Logo

Knudseje

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Knudseje

  

Herregården blev oprettet i sidste halvdel af 1600-tallet. Knudseje har været ejet af Otte Skeel, der oprettede stamhuset Birkelse.


Knudseje

Knudsejevej 4

9352 Dybvad

Region Nordjylland - Frederikshavn kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Leif Stiholt (Knudseje Holding ApS)

Gårdens størrelse: 58 ha

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug

Forbindelser: Dybvad (Nordjylland)

 

 

Hovedbygning

Knudsejes hovedbygning brændte i 1710. Den daværende ejer Sophie Reedtz ansøgte Kronen om tilladelse til at tilbageholde skat og anvende midlerne til genopførelsen af hovedbygningen. Hun fik afslag på sin anmodning, men opførte alligevel den nuværende bygning.

 

Skeel lod opføre et tofløjet anlæg i en etage. Bygningerne blev opført i grundmur, og omkring år 1800 blev der opført endnu en vestlig fløj. Denne fritstående fløj spejler den ældre sidefløj mod øst, og sammen med Skeels anlæg danner den et trefløjet anlæg. Midt på hovedfløjen blev der opført en frontspids i to stokværk med fremspring mod nord.

 

Fredningsstatus 2013: Syd- og østfløjen er fredede. Fredningen omfatter endvidere belægningen mellem disse to fløje, en allé af lindetræer syd for hovedbygningen og en mur, der adskiller gårdsrummet mellem hovedbygning og avlsbygning.

 

Knudseje

 

Andre bygninger

Knudsejes avlsbygninger består af et imponerende trelænget anlæg, der åbner sig mod hovedbygningen. Det store anlæg blev opført i 1901.På avlsbygningen blev der opført et mindre spir. Den nordlige længe rummer en port, der giver adgang til gårdspladsen og hovedbygningen.

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.

 

Knudseje

 

Knudseje

 

Knudseje

Indgangen gennem muren til hovedbygningen.

 

Omgivelser

Knudseje ligger i et kuperet og afvekslende terræn.

Til Knudseje hører en stor sydvendt have, der er anlagt i forlængelse af hovedbygningen. Udenom er et større skovareal.

 

Knudseje

Knudseje 2012

 

Knudseje

 

Ejerhistorie

Knudseje var en almindelig bondegård i 1500-tallet, hvor den tilhørte Kronen. I 1578 indgik gården imidlertid i et større mageskifte mellem Frederik II (1534-1588) og adelsmanden Peder Munk.

Munk havde som ung mand været tilknyttet Frederik II's hof, og i 1571 var han blevet udnævnt til medlem af rigsrådet. Senere blev han i 1588 medlem af den formynderregering, som varetog landets styring, indtil Christian IV (1577-1648) blev myndig.

 

Gården gled dog ud af slægtens eje, og i 1648 blev den ejet af Margrethe Ottesdatter Marsvin, der var enke efter rigsmarsken Jørgen Urne. Ægteparrets datter Dorte Urne solgte efter morens død Knudseje til Erik Nielsen Kaas. Kaas udvidede gårdens jordtilliggende gennem opkøb af bøndergods og sikrede Knudseje hovedgårdsprivilegier. Derved var gården, som alle andre herregårde på den tid, fritaget for at betale skat.

 

Erik Nielsen Kaas forsøgte at afhænde godset et par gange i 1660'erne. Begge gange blev skøderne udstedt, men begge handler gik siden tilbage igen. Imidlertid lykkedes det i 1675 at sælge gården til Eiler Eilersen Holm, der var ridefoged på Stensbæk. Holm beholdt dog kun gården i få år, idet han i 1577 solgte Knudseje til Otte Ottesen Skeel, der senere oprettede Stamhuset Birkelse. Skeel overdrog sammen med den nærliggende herregård Dybvad Knudseje til sin niece Ide Sophie Albretsdatter Skeel og hendes mand Christian Reedtz til livsvarigt brug.

 

Det fælles ejerskab af Dybvad og Knudseje forblev intakt længe efter ægteparrets død. Herregårdene havde således samme ejere frem til 1813, hvor de to gårde blev delt mellem to arvinger. Jens Jørgen Gleerup arvede Knudseje efter sin mor, mens hans bror Lauritz Gleerup fik Dybvad.

