Logo

Gudumlund

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Gudumlund

 

● Region Nordjylland - Aalborg Kommune

● Adresse: Møllebrovej 2, 9280 Storvorde, 22 78 39 11. . thrane@gudumlund.dk

● Ejer: Christian Thrane

● Forbindelse til Lindenborg

● 50 ha landbrugsdrift/skovbrug

● Hovedbygningen er opført 1776

 

I 1789 modtog ejeren af Gudumlund Landhusholdningsselskabets guldmedalje. Fra 1800 til 1923 indgik Gudumlund i grevskabet Lindenborg.

Kernen i Gudumlunds hovedbygning er opført i 1776. Gårdens gamle hollænderi er bevaret. 

 


 

Hovedbygning

I 1776 lod Friedrich von Buchwald anlægge en trelænget hovedbygning i bindingsværk. Anlægget blev opført i ét plan og i 2013 er stadig to fløje bevaret.

Hovedbygningen er blevet ombygget i 1972 under Henning Larsen Thranes ejerskab.

Hovedbygningen er fredet. Fredningen omfatter også den brolagte gårdsplads, haven og alléen, der fører ind til Gudumlund gårdsplads.

 

Andre bygninger

Friedrich von Buchwald lod i forbindelse med moderniseringen af Gudumlund opføre en ny avlsgård omkring 1776. Hovedparten af anlægget, der lå nord for hovedbygningen, brændte i 1892. Et såkaldt "hollænderi" fra Buchwalds tid er imidlertid endnu bevaret i 2013. Det ottekantede hollænderi er en selvstændig bygning, der rummede herregårdens mejeri.

 

Udgravning af tørv har historisk set spillet en stor rolle for gårdene omkring Lille Vildmose og således også for Gudumlund. Under 1. verdenskrig, hvor behovet for brændsel voksede, intensiveredes tørveudgravningen på Gudumlund. I 1917 opførte den daværende ejer, Carl von Schimmelmann, derfor en tørvelade på Gudumlund. Tørveladen er opført med en muret underdel og en overdel gjort af tømmer. Taget er beklædt med plader, og på østgavlen er der placeret luger i murværket. Carl von Schimmelmanns forbogstaver er at finde i gavlen.

 

Tørveladen er mod syd forbundet med en kostald opført i 1937.  

Tørveladen, hollænderibygningen og kostalden etablerer sammen med hovedbygningen og to samtidige forbindelsesmure et lukket gårdrum.

Hollænderibygningen og tørveladen fra 1917, såvel som de to forbindelsesmure opført i 1776 er fredet.

 

Gudumlund

 

Omgivelser

I Gudumslunds nordlige have med lindeallé ligger et 20 meter cirkelrundt voldsted omgivet af en bred grav.

 

Der er fundet murværk derved, og tidligere har et lille tårn fra tidlig middelalder stået ved voldstedet. Arkæologiske fund er opgravet i området, som tidligere har rummet flere høje samt en germansk jernaldergrav.

 

Gudumlunds kanal, som blev påbegyndt af Friedrich von Buchwald, har efterfølgende fået stor betydning for egnens landbrug pga. dens udtørring af kærstrækningerne.

 

Under 1. verdenskrig blev der anlagt en jernbane og en udlosningshavn i nærheden af Gudumlund for at lette transporten og salget af den eftertragtede tørv. 

 

Gudumlund

 

Historie

Gudumlund hed oprindeligt Guthum eller Guthumlund. Gården kendes fra kilder fra Valdemar Atterdags (1321-1375) første regeringsår 1340. Den daværende ejer, Johannes Ryning, solgte gården til søskendeparret Peder Ludvigsen Eberstein og Margrethe Ludvigsdatter Eberstein, hvis far var Ludvig Albertsen, der havde været landets øverste hærfører.

 

I 1425 blev Gudumlund skænket til Viborg domkapitel af adelsmanden Niels Slets enke som betaling for sjælemesser i domkirken, og gården blev derved bispegods. Ved Reformationen i 1536 blev Gudumlund inddraget af Kronen, og gården blev efterfølgende givet i len til Anne Friis. Hun var en søster til Viborgbispen Jørgen Friis, der var en arg modstander af reformationen.

 

Jens Kaas, der høstede berømmelse for sit forsvar af den svenske fæstning Elfsborg i Den Nordiske Syvårskrig, købte i 1573 Gudumlund af Kronen. Kaas og hustruen Margrethe Eriksdatter Langes navne og våbenskjold findes endnu på to balkoner såvel som på de forreste stole i den nærliggende sognekirke.

 

Gudumlund blev i 1674 købt af Wulff von Buchwald, hvis slægt ejede gården de næste 125 år. Han og hustruen skænkede en alterbog med sølvbeslag og et graveret fad til sognekirken, som også blev anvendt i forbindelse med begravelser i familien. Sønnen Frederik overtog gården efter sin fader. På dette tidspunkt havde Gudumlund besøg af den berømte Christian Drachenberg, som efter sigende var 108 år gammel på daværende tidspunkt.

 

Den sidste ejer af Buchwald-slægten, Friedrich von Buchwald, blev en af gårdens mest betydningsfulde ejere. Han var en oplyst og moderne mand, som i 1777 overtog en gård i dårlig forfatning. Buchwald gik i gang med at gennemføre en række reformer af driften, hvor han i tråd med tidens tanker udskiftede og udflyttede bøndergårdene, hvorved landsbyfællesskabet blev afløst af bondegårde, der lå på deres egne marker. Han fritog også bønderne for tiende, ligesom han påbegyndte en afløsning af hoveriet, dvs. det pligtarbejde, bonden udførte som afgift til jordejeren for brug af fæstegården.

