Logo

Løjtved

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Løjtved

 

Løjtved havde oprindeligt grundmurede bygninger, men dem rev Sophie Krag ned omkring 1753, da hun købte gården af sin søn. I stedet opførte hun en bindingsværksbygning.

Den næste ejer Johan Christopher von Westen føjede to nye fløje til hovedbygningen.

Den nuværende, grundmurede hovedbygning er opført omkring 1842.

 

Løjtved

Assensvej 253

5771 Stenstrup

Region Syddanmark - Fyn og øer - Svendborg kommune

Offentlig adgang: Kan kun ses udefra

Ejer: Klaus Løjtved, Jørgen Petersen, Anne Marie Petersen

loejtved.dk

Godsets størrelse: 570 ha

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug

Forbindelser: Egeskov

 

Hovedbygning

Løjtved havde oprindeligt grundmurede bygninger, men dem rev Sophie Krag ned omkring 1753, da hun købte gården af sin søn. I stedet opførte hun en bindingsværksbygning.

Den næste ejer Johan Christopher von Westen føjede to nye fløje til hovedbygningen.

 

Løjtveds hovedbygning er et trefløjet anlæg, hvis sidefløje åbner sig mod nord. Den grundmurede hovedfløj mod syd er i to etager over en høj kælder og opført omkring 1842. Mod gården er fløjen karakteriseret ved et bredt fremspringende facadeparti, en såkaldt midtrisalit.

 

Risalitten er udsmykket med såkaldte kvaderliséner og er på første etage opdelt af rustikfuger. Øverst sidder et ur mellem to figurer, der forestiller Harlekin og Pjerrot med hver sin klokke på hovedet.

 

Mod haven er facaden inddelt i felter, der svarer til nordfacadens risalit med en fremhævning af den lodrette hvid/røde inddeling. Vandret er facaden delt i et bredt, fladt gesimsbånd mellem de to etager.

 

De to fritstående sidefløje er i modsætning til hovedfløjen blot i én etage. Fløjene er opført i midten af 1700-tallet og flankerede oprindeligt en bindingsværksfløj, der blev opført af Sophie Krag omkring 1750. Sidefløjene har kamtakkede gavle.

Hovedbygningen blev gennemrestaureret efter at Svend Aage Mosegaard Andersen i 1948 købte Løjtved.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.

 

Løjtved

 

Andre bygninger

Umiddelbart nord for hovedbygningen ligger den trelængede avlsbygning. Det grundmurede anlæg, der åbner sig mod hovedbygningen i syd er opført i 1924, og blev moderniseret i 1950-52.

Johan Christopher von Westen anlagde et teglværk i midten af 1700-tallet. Jens Lange, der købte gården på auktion i 1774, udvidede dette teglværk.

Fredningsstatus 2013: De andre bygninger er ikke fredede.

 

Omgivelser

Løjtved ligger på markerne lige vest for Stenstrup ikke langt fra Egeskov Slotspark.

I slutningen af 1700-tallet opførtes gården Langeskov på Løjtveds jord. Gården Kroghenlund er opført på hovedgårdsjorden omkring år 1800. 

 

Ejerhistorie

Første gang gården blev nævnt var i 1372, hvor den var ejet af Timme Maanestierne. Siden kom gården til slægten Ulfeldt, der ejede den i et par generationer.

 

I 1554 giftede Absalon Gøye sig til gården. Gøye var rigsråd og blev senere lensmand på Dalum Kloster, hvor han boede med sin hustru, Else Lindenov. Parret interesserede sig imidlertid også for Løjtved, hvor især sognekirken stadig er præget af deres indsats. Gøye betalte således for istandsættelsen af kirken, hvis tårn han lod opføre, ligesom han skænkede en altertavle og en prædikestol hertil.

 

Efter Absalon Gøye og Else Lindenovs død kom gården til deres svigersøn, Breide Rantzau, der i 1618 solgte den til Johan Friis.

 

Johan Friis deltog bl.a. i Kalmarkrigen (1611-1613). Her blev han taget til fange og "ilde slagen udi Jern i Stockholm et helt Aar". Da han kom hjem, giftede han sig med Karen Krabbe og tog aldrig mere et offentligt erhverv: Han trak sig tilbage til sine gårde og et fredeligt liv. Johan Friis forøgede Løjtveds gods med seks gårde ved bl.a. mageskifter, dvs. byttehandler.

 

Hans enke solgte i 1654 Løjtved til Arent von der Kuhla, der var af gammel tysk adelsslægt. Han var i 1627 kommet til Danmark som kammerjunker hos Frederik III (1609-1670), som han fulgte til Holland og Frankrig. Senere blev han staldmester ved hoffet, samt lensmand på Kronborg og Frederikborg. Gennem sit ægteskab med Anne Iversdatter Vind blev han knyttet til den danske adel.

