Logo

Aagaard (Nordjylland)

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Aagaard (Nordjylland) 

 

Aagaards tidligste historie er grundlæggende præget af slægten Gyldenstierne, der ejede gården fra 1355 til 1630. Senere var Aagaard en lang periode ejet af slægten Rantzau

Den ældste af bygningerne stammer formentlig fra 1700-tallet. I starten af 1913 blev hovedbygningen og avlsbygningen skilt fra hinanden. Ejerskabet var herefter delt op.

Aagaards bygningshistorie er særpræget, da en ny hovedbygning blev opført i 1917, uden at den gamle blev revet ned. 

 

Aagaard (Nordjylland)

Aggersundvej 79 + 81

9690 Fjerritslev

Region Nordjylland - Jammerbugt kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejere: 

Gl. hovedbygning: Aggersundvej 79: Sanne Vestergaard Johnsen

Avlsgården, Aggersundvej 81: Niels Michael Møller / Aagaard ApS

Godsets/avlsgårdens størrelse: 436 ha med Bisgård og Haverslev Vestergård

Funktion: Ingen oplysninger

Forbindelser: Lerbæk (Nordjylland), Nøragergaard

Hovedbygningen blev adskilt fra avlsgården Aagaard, der ligger som nabo, i 1913 

 

 

Aagaard (Nordjylland)

 

Hovedbygning

Aagaards hovedbygning fremstår som en trefløjet bygning i én etage med saddeltag. Den fik formentlig sit nuværende udseende i 1860'erne, hvor den gamle bindingsværksbygning fra 1700-tallet blev ombygget med grundmur af røde mursten. Mellem 1961-63 blev bygningen restaureret ved arkitekt Allan Nilsson.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.

 

Andre bygninger

I 1917 blev jorden udskilt til Aagaard Avlsgård og der blev opført en ny hovedbygning og nye avlsbygninger øst for den historiske hovedbygning. Ejerskabet har siden været delt.

Den nye hovedbygning blev opført under Christian Dreyers ejerskab i 1917.

Der er opført nye avlsbygninger senere i 1900-tallet.

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne og den nye hovedbygning er ikke fredede.

 

Omgivelser

I haven ligger det gamle Aagaard Voldsted fra middelalderen. Det består af to nærmest kvadratiske banker mod syd og nord, der er adskilt ved en grav. Nu er den også omgivet af en mose, der oprindeligt har fremstået som en sø, der har været omgivet af dæmninger, der er delvist bevarede.

På den sydlige banke, der er ca. 5.50 meter høj, er der ingen synlige bygningsspor. På den nordlige ses kampestensfundamenter samt løse munkesten. Udgravningerne blev foretaget i 1840'erne under E.C. Storms ejerskab. Man mener, at der her tidligere har ligget et firelænget anlæg.

 

I haven ligger et voldsted af en ældre borg, to fredede banker, den ene 31x35 meter, den anden, som er lavere på ca 45x45 meter. Det menes at borgen er blevet ødelagt af en brand, muligvis i 1441. Om disse bygninger er identiske med dem, som nedbrændte under bondeoprøret i 1441 vides ikke med sikkerhed.

 

Ejerhistorie

Herregården Aagaard var i 300 år blandt slægten Gyldenstiernes vigtigste besiddelser og en lang periode det største gods i Nordjylland. Den første ejer fra slægten Gyldenstierne var Erik Nielsen Gyldenstierne, der i 1355 ejede gården. Han måtte overlade store dele af sit gods til kongen, men lykkedes dog med at beholde Aagaard.

 

Omkring 1410 overtog Niels Pedersen Gyldenstierne Aagaard. Mellem 1438-1441 hærgede en række bondeoprør landet. Oprørene var vendt mod gejstlighedens og adelens forsøg på at få kompensation for de tab, som begge parter havde lidt under en tidligere krise i landbruget.