 

Ydermere regulerede han vandløb, omformede agerbruget, opførte nye stalde og mejeribygninger, merglede jorden, indførte pløjning med stude, overrislede enge og dyrkede kær og moser. Hans arbejde sikrede et stort udbytte og velhavende fæstegårde, og indsatsen sikrede ham i 1789 Landhusholdningsselskabets guldmedalje.

 

Det stod imidlertid ikke skrevet, at Buchwalds indsats skulle krones med succes. I 1778 havde han oprettet en gård ved navn Tiendegaard, hvis beboere blev tiendefri. Rentekammeret, der varetog rigets økonomiske og materielle anliggender, nedlagde forbud mod oprettelsen af denne gård og forsøgte at tvinge Buchwald til at flytte de øvrige udflyttergårde tilbage til landsbyfællesskabet. Dette ville have ruineret Buchwald, men statens krav blev afvist, eftersom en undersøgelse viste, at alle godsets bønder var tilfredse med reformerne.

 

Buchwald forsøgte sig også med anlæggelsen af industri på herregården. Under regeringens store bevågenhed anlagde han foruden et garveri også en handskefabrik, et kalkværk og en linnedfabrik. Senere blev også en blegeplads og hørdyrkning tilknyttet linnedfabrikken, hvor hegling, vævning og blegning fandt sted, mens spindingen foregik i landsbyerne. Trods statsstøtte var de mange initiativer dog ikke rentable, og i 1798 måtte han sælge herregården til Ernst Heinrich von Schimmelmann. 

 

I 1798 overtog Schimmelmann Gudumlund, og han fortsatte produktionen på gården. Et teglværk, et glasværk, et saltværk, et sæbesyderi, en kemisk fabrik og en stentøjs- og fajancefabrik blev oprettet, men kun ganske få initiativer viste sig at være rentable, og de fleste lukkede ned efter ganske kort tid. Saltværket havde - trods saltets dårlige kvalitet - en vis succes mellem 1807-14, hvor englænderne blokerede de danske kyster, men også dette måtte siden lukke. Kun teglværket og kalkbrænderiet var rentable i længere tid.

 

I 1800 indlemmede Schimmelmann Gudumlund i grevskabet Lindenborg, og gården blev senere en forpagtergård. I 1923 overgik grevskabet Lindenborg til fri ejendom, og Statens Jordlovsudvalg overtog Gudumlund. Herefter blev 13 statshusmandsbrug oprettet på jorden, og hovedparcellen blev efterfølgende solgt til Jens Vognsen. Sidenhen blev også denne jord udstykket til seks ejendomme, og tilbage var kun en mindre bondegård. Tiendegaard, der var tilknyttet Gudumlund og senere også grevskabet Lindenborg, blev udstykket i 1923.

 

I 2013 blev gården ejet af Christian Larsen Thrane.

 

Ejere af Gudumlund

(1345-1354) Johannes Ryning

(1354-1365) Peder Ludvigsen Eberstein  og Margrethe Ludvigsdatter Eberstein

(1373-1386) Niels Johansen Slet

(1390-1393) Johannes Nielsen Slet

(1424-1425) Ida Lydersdatter Holck, gift Slet

(1425-1536) Viborg Domkapitel

(1536-1573) Kronen

(1573-1578) Jens Kaas

(1578)          Margrethe Eriksdatter Lange, gift 1) Kaas, 2) Brahe

(1578-1615) Knud Brahe

(1615-1622) Margrethe Eriksdatter Lange, gift 1) Kaas, 2) Brahe

(1622-1656) Mogens Kaas

(1656-1674) Jørgen Mogensen Kaas

(1674-1708) Wulff von Buchwald

(1708-1738) Frederik von Buchwald

(1738-1747) Anne Lassen, gift von Buchwald

(1748-1753) Peder Mathias von Buchwald

(1753-1777) Ida Ilsebe von Bassewitz, gift von Buchwald

(1777-1798) Friedrich von Buchwald

(1798-1831) Ernst Heinrich von Schimmelmann

(1831-1833) Joseph Frederik Carl Schimmelmann

(1833-1885) Ernst Conrad Ditlev Carl Joseph Schimmelmann

(1885-1922) Carl Gustav Ernst Schimmelmann

(1922-1923) Heinrich Carl Schimmelmann

(1923-1924) Statens Jordlovsudvalg

(1924-1926) Jens Vognsen

(1926-1938) P. Pedersen

(1938-1944) M. Kaasgaard

(1944-1957) Laurits Knudsen

(1957-1971) N. P. Nielsen

(1971-2001) Henning Larsen Thrane

(2001-       ) Christian Larsen Thrane

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 609 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Egense KlosterEgense Kloster har fået sit navn, fordi det tidligere var ejet af Mariager Kloster....
• Egense KlosterEgense Kloster har fået sit navn, fordi det tidligere var ejet af Mariager Kloster....
• Langholt HovedgårdHovedbygningen er opført i 1744-1765 og ombygget i 1919. I havestuen hænger der gobeliner...
Afstemning
Hvilket slot er Danmarks flotteste?




Foreslå nyt svar
Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?


Foreslå nyt svar
Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Foreslå nyt svar

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1209227-02-2018 16:44:14 ole sørensen
Har der været familiære forbindelser mellem Ebersteinerne og Niels Slet? el. evt. Ide Lydersdatter, for man handlede da vist fortrinsvis inden for familien. Kan nogen sige mig lidt om Niels Slets afstamning. Jeg kan kun komme til at faderen hed Johannes--ellers ikke længere tilbage. Tak.

Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?


Foreslå nyt svar
Fortæl dine venner om os