Logo

Gaardbogaard

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Gaardbogaard

 

● Region Nordjylland - Frederikshavn Kommune

● Adresse: Gårdbovej 300, 9982 Ålbæk

● Ejer: Svend Aage Christiansen, Judith Christensen

● Forbindelse til Asdalgaard - Voergaard

● 1059 ha landbrugsdrift/skovbrug - jagt/jagtudlejning

● Hovedbygningen er opført 1893

 

Denne gård blev plaget af sandflugten i 1600-tallet, og ophørte med at eksistere som herregård. Gaardbogaard havde fortsat eget birk, dvs. selvstændig retskreds fra 1546 til 1797. Inddæmning af Gaardbo Sø fra 1880 skabte atter en stor gård og et mønsterlandbrug.

Den velbevarede bygnings nationalromantiske stiltræk sætter sit præg både ude og inde. Gårdens detaljer og håndværksmæssige kvalitet freder den, selv om den er opført relativt sent.

 

 

Gaardbogaard

 

Hovedbygning

Hovedbygningen ligger mod nord og den store have, som grænser op til plantagen. Den er opført i én etage i 1893, bygget af røde sten i hollandsk renæssancestil med skifertag. Arkitekt er Martin Borch. Den består af en hovedfløj med en gennemgående tværfløj i hver ende. Hovedfløjen, som har frontspids over indgangsdøren mod syd, har to kviste. Mellem denne hovedfløj og den vestlige tværfløj er der et firkantet tårn med en terrasse og et kobbertækket spir øverst.

 

Gaardbogaard

 

Eftersom den er opført i den sidste periode af det klassisk danske herregårdsbyggeri og beliggende i landets nordligste del, er Gaardbogaards hovedbygning en sjældenhed.

Landskabelig have mod syd. Hovedbygningen er fredet.

 

Andre bygninger

Nogle af avlsbygningerne er opført i grundmur i årene 1885-1893, mens andre er fra 1920, 1975, 1977 og 2005. De ligger som en brudt ramme om gårdspladsen, mens der lidt længere mod syd ligger yderligere en avlsbygning. Avlsbygningerne er ikke fredede. 

 

Gaardbogaard

 

Omgivelser

Vest for gården lå engang Nordjyllands største sø, Gaardbo Sø. Den fyldte hele 775 hektar og var 15 km i omkreds midt i 1800-tallet. Søen blev udtørret 1880-1882.

På Gaardbo birks fredede bakke, kaldet Galgebakken, hvor man holdt birketing i sin tid, opførte Lars Jørgen Wendelboe Larsen i 1891 en stenstøtte tegnet af H. J. Holm.

Syd for Gaardbogaard skal der under flyvesandet i 1842 være fundet spor af en tidligere gård.

I den nordlige del af sognet ligger Råbjerg Mile, mens en anden del af flyvesandet er dækket af Bunken Klitplantage, som blev tilplantet omkring 1888. I sognet ligger også Ålbæk og Gaardbogaard Plantager. 

 

Gaardbogaard

 

Historie

Gaardbogaards historie går helt tilbage til middelalderen, og Henrik Nielsen Panter stod som ejer i 1335. Herefter overgik Gaardbogaard til Vrejlev Kloster, som ligesom andet kirkegods tilfaldt Kronen efter reformationen i 1536. I 1546 fik gården birkeret, dvs. det blev en selvstændig domsret, hvor godsejeren aflønnede og hyrede dommerne. Det har dog sandsynligvis været en kongelig bekræftelse af en praksis, der allerede foregik på stedet.

 

I 1577 solgte Frederik II (1534-1588) gården og tre "bunker", dvs. beboelser, til Karen Rønnow. Hun var enke efter Jens Bille, som også tidligere havde erhvervet Vrejlev Kloster. Efter Karen Rønnows død solgtes Gaardbogaard til den navnkundige Ingeborg Skeel til Voergaard. Gaardbogaard var allerede på dette tidspunkt reduceret, og ved skiftet efter Ingeborg Skeel står gården opført som fæstegård under Voergaard.

 

Omkring 1660 var gården og dens jorder næsten ødelagt af sandflugt, en skæbne, Gaardbogaard delte med mange andre gårde i Vest- og Nordjylland. Først langt senere lykkedes det at bekæmpe sandflugten effektivt. I en opgørelse fra 1688 opregnes Gaardbogaard som fire fæstegårde, i realiteten dog ikke andet end huse. Birkeretten var blevet fastholdt på trods af hovedgårdens opløsning, men i 1702 fik ejeren Otte Rantzau lov til at lade birkeretten følge hans største gård, nemlig Asdalgaard. I 1795 gik birkeretten til kong Christian VII (1749-1808), som ophævede den, og lagde domsretten under Horns-Vennebjerg herreder.

 

Hvor det ældre Gaardbogaard således forsvandt, genrejstes det nye Gaardbogaard gennem udtørring af Gaardbo Sø sidst i 1800-tallet. I 1854 sænkede jordejerne søens vandstand ved at udgrave Knasborg å og i 1880 var omkring 140 hektar tørlagt. Lars Jørgen Wendelboe Larsen, der samtidig købte gårdene Nørre og Søndre Gaardbo, han fortsatte dræningsarbejdet året efter; byggede kanaler og udgravede åen yderligere. Allerede i 1882 var det lykkedes at fritlægge 400 ha. af den frugtbare søbund til landbrugsjord.