 

Ved von der Kuhlas død i 1658 sad Anne Vind tilbage med ni overlevende børn, og trods de vanskelige tider under Karl Gustav-krigene (1657-1660) lykkedes det hende at få den ældste søn på dannelsesrejse, mens den yngre blev page ved hoffet. Den ældste søn, Bendix von der Kuhla, overtog i 1679 Løjtved, efter han havde giftet sig. Han kunne imidlertid ikke få gården til at løbe rundt, og i 1688 måtte han sælge den til Niels Krag på Egeskov, der var en af den tids største godsejere.

 

I de næste 40 år var Løjtved herefter knyttet til Egeskov og Krag-slægten, og derfor boede der ikke noget herskab på Løjtved i den periode. Barnebarnet Frederik Christian Krag opholdt sig eksempelvis for det meste i Paris ved Ludvig XV's (1710-1774) glade hof, og her døde han i 1763 "fordi han havde levet for meget". Hans ødselhed tærede på formuen, og i 1753 købte hans mor, Sophie Krag, Løjtved af ham for at redde, hvad der reddes kunne. Hun byggede gården om til en bindingsværksgård.

 

Nogle år senere måtte Løjtved dog sættes på auktion. Hovedgården gik til apotekeren Johan Christopher von Westen. Han stammede fra en berømt og velhavende apotekerslægt i Odense. Selv blev han kongelig agent og en velstående mand med flere gårde landet over. Han anlagde et teglværk ved gården, udvidede godset og tilkøbte Stenstrup kirke. Også hovedbygningen på Løjtved udvidede han med to fløje, selv om han ikke boede her.

 

Efter en række hurtige ejerskifter gik gården fallit i 1774. Jens Lange fra Rødkilde, der var den største kreditor, købte Løjtved og forsøgte at få gården på fode igen. Det lykkedes kortvarigt, men i de vanskelige tider i begyndelsen af 1800-tallet oplevede gården atter en periode med hyppige handler.

 

I 1819 røg gården nok en gang på auktion, og blev købt af forpagteren Hans Pedersen. Hans efterkommere solgte i 1898 gården til Claus Andersen, hvis efterkommere endnu ejede gården i 2013. 

 

Ejerrække

(1372-       ) Timme Maanestierne

(1385-1414) Fin Aagesen Ulfeldt

(1418-       ) Laurens Finsen Ulfeldt

(       -       ) Kjeld Axelsen Thott

(       -1458) Mette Laurensdatter Ulfeldt, gift 1) Thott, 2) Løvenbalk

(1458-       ) Erik Eriksen Løvenbalk

(       -1484) Peder Nielsen Thott

(1496-1498) Hans Valkendorff

(       -1502) Else Pedersen Thott, gift 1) Krummedige, 2) Lange

(1502-1521) Thomas Nielsen Lange

(1521-       ) Margrethe Thomasdatter Lange, gift 1) Ulfeldt, 2) Lindenov

(       -1554) Anders Hansen Lindenov

(1554-1602) Absalon Gøye

(1602-1604) Else Andersdatter Lindenov, gift Gøye

(1604-1618) Breide Rantzau

(1618-1635) Johan Friis

(1635-       ) Karen Iversdatter Krabbe, gift 1) Friis, 2) Rosenkrantz

(       -1647) Holger Rosenkrantz

(1647-1652) Karen Iversdatter Krabbe, gift 1) Friis, 2) Rosenkrantz

(1652-1658) Arent von der Kuhla

(1658-1670) Jørgen von der Kuhla

(1658-1679) Anne Iversdatter Vind, gift von der Kuhla

(1679-1688) Bendix von der Kuhla

(1688-1713) Niels Krag

(1713-1740) Niels Krag

(1740-1753) Frederik Christian Nielsen Krag

(1753-1755) Sophie Justsdatter Juel, gift Krag

(1755-1768) Johan Christopher von Westen

(1768-1770) Peter Johansen von Westen

(1770-1771) Hans Møller

(1771-1774) Gregers Leopold

(1775-1787) Jens Lange

(1787-1788) Johan Jensen Lange

(1788-1800) Stig Tønsberg Schøller von Krogh

(1800-1804) Christian Frederik Nyholm

(1804-1819) Christian Wamberg

(1819-1846) Hans Pedersen

(1846-1878) Niels Peder Pedersen

(1878-1898) H. Johansen Kruuse

(1898-       ) Gram-Hansen

(1898-       ) Claus Andersen

(       -1924) Claus Johannes Andersen

(1924-1948) A. P. Andersen

(1948-1968) Svend Aage Mosegaard Andersen

(1968-       ) Enkefru Andersen

(1968-       ) Anne Marie Andersen, gift Petersen

(1970-2000) Jørgen Petersen

(2000-       ) Klaus Løjtved

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 919 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• BjørnemoseBjørnemose var oprindeligt en bondegård. Gården har flere gange tilhørt Kronen. Gårdens...
• Flintholm GodsFlintholms ejerforhold kan spores tilbage til begyndelsen af 1500-tallet, hvor gården var...
• BjørnemoseBjørnemose var oprindeligt en bondegård. Gården har flere gange tilhørt Kronen. Gårdens...
Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?







Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?




Afstemning
Hvilket er det flotteste slot i Danmark







Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Fortæl dine venner om os

Smæk insektet!