) Anders Stigaard

(1800-1804) Søren Sørensen

(1800-1824) Anders Sørensen

(1824-1849) Christiane Stigaard, gift Sørensen

(1849-1866) Laurids Sørensen

(1866-1894) Kirstine, gift Sørensen

(1894-1898) Anders Sørensen

(1898-1914) Enke efter Anders Sørensen

(1914-1944) Johannes Sørensen

(1944-1954) Ole Stigaard Sørensen

(1954-1972) M. Stigaard Sørensen

(1972-       ) I/S Irup

(1989-       ) Allan Galsgaard

 

Irup

Postkort fra begyndelsen af 1900-tallet

 


 

Facebook
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 799 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.
Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?