 

Aagaard led en hård skæbne, da en nordjysk bondehær indtog først kongens borg Aggersborg og siden Aagaard. Herremanden Niels Gyldenstierne ledede forsvaret af gården, men måtte flygte over hals og hoved. Bondehæren vandrede sydpå, men blev senere trængt tilbage af kongens hære og slået ved Skt. Jørgensbjerg i nærheden.

 

Bondehæren havde plyndret og afbrændt Aagaard, og Niels Gyldenstierne mistede mange af sine ejendele. Nogen større betydning for hans økonomi fik det dog ikke, da han i forvejen ejede adskillige godser rundt i landet.

 

Hvis Niels Pedersen Gyldenstierne ejede mange godser, var det dog intet i forhold til hans søn, rigsråd Mourits Nielsen Gyldenstierne, som ejede Aagaard fra 1496 til sin død i ca. 1503. Han var en ivrig godssamler, og det anslås, at han ejede omkring 600 fæstegårde i sin levetid - heriblandt 76 gårde i egnen omkring Aagaard.  

 

Hans datter arvede Aagaard og overlevede begge sine ægtemænd. Aagaard blev derfor delt mellem to parthavere efter Anne Gyldenstiernes død. Den ene part gik til hendes søn fra det første ægteskab, Mourits Krognos, mens den anden gik til Jytte Podebusk - datteren fra det andet ægteskab.

 

Jytte Podebusk giftede sig med Odensebispen Knud Henriksen Gyldenstierne, og han købte i 1550 sin svoger, Oluf Stigsen Krognos' halvdel af Aagaard, så gården nu igen var samlet under én ejer.

Knud Gyldenstierne var i 1529 blevet udnævnt til Biskop i Odense, hvor han skulle blive den sidste katolske bisp. Ved Reformationen i 1536 forsøgte han at modsætte sig denne, hvilket dog fik den betydning, at han i august måned 1536 blev fængslet. Han blev løsladt året efter, hvorefter han slog sig ned som godsejer og herremand. Ved sit ægteskab med Jytte Podebusk havde han ikke blot tilegnet sig Aagaard, men også Estrup og Nørre Vosborg. Samtidig arvede han Restrup efter sin brors død. Han døde i 1560 som en yderst velhavende mand.  

 

Den sidste ejer fra slægten Gyldenstierne var Knud Gyldenstierne, som døde i 1627. Hans enke, Sophie Lindenov, solgte Aagaard videre til sin mor, Margrethe Rosenkrantz, i 1630, og dermed var det slut med slægten Gyldenstiernes tid på Aagaard.

 

Igennem første halvdel af 1700-tallet var Aagaard primært ejet af de adelige slægter Rantzau, Benzon og Kiærskiold. I 1749 overtog Laurs Schipper Hviid Aagaard, og gården blev nu i slægten Hviids eje indtil 1822.

 

Tiden efter slægten Hviids eje var præget af mange forskellige ejere. I 1913 købte Carl Christian Gravesen Aagaard. Han frasolgte en stor del af gårdens jord. Derefter solgte han hovedparcellen med avlsbygning videre til et par ejendomshandlere, der igen solgte avlsbygningen og størstedelen af jorden videre til Christian Dreyer i 1917. Han dannede Aagaard Avlsgård og opførte en ny hovedbygning.

C.C. Gravesen beholdt efter frasalget den gamle hovedbygning, som i 2013 er ejet af Kim og Susanne Jensen. 

