Logo

Saltø

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Saltø

 

• Sydsjælland, Næstved Kommune, 10 km vest for Næstved

• Adresse: Saltøvej 63, 4700 Næstved. Telefon: 55 44 51 26. saltoegods.dk

• Saltø Godskontor Saltøvej 59 DK-4700 Næstved Tlf. 55 44 53 58 Email: saltoe@mail.dk

• Ingen offentlig adgang. Ses fra Tåstrupvejen

• Grev Carl-Alexander Plessen

• 1.015 ha

• Opført ca. 1590 som udvidelse af et middelalderligt borganlæg. Restaureret 1899-1900



 

Saltø tilhørte i slutningen af 1200-tallet drosten Peder Hoseøl, marsk Stigs svorne politiske modstander efter kongemordet i Finderup Lade i 1286. Siden kom gården i den altid godshungrende Roskildekirkes besiddelse. Ved reformationen overgik det til krongodset. I 1646 lykkedes det Chr. 4.'s forræderiske svigersøn Corfitz Ulfeldt at få fingre i Saltø. Ved Ulfeldts fald 1651 blev hans gods beslaglagt, og efter svenskekrigene og enevældens indførelse 1660 overlod Fr. 3. Saltø til Hans Ahlefeldt, amtmand i det daværende Saltø Amt. I 1725 blev godset erhvervet af Carl Adolph von Plessen, hvis slægt fortsat ejer godset.

 

Saltø

 

Hovedbygningen består af to sammenbyggede fløje, hvor der i nordfløjens østlige del endnu er tydelige spor af den oprindelige borgs svære kampestensfundamenter, munkestensmure og spidsbuede vinduesnicher. Bevaret er de middelalderlige kældre med gotiske hvælvinger. Til borganlægget har hørt et i 1715 sammenstyrtet centraltårn. Syd for hovedbygningen ses resterne af et mægtigt voldgravsanlæg i det svagt faldende terræn mod den omgivende park.

 

Den vestlige del af nordfløjen og østfløjen er opført omkring 1590 i røde sten. 0stfløjens fremspringende karnapper er formentlig rester af hemmelighederne. Det to etager høje bygningsværk er hvidkalket under et sort tegltag. Trappetårnet mod gårdspladsen er opført i forbindelse med restaureringen 1899-1900.

Saltø er omgivet af en smuk og velplejet landskabelig have med roser, havehus, vandløb, en ældgammel pil og store fritstående træer, heriblandt en mægtig blodbøg.

 

Saltø

Middelalderborgen Saltø ligger smukt ved Saltø A vest for Næstved. I det kuperede terræn, der skjuler det gamle voldsted, findes dette kønne lille havehus.

 

Ejere af Saltø

(1330-1350) Jacob Fleb

(1350-1351) Slægten Fleb

(1351-1353) Nicolaus af Jura

(1353-1377) Merman af Jura

(1377-1386) Ernst af Gleichen

(1386-1393) Kronen

(1393-1536) Roskilde Bispestol

(1536-1646) Kronen

(1646-1646) Prins Valdemar Christian

(1646-1661) Corfitz Ulfeldt

(1661-1668) Kronen

(1668-1681) Otto Pogwisch

(1681-1693) Knud Thott

(1693-1725) Matthias Numsen

(1725-1758) Carl Adolph von Plessen

(1758-1763) Frederik Christian von Plessen

(1763-1771) Christian Ludvig Scheel-Plessen / Christian Frederik von Plessen / Carl Adolph von Plessen (1771-1801) Christian Ludvig Scheel-Plessen

(1801-1819) Mogens Scheel-Plessen

(1819-1853) Mogens Joachim Scheel-Plessen

(1853-1876) Wulff Heinrich Bernhard Scheel-Plessen

(1876-1892) Carl Theodor August Scheel-Plessen

(1892-1924) Wulff Christian August Scheel-Plessen

(1924-1925) Gustav Scheel-Plessen

(1925-1948) Magnus Scheel-Plessen

(1948-20xx) Carl-Alexander Magnus Hans-Erich Scheel-Plessen

 


 

 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 407 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Fodbygård GodsFodbygaards hovedbygning er opført i 1941 ved arkitekt F. Galatius. Bygningen er indrettet...
• EngelholmEngelholm var fra 1701 til 1774 en del af Vordingborg Rytterdistrikt, der uddannede...
• Sparresholm GodsHerregården ligger på den midtsjællandske højderyg og kendes fra 1340'erne under navnet...
Afstemning
Hvilket slot er Danmarks flotteste?




Foreslå nyt svar
Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?



Foreslå nyt svar
Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Foreslå nyt svar

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?


Foreslå nyt svar
Fortæl dine venner om os