 

Knudseje blev i 1824 sat på auktion. Køberen var Carsten Andreas Færch, som bl.a. forsøgte sig med kartoffeldyrkning, hvilket var et nyt tiltag i Vendsyssel på daværende tidspunkt.

 

Knudseje blev dog tilbagekøbt af Gleerup-slægten i 1838, hvor Jørgen Gleerup - en søn af den føromtalte Lauritz Gleerup fra Dybvad herregård - erhvervede sig ejendommen.  Efter Lauritz Gleerups død i 1854 drev hans enke Christianne Gleerup Knudseje videre, men hendes anden ægtemand solgte i 1875 gården.

 

Knudseje havde herefter en lang række skiftende ejere. I 1912 blev gården købt af Hjørring Amts Udstykningsforening, som udstykkede jorden til husmandsbrug, inden hovedparcellen blev videresolgt.

I 2013 var Knudseje ejet af Leif Stiholt.

 

Ejerrække

(       -1578) Kronen

(1578-1623) Peder Munk

(1648-1650) Margrethe Ottesdatter Marsvin, gift Urne

(1648-1655) Dorthe Urne

(1655-1675) Erik Nielsen Kaas

(1662) Eiler Eilersen Holm

(1663) Otte Christensen Skeel

(1675-1677) Eiler Eilersen Holm

(1677-1696) Otte Ottesen Skeel

(1696-1704) Christian Reedtz

(1704-1704) Ove Ottesen Skeel

(1704-       ) Sophie Reedtz, gift Stauffenberg

(       -1733) Carl Ferdinand Stauffenberg

(1733-1745) Jens Pedersen Todberg

(1745-1748) Margrethe Foss, gift Todberg

(1748-1776) Jens Jacobsen Gleerup

(1776-1798) Jørgen Gleerup

(1798-1813) Inger Wadum, gift Gleerup

(1813-1823) Jens Jørgen Gleerup

(1823-1838) Carsten Andreas Færch

(1838-1854) Jørgen Gleerup

(1854-1859) Christiane Schunck, gift 1) Gleerup, 2) Henrichsen

(1859-1875) Claus Tommerup Henrichsen

(1875-1888) Frederik Henckel og hustru

(1888-1891) Johs Frederik Henckel

(1891-1898) P. Christensen

(1898-1901) C. Petersen

(1901-1909) Christian Hartmann

(1909-1909) Panthaverne Christensen og Vestergaard

(1909-1912) Th. Sørensen

(1912-       ) Hjørring Amts Udstykningsforretning

(       -       ) Lars Larsen

(       -       ) C.C. Jensen

(1999-20xx) Leif Stiholt

 

Knudseje

Knudseje 1959

 


 

Fredningssag

Betegnelse: Knudseje

Aktuel status: Aktiv

Beliggenhed: Knudsejevej 4 og 4 A

Kommune: Frederikshavn

Omfang: Hovedbygningens syd- og østlænge (1710 og senere, ombygget ca. 1800), gårdmuren med piller (ca. 1800), rækken af lindetræer syd herfor og de bevarede stenbelægninger på gårdspladsen langs syd- og østfløjen. F. 1939. Udv. 2003.

 

Beskrivelse:

I det let kuperede terræn tæt ved Voer Å og vest for Sæby, ligger hovedgården Knudseje.

 

Knudseje udgøres af en hovedbygning med to sidelænger, der tilsammen med en anseelig avlsgård danner et sluttet anlæg. Adgang sker gennem en portåbning i avlsgården fra nord, og hovedbygningen ligger centralt i aksen mod syd. Det store gårdrum er plænelagt, og gårdrummet ved hovedbygningen og de to sidefløje er afgrænset fra det avlsgården ved en række store lindetræer og en lav mur med piller og krukker.