 

Aagaard (Nordjylland)

 

Ejerrække

(1355-1380) Erik Nielsen Gyldenstierne

(1380-1388) Niels Eriksen Gyldenstierne (søn)

(1388-1410) Peder Nielsen Gyldenstierne (søn)

(1410-1456) Niels Pedersen Gyldenstierne (søn)

(1456-1503) Mourits Nielsen Gyldenstierne (søn)

(1503-1509) Anne Mouritsdatter Gyldenstierne (datter)

(1509-1541) Predbjørn Clausen Podebusk (ægtemand)

(1541-1545) Anne Mouritsdatter Gyldenstierne (enke)

(1545-1550) Jytte Predbjørnsdatter Podebusk (datter) (parthaver)

(1550-1560) Knud Henriksen Gyldenstierne (ægtemand) (eneejer)

(1560-1592) Henrik Knudsen Gyldenstierne

(1592-1627) Knud Henriksen Gyldenstierne

(1627-1630) Sophie Lindenov (enke)

(1630-1635) Margrethe Rosenkrantz (moder)

(1635-1674) Henrik Rantzau (svigersøn)

(1674-1676) Frands Rantzau (broder)

(1676-1693) Rudolph Günter von Grabow (svigersøn)

(1693-1701) Rudolph Günter von Grabow og Peder Benzon (svoger)

(1701-1737) Frands Rantzau Benzon (søn af P. Benzon)

(1737-1738) Frederik Kiærskiold

(1738-1740) Inger Pop (enke)

(1740-1740) Christiane Marie Kiærskiold (datter)

(1740-1748) Johan Henrik Rantzau (ægtemand)

(1748-1749) Christiane Marie Kiærskiold (enke)

(1749-1779) Laurs Schipper Hviid

(1779-1787) Anne Marie Christensdatter (enke)

(1787-1794) Christen Hviid (søn)

(1794-1815) Mathias Hviid (broder)

(1815-1822) Mariane Hviid (enke)

(1822-1828) Johan Caspar Mylius

(1828-1842) Statskassen

(1842-1848) Erik Christian Storm og N. Nyholm

(1848-1886) Carl Emil Roulund

(1886-1887) Louise Frederikke Roulund, født Schjødte (enke)

(1887-1891) Knud Imanuel, Hedevig Elisbeth, Johanne Lucie og Carl Christian Roulund (børn)

(1891-1914) Hedevig Elisbeth og Johanne Lucie Roulund

(1914-1915) V.H. Hane-Schmidt og Jens Roesen

(1915-1916) Carl Christian Gravesen (søstersøn til Hane-Schmidt)

 

Gl. Hovedbygning Aggersundvej 79

(1916-1961) Carl Christian Gravesen

(1961-       ) Poul Meisner

(       -       ) Kim Jensen og Susanne Vestergaard Jensen

(       -       ) Sanne Vestergaard Johnsen

 

Avlsgården Aggersundvej 81

(1916-1917) Jens Amtoft og Christian S. Eriksen

(1917-       ) Christian A. Dreyer

(       -1995) Regitze og Herdis Dreyer (døtre)

(1995-2013) Valdemar Johannes Møller og Michael Møller

(2013-       ) Aagård ApS (Niels Michael Møller)

(               ) Margit Thøgersen + Michael Gert Thøgersen (lejere?)

 

Ågård er en herregård i Kettrup Sogn i det gamle Thisted Amt, lige syd for Fjerritslev i Jammerbugt Kommune. Gården var hjemsted for den kendte adelsslægt Gyldenstierne i ca. 300 år. Gården er kendt tilbage til 1397 under navnet Agarth. Man kender ikke alderen på hovedbygningen, der er i én etage med to sidefløje, der oprindelig har været i bindingsværk.

Ågård Avlsgård er på 436 hektar med Bisgård og Haverslev Vestergård.

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 286 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• OxholmHerregården Oxholm hed oprindeligt Ø Kloster og fungerede som nonnekloster. Ved...
• Aagaard (Jylland)Den ældste af bygningerne stammer formentlig fra 1700-tallet. I starten af 1900-tallet...
• BirkumgaardBirkumgaard på halvøen Gøl i Limfjorden tilhørte Børglum Kloster indtil Reformationen. Fra...
Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?







Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?




Afstemning
Hvilket er det flotteste slot i Danmark







Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Fortæl dine venner om os