Logo

Lerbæk (Nordjylland)

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Lerbæk (Nordjylland)

 

Lerbæk var en lille herregård, som først sidst i 1600-tallet blev gjort komplet af Otte Arenfeldt.

Hovedbygningen fra sidste halvdel af 1600-tallet er i dag indrettet som Bed and Breakfast.

 

Lerbæk (Nordjylland)

Skagensvej 195A

9900 Frederikshavn

Region Nordjylland - Frederikshavn kommune

Offentlig adgang: Kun adgang til slotsparken

Ejer: Lerbæk Hovedgård A/S

Gårdens størrelse: 246 ha

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug og oplevelsesøkonomi

Forbindelser: Ellingegaard, Knivholt, Skovsgaard (Jylland), Skaarupgaard (Nordjylland), Aagaard (Jylland)

www.sportsrideklubben.dk - 98 42 39 88

 


 

Lerbæk (Nordjylland)

 

Hovedbygning

Hovedbygningen på Lerbæk består af en enkelt rektangulær fløj med hvidpudsede mure ovenpå en sokkel af skårne kampesten. På murene kan stadig ses det gamle egebindingsværk, som bygningen oprindeligt stod i.

I hver ende står hovedbygningen i en etage, mens midterpartiet er forhøjet til to etager. Midt for sidder et indgangsparti med trappe, der stikker ud fra selve bygningen. Taget er i rødt tegl, og under dette hænger små profilerede knægte ud fra muren, mens gavlene er halvvalmede, hvilket betyder, at taget ikke er ført helt ned over gavlen. Rundt om bygningen lå tidligere en voldgrav, som dog ikke blev anlagt til forsvar, men for at symbolisere skellet mellem fri og ufri.

 

Bygningen blev opført i sidste halvdel af 1600-tallet, muligvis i