 

På denne måde genopstod Gaardbogaard. I 1893 byggede den entreprenante godsejer og senere etatsråd avlsbygningerne og siden hovedbygningen i historicistisk stil, der stadig står. Gaardbogaard blev hurtigt kendt som et mønsterlandbrug, og som den første i landet indkøbte Lars Jørgen Wendelboe Larsen i 1896-1898 jerseykøer fra Sverige og Jerseyøerne, selv om det var tvivlsomt, om de kunne klare det nordjyske klima. Han tilplantede desuden store nærliggende områder med bjergfyr og hvidgran, og i 1899 købte og opdyrkede han et særskilt landbrug, kaldet Kærholt, på et område med højmose.

 

I 1940 solgte Larsens enke Gaardbogaard til arkitekt Georg Østergaard og gården har i 1900-tallet haft flere skiftende ejere.

 

Ejere af Gaardbogaard

(1335-1343) Ridder Henrik Nielsen Panter

(1343-1536) Vrejlev Kloster

(1536-1559) Kong Christian d.3

(1559-1577) Kong Frederik d.2

(1577-1592) Karen Ejlersdatter Rønnow gift Bille

(1592-1604) Ingeborg Nielsdatter Skeel gift Banner til Voergård

(1604-1608) Slægten Arenfeldt / Slægten Lykke

(1608-1611) Hans Axelsen Arenfeldt

(1611-1658) Jørgen Hansen Arenfeldt

(1658) Margrethe Jørgensdatter Arenfeldt gift (Banner) Høg

(1658-1661) Tage Banner Høg

(1661-1662) Tage Banner Høg / Christoffer Frederik Buck

(1662-1671) Lene Rud gift Grubbe / Knud Christoffer Ulfeldt / Ida Skeel gift von Rantzau

(1671-1684) Ida Skeel gift von Rantzau

(1684-1724) Enke efter Frederik Rantzau til Krapperup m.v.

(1724-1771) Christian Ottosen von Rantzau

(1771-1782) Frederikke Louise von Raben gift von Rantzau

(1782-1793) Carl Adolf Christiansen von Rantzau

(1793-1795) Søren Hillerup

(1795-1854) Den Dansk Stat

(1854-1880) Forskellige Ejer

(1880-1931) Lars Jørgen Wendelboe Larsen

(1931-1940) Engeline Margrethe Thorn gift Larsen

(1940-1964) Georg Østergaard

(1964-1974) Ejnar Flensted Nielsen

(1974-1999) Vincent Carl Christian baron Lerche

(1999-20xx) Svend Aage Christiansen, Judith Christensen

 

Gaardbogaard

 

Gårdbogård er i dag beliggende ca. fire kilometer vest for Aalbæk i Råbjerg Sogn, Horns Herred, Frederikshavn Kommune. I den sydøstlige del af sognet øst for den nu udtørrede Gårdbo sø lå i middelalderen Gårdbogård.

 

Gamle gård

Middelalderens Gårdbogård ejedes 1335 af ridderen Henrik Nielsen (Panter)(+ tidligst 1345), som bortmageskiftede sit gods i Gårdbo til Vrejlev kloster, i hvis arkiv (senere på Ålborghus) der 1573 fandtes 32 pergamentsbreve vedr. gården og søen. Gårdbogård synes derefter at være forblevet i klostrets eje til reformationen, hvor det kom under kronen. 1546 udstedte Christian III et birkebrev, formentlig en bekræftelse på en tidligere udøvet birkeret. 1577 skødedes gården med 3 "bunker" (beboelser) på dens enemærke til Karen Eilersdatter Rønnow, enke efter Jens Bille til Lyngsgård og Vrejlev kloster (+ 1575). Efter hendes død i 1592 solgtes G. til fru Ingeborg Skeel til Voergård (+ 1604), gården var nu en fæstegård og dens jorder var o. 1660 næsten ødelagt af sandflugt. 1662 tilhørte halvdelen af G. fru Lene Rud til Vedby (+ 1671) enke efter Jørgen Grubbe til Tostrup m.v. (+ 1640), en fjerdepart ejedes af arvingerne efter generalkrigskommissær Knud Ulfeldt Christoffersen (+ 1657), og den sidste fjerdedel af fru Ide Skeel til Asdal m.v. + 1684, enke efter Frederik Rantzau til Krapperup m.v. (+ 1645). 1795 overdroges birkerettighederne til kongen.[1]

 

Nye gård

Gaardbogaards nuværende hovedbygningen er opført 1893 i Rosenborg-stil efter tegning af arkitekt Martin Borch.

 

Gårdbogård Gods er på 916 hektar. Grundlæggeren af Gårdbogård, Jørgen Wendelboe Larsen, tørlagde Gårdbo Sø i årene 1881-83. Søen var indtil da den største i Nordjylland. Afvandingsanlægget blev restaureret i 1941-45 med betydelig statsstøtte fra Landbrugsministeriet.

 

Danmarks Naturfredningsforening ønsker at genskabe Vendsyssels største sø, Gårdbo Sø, som blev tørlagt i slutningen af 1800-tallet. Gårdbo Sø er tørlagt ved dræning og gravning af kanaler. Vandet bliver stadig pumpet væk og via en ringkanal ledt til Knasborg Å.

Syd for Gårdbogård skal der 1842 under flyvesandet være fundet spor af en bygning, vistnok den ældre Gårdbogård.

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 1.354 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Haven gårdHaven blev først en herregård sidst i 1500-tallet. Haven fungerede som avlsgård under...
• Dybvad Hovedgård - NordjyllandDybvad blev en herregård i midten af 1600-tallet. Dybvad har i en periode delt ejer med...
• Haven gårdHaven blev først en herregård sidst i 1500-tallet. Haven fungerede som avlsgård under...
Afstemning
Hvilket slot er Danmarks flotteste?




Foreslå nyt svar
Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?


Foreslå nyt svar
Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Foreslå nyt svar

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?


Foreslå nyt svar
Fortæl dine venner om os