Logo

Kærgaard

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Kærgaard

 

De tidligst kendte ejere af Kærgaard tilhørte den magtfulde adelsslægt Lange.

Lange-slægten ejede Kærgaard frem til 1662.

Kærgaard har haft en lang og kompliceret bygningshistorie, og hovedbygningen har gennemgået tre store ombygninger.

Der er ikke meget af den oprindelige herregård tilbage i den trefløjede hvidpudsede bygning, som ses i 2011.

Den har siden 1949 fungeret som landbrugsskole.

 

Kærgaard

Kjærgårdsvej 31

6740 Bramming

Nuværende navn: Kjærgård Landbrugsskole

Region Syddanmark - Syd- og Sønderjylland - Esbjerg kommune

Offentlig adgang: Kan kun ses udefra

Ejer: Kjærgård Landbrugsskole

www.kjls.dk

Telefon 75 17 29 00

Godsets størrelse: ?0 ha

Funktion: Skole og uddannelsesinstitution

Forbindelser: Endrupholm, Selsø

Har tidligere heddet Riber Kjærgård og Kjærgård

 

 

Hovedbygning

Det tidligste Kærgård - en borg - lå på voldstedet Møgelkærshøj, der ligger syd for den nuværende hovedbygning.

I begyndelsen af 1500-tallet blev gården flyttet til den nuværende placering, og der blev opført et stenhus på stedet. Spor af denne tidlige bygning findes endnu i kælderen under hovedfløjen.

Det var formodentligt Niels Lange, der omkring midten af 1500-tallet lod hovedbygningen udvide til en statelig tre- eller firelænget gård, bygget i røde mursten.

 

Omkring 1695 lod Frederik von Gersdorff anlægget undergå en radikal modernisering. Niels Langes renæssanceanlæg blev ombygget til det barokanlæg, der stadig udgør kernen i den nuværende hovedbygning. Det var formodentlig arkitekten Ernest Brandenburg, der stod for dette byggeri. I Søren Sørensens ejertid i 1830'erne blev hovedbygningen ændret markant. Meget materiale, bl.a. blytaget og flere egebjælker, blev fjernet og solgt. Hovedfløjen blev reduceret til én etage, og i 1868 blev sydfløjen indrettet til fattiggård.

 

I 1941-1944 gennemførte arkitekt P. J. Petersen gennemgribende restaurering af Kjærgård, bl.a. fik hovedfløjen tilføjet en etage.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.

 

Kærgaard

 

Andre bygninger

Den gamle avlsgård blev revet ned og materialerne solgt i 1827.

 

Kærgaard

 

Omgivelser

Der er vandfyldte voldgrave på alle sider af hovedbygningen. Status i 2012: Disse er fredede.

Syd for hovedbygningen ligger voldstedet, Møgelkærshøj, fra det oprindelige anlæg.

 

Kærgaard

 

Kærgaard

 

Ejerhistorie

Kærgaards første ejer var Henrik Esgesen Lange, der døde før 1465. Hans søn, Esge Henriksen Lange, solgte i 1478 gården til sin nevø, Thomas Lange, der var ærkedegn i Ribe. Thomas Lange gik i kloster i 1495, og gården blev overtaget af en nevø. De næste 100 år sad slægten Lange fortsat på Kærgaard og udvidede jordtilliggendet ganske betragteligt.

 

Begyndelsen af 1600-tallet var præget af Danmarks krigsdeltagelse og gentagne svenske besættelser. Dertil kom, at konjunkturerne for langbruget efter 1660 generelt var dårlige, og i 1662 måtte Jørgen Lange derfor sælge Kærgaard.

 

Den nye ejer var Erik Krag. Krag var en af tidens største jordbesiddere og ejede en række andre herregårde i området, bl.a. Endrupholm, Selsø og Eskebjerg. Også Erik Krags mange investeringer havde imidlertid svært ved at forrente sig i kriseårene. Krags enke, Vibeke Rosenkrantz, måtte derfor sælge Kærgaard til sin svigersøn generalløjtnant Frederik von Gersdorff i 1687.

Gersdorff gik fallit i 1722, og han måtte sælge en række af sine besiddelser. Han beholdt dog Kærgaard, hvor han døde i 1724.

 

Gersdorffs søn overtog gården i 1731 efter morens død, men det var dog svigerdatteren, Margrethe Rosenørn, der satte det største præg på Kærgaard i slutningen af 1700-tallet. På hendes foranledning iværksatte præsten Knud Lang en række reformer af godsdriften på Kærgaard. Omkring 1757 påbegyndtes således udskiftningen af fæstegodset, hvorved landsbyfællesskabet blev ophævet, og gårdene flyttet fra landbyen ud til deres marker.

 

Allerede inden Margrethe Rosenørns død i 1786 var store dele af fæstegodset, i tråd med periodens reformtanker, blevet frasolgt. I forbindelse med en auktion over dødsboet efter Margrethe Rosenørn købte endnu flere af Kærgaards fæstebønder sig fri og blev selvejerbønder.

 

Efter auktionen gik Kærgaard gods i opløsning. Gersdorff og Rosenørns søn havde ikke sikret sig, at hovedgården efter frasalget af bøndergodset kunne bevare sin skattefrihed, og de uventede skatter nødvendiggjorde en udstykning af selve hovedgården i 1789.

 

Mellem 1789 og 1827 havde hovedparcellen omtrent 100 forskellige ejere. I 1827 købte Søren Sørensen Kærgaard, og under han blev store dele af gården revet ned og materialerne solgt.

I 1886 købte de omkringliggende kommuner hovedbygningen og indrettede den til fattiggård.

 

Staten overtog den meget faldefærdige Kærgaard i 1940, og efter en restaurering blev gården indrettet til statsungdomslejr.

I 1949 overgik Kærgaard til den selvejende institution Kærgaard Landbrugsskole, der endnu ejede gården i 2013.   

 

Ejerrække

(1440-       ) Henrik Esgesen

(       -       ) Esge Henriksen

(       -1502) Thomas Lange

(1502-       ) Gunde Lange

(       -       ) Hans Lange

(       -1565) Niels Lange

(1565-1609) Hans Lange

(1609-1614) Tyge Lange

(1609-1661) Peder Lange

(1161-1662) Jørgen Lange

(1662-1672) Erik Krag

(1672-1687) Boet efter Erik Krag

(1687-1724) Frederik Gersdorff

(1724-1731) Edel Margrethe Krag, gift Gersdorff

(1731-1748) Christian Frederik Gersdorff

(1748-1786) Margrethe Rosenørn

(1786-1790) Niels Jacobsen og Peder Thomsen

(1790-1790) Tolder Møller

(1790-       ) Didrik Kirketerp

(       -       ) P.L. Nissen

(       - 1801) Sophie Amalie Gersdorff

(1801-1852) Andreas Chr. Teilmann

(1852-       ) Søren Sørensen

(       -       ) Laur. Bolvig

(       -1856) J. Chr. Bolvig

(       -       ) Skiftende ejere

(2011-       ) Kærgaard Landbrugsskole

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 329 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• EndrupholmEndrupholm blev oprettet på gamle landsbyjorde i middelalderen. Jorden blev overtaget af...
• ØlufgaardØlufgaards hovedbygning blev revet ned i 1950'erne, hvor der blev opført en moderne...
• SneumgaardSneumgård havde i slutningen af 1700-tallet en betydelig studedrift og gårdens ejere...
Afstemning
Hvilket slot er Danmarks flotteste?





Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?




Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?







Fortæl dine venner om os