 

Hovedbygningen står i hvidkalket grundmur over en sokkel af granitkvadre. En muret gesims danner overgang til det let opskalkede heltag, som er belagt med røde tegl og udført med halvvalm. I rygningen ses fire skorstene. Centralt på facaden er et fremtrukket indgangsparti med frontkvist, lisener og kvaderpuds omkring døren, som udgøres af en tofløjet fyldingsdør med rundbuet overvindue. På den vestre del af facaden er endnu en tofløjet fyldingsdør. Vinduerne er dels fire-, dels seksrammede og gråmalede. Adgang til haven sker via en tofløjet havedør med glas, omkranset af kvaderpuds. Fra døren når man via en trappe en halvcirkelformet terrasse. I den østre gavl er tilføjet en mindre muret forbindelsesbygning til sidefløjen, og en hævet terrasse med udgang fra køkkenet. Huset har høj kælder mod haven, og adgang til denne sker via en revlelem såvel som en indvendig trappe. Kælderen har vægge af kampesten, og et pikstensbelagt gulv, samt kraftige trækonstruktioner til bæring af stueetagen. Tagrummet fremstår, foruden et kvistværelse, uudnyttet og rummer nogle langsgående konstruktioner til bæring af stueetagens loftsbjælker. Både i kælderen og i tagrummet ses en konstruktion med en dobbelt rem langs ydervæggene, således at der er etableret endnu en bærende konstruktion cirka en meter indenfor ydermurene.

 

Interiørerne er gennemrenoverede, med nyere plankegulve, limfarvede vægge og pudsede lofter. Entréen har rødmalede bjælkelofter og klinkegulv. En del af den oprindelige planløsning er bevaret, med entré og trappe, samt have- og spisestue en suite. Øst for entréen er en gang mod gården, der forbinder sove- og gæsteværelser. Mod vest ligger stuerne, og sluttelig et større, nyere køkken. Der er bevaret flere profilerede ovnnicher og i stuerne flere rigt udskårne fløjdøre med gerichter og beslag. I resten af huset ses endvidere flere ældre døre og gerichter.

 

Sidefløjene er ligeledes hvidkalkede, men opført på en sortmalet, pudset sokkel. Gesimsen er her udført som en sparrenkopgesims. Begge fløje har halvvalmede røde tegltage. Kun den østre fløj er omfattet af fredningen, og for den gælder, at der i rygningen ses to skorstene. Hoveddøren er en tofløjet fyldingsdør med rektangulært opsprosset overvindue, som nås via tre granittrin. Vinduerne er firerammede og gråmalede. Mod øst er en havedør med glas, og i den nordlige gavl endnu en dør. Bygningen rummer en lejlighed og interiørerne fremstår generelt gennemrenoverede med nyere overflader.

 

Gårdspladsen er reguleret med grus, med en brolagt passage fra portåbningen i avlsgården og frem til hoveddøren.

Haven er stor og kuperet, med en ældre lindeallé og markante solitære træer. 

 

Avlslængerne er alle pudsede røde, med irgrønne tagplader af metal. Centralt i midtfløjen findes en fremhævet portgennemkørsel med navnetræk og ur samt en tagrytter. Gårdsiderne har flere frontkviste, og den nordlige, udvendige side præges af en række hvidmalede stræbepiller.

 

Bygningshistorie:

Knudseje har været kendt siden 1500-tallet, men den nuværende hovedbygning og østlængen er, efter en brand 23. februar 1710, opført i bindingsværk. Omkring slutningen af 1700-tallet blev hovedbygningen omsat i grundmur og det fremtrukne midterparti på facaden tilføjet. Muren, der adskiller hovedbygningens gårdrum fra avlsgårdens, stammer også fra denne ombygning. Den østre sidelænge har rummet folkestue, folkekøkken og pigekammer, men rummer i dag en lejlighed. Den vestlige sidelænge er opført i nyere tid. Avlslængerne har været brændt flere gange, og de nuværende bygninger er opført efter en brand i 1901. 

 

Miljømæssig værdi:

Den miljømæssige værdi ved Knudseje er knyttet til det samlede anlæg med hovedbygningen og sidelænger beliggende aksialt i forlængelse af portgennemkørslen i avlsgårdens nordre længe, som lukker det vidstrakte gårdrum. Hertil kommer gårdrummet nærmest hovedbygningen som afgrænses fra det øvrige gårdrum med en række af seks lindetræer og en mur med piller, og endelig den store have med rester af en lindeallé og markante træer på den kuperede plæne. Disse elementer skaber tilsammen et storladent og helstøbt anlæg, der i kraft af sin placering i det åbne, kuperede landskab fremstår meget markant. Særligt ved ankomst fra nord, hvor de store avlslænger udgør et pejlemærke, og bemægtiger sig udsigten.

 

Kulturhistorisk værdi:

Ved Knudseje er den kulturhistoriske værdi knyttet til det samlede anlægs geometriske udformning, som har klare referencer til barokken. Dette ses ved den symmetriske opbygning af dels hovedbygningen såvel som avlsgården, og ved den monumentale ankomst i symmetriaksen, samt det med mur og piller adskilte gårdrum, Cour d'honneur, ved hovedbygningen. Endvidere kan husets ombygning fra bindingsværk til grundmur aflæses i den uregelmæssige vinduestakt, der viser at man ved den senere omsætning til grundmur ikke har taget hensyn til bindingsværkets fagdeling.

Indvendigt findes kulturhistorisk værdi ved planløsningen, som har spor af forskellige perioders idealer for rumforløb og skiftende funktionelle behov. Dette ses blandt andet ved de sammenhængende og gennemgående stuer i hovedbygningens østre ende, og ved det nyere gangforløb mod gården i den vestre ende. Endvidere findes spor efter ændrede konstruktioner i kælder og på loftet, som fortæller om omsætning af ydermurene fra bindingsværk til grundmur. Også de rigt udskårne fløjdøre i stuerne samt et bevaret stykke gyldenlæder på spåntapet vidner om en righoldig udsmykning af stuerne på Knudseje.

 

Arkitektonisk værdi:

Den arkitektoniske værdi er knyttet til det samlede, aksiale og symmetriske anlæg, som med sin gennemførte symmetri iscenesætter og understøtter oplevelsen af det betydningsfulde hovedgårdsanlæg. Den lave mur med piller og vaser samt rækken af lindetræer i gården bidrager yderligere hertil. De hvidkalkede facader med taktfast vinduessætning og tegltagene med ubrudte tagflader giver hovedbygningen et roligt og værdigt udtryk mod gården, der kulminerer i det udsmykkede empire-indgangsparti. I det indvendige er den arkitektoniske værdi knyttet til de repræsentative stuer en-suite, og i særdeleshed til de udskårne fløjdøre med gerichter, og udsmykkede ovnnicher, samt trappen med udskårne balustre, som udtryk for håndværk og formgivning på et højt niveau.

 

Bærende fredningsværdier:

I bygningernes ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til hovedbygningen og den østre sidefløjs hovedform, med taktfaste hvidkalkede facader med afvalmede røde tegltage med ubrudte tagflader og skorstene, samt hovedbygningens centrale indgangsparti. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.

 

I bygningernes indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den delvist bevarede planløsning, de ældre fyldings- og udskårne døre med beslag og gerichter, ovnnicher og stukkatur, samt den kampestenssatte kælder. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.

 

Antal bygninger: 2

Bebyggelsestype:

Fritliggende ejendom - Herregård

Fredningsstatus: Fredet

Fredningsomgivelse: Mur; Belægning, fortov; Træer

 

Sagsbehandlinger

Type: Fredningspræcisering

Dato: 07-12-1950 Journal nr.: 2/38

 

Type: Tinglyst fredning

Dato: 12-01-1939 Journal nr.: 2/38

 

Type: Fredningsudvidelse Begrundelse:

Jvf. brev af den 10. januar 2002. Begrundelsen for udvidelsen af fredningen er. at Kulturarvsstyrelsen finder, at gårdmuren med piller, som formentlig er samtidig med hovedbygningens omfattende ombygning ca. 1800, sammen med lindetræerne og de bevarede stenbelægninger langs syd- og østfløjens gårdside udgør en væsentlig del af den samlede, beskyttelsesværdige helhed og bør derfor indgå i fredningen af Knudseje.

 


 

 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 569 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Store RugtvedRugtveds hovedbygninger var, inden de blev revet ned i 1393, placeret på et voldsted øst...
• Sæbygaard (Jylland)Mellem 1723 og 1990 var Sæbygaard ejet af familien Arenfeldt. Siden 1990 har herregårdens...
• Store RugtvedRugtveds hovedbygninger var, inden de blev revet ned i 1393, placeret på et voldsted øst...
Afstemning
Hvilket slot er Danmarks flotteste?





Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?




Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?







Fortæl dine venner om os