Logo

Hvidstedgaard

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Hvidstedgaard

 

Hvidstedgaard skal i 1400-tallet være blevet udlagt fra herregården Boller (Nordjylland) som et såkaldt datterlod.

Gården har været på ikke så få auktioner, og haft mange ejerfamilier, men slægterne Galskyt og Ammitzbøl er dem med den længste tilknytning til Hvidstedgaard.

Hvidstedgaard består af tre sammenbyggede fløje, som ligger mod nord til den gamle have.

Hovedbygningen er opført i 1800.

 

Hvidstedgaard

Hvidstedvej 75A

9830 Tårs

Telefon 98 96 30 11

Region Nordjylland - Hjørring kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Aase Falk, Christian Falk

Godsets størrelse: 133 ha + 7 ha

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug

Forbindelser: Spangerhede

 

 

Hovedbygning

Hovedbygningen består af tre hvide, sammenbyggede fløje. Bygningens fløje er alle i én etage. Midterfløjen og den østlige fløj er ombygget i 1875 og opført i grundmur. Den vestlige, som er af bindingsværk, er betydeligt ældre. Tidligere gik der også en halvtagsbygning mod vest til maskiner og redskaber.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.

 

Andre bygninger

Avlsbygningerne består ligeledes af tre sammenbyggede fløje, der nærmest spejler hovedbygningen. Tidligere var der en vindmølle på taget af midterfløjen, der skulle trække kværn m.m., men den er nu taget ned.

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.

 

Omgivelser

Peder Mortensen Munk Mouridsen betalte for den anselige altertavle fra begyndelsen af 1700-tallet, samt en prædikestol med himmel fra samme tid, der blev sat op i Tårs kirke i 1747. I 1753 skænkede han og hustruen Anne Marie Riber også en lysekrone til kirken. Seks år senere forærede hun desuden kirken en oblatæske. De har begge en ligsten og et epitafium i kirkens kor.

 

Ejerhistorie

Datterloddet Hvidstedgaard fik Johanne Jensdatter Vognsen engang i 1400-tallet. Da hun giftede sig med Thomas Jensen Galskyt, gik Hvidstedgaard til ham. Hvidstedgaard blev i denne slægt, indtil Iver Dyre solgte den til Johanne Lykke i 1647. Senere kom den til biskop Mathias Foss. Som mange andre herregårde blev den delt mellem mange arvinger. Svigersønnen Hans Thøgersen Lassen overtog sin hustrus datterlod. I 1693 og 1694 udkøbte han de øvrige arvinger, således at det var en samlet besiddelse, han kunne efterlade ved sin død. Enken, Ingeborg Foss, giftede sig atter. Hendes nye mand overtog Hvidstedgaard og solgte den i 1696 til Jesper Jespersen til Høgholt.

 

Da var tiderne svære, og lige inden stavnsbåndet indførelse i 1733, måtte han afstå gården til Christian Fisher, som solgte den videre. En af ejerne var Peder Mortensen Munk Mouridsen, der sammen med sin kone Anne Marie Riber gav store, dyre gaver til den lokale kirke, bl.a. en ny altertavle og ny prædikestol. I 1778 måtte Hvidstedgaard dog på auktion, hvor provsten Hans Boje købte den. Efter hans død giftede enken Helene Charlotte Schandorff sig med pastor E.J. Trap, men efter hans død kom gården igen på auktion sammen med bl.a. hans kirker i 1804.

 

Brødrene Peter Severin og Hans Christian Møller købte gården, men i 1826 gik den nok en gang på auktion. Køberen Frederik Thestrup fik i 1831 bevilling til at sælge gårdens jord i mindre dele, og i 1839 solgte han hovedparcellen videre til Nicolaj Christian Ammitzbøl. Efter at have været i denne familie indtil 1909, blev Hvidstedgaard sat på tvangsauktion. Under første verdenskrig blev ca. 30 hektar tørvejord solgt til Hjørring by, foruden de 26 hektar, som den daværende ejer J.C. Christensen også solgte.

 

Ejerrække

(1400- )       Johanne Jensdatter Vognsen

( -1525)       Thomas Jensen Galskyt

( - )             Vil Thomassen Galskyt

( -1600)       Thomas Galskyt

(1600-1647) Iver Jensen Dyre

(1647-1647) Johanne Lykke Munk, gift Below

(1647-1674) Henrik Below

(1674) Johanne Iversdatter Lykke Munk, gift Below

(1674-1683) Matthias Foss

(1683-1684) Margrethe Akselsdatter Aand, gift Foss

(1684-1686) Boet efter Margrethe Akselsdatter Aand, gift Foss

(1686-1693) Niels Foss

(1686-1693) Hans Foss

(1686-1694) Hans Tøgersen Lassen

(1694- )       Ingeborg Foss, gift 1) Lassen, 2) Wissing

( -1696)       Jens Jensen Wissing

(1696-1732) Jesper Jespersen

(1732-1742) Christian Fischer

(1742-1758) Peder Mortensen Munk Mouridsen

(1758-1761) Anne Marie Riber, gift 1) Munk Mouridsen, 2) Fischer

(1761-1778) Ditlev Fischer

(1778-1780) Hans Hansen Boje

(1780-1782) Helene Charlotte Schandorff, gift 1) Boje, 2) Trap

(1782-1804) Erik Jessen Trap

(1804-1811) Poul Marcussen

(1811-1816) Hans Christian Møller

(1811-1826) Peter Severin Møller

(1826-1839) Frederik Thestrup

(1839-1874) Nicolaj Christian Ammitzbøll

(1874-1885) Gomme Jacob Brandt Ammitzbøll

(1885-1909) Marie Sophie Frederikke Broe, gift Ammitzbøll

(1909-1910) Laurids Hvidegaard

(1910-1924) J. Chr. Christensen

(1924-1930) R.E.A.N. Reymann

(1930-1937) E.Christensen

(1937- )       M.C. Holmgaard

( - )             Aase Falk og Christian Falk

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 2.491 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvor tit spiser du oksekød til aftensmad?



Effektiv reklame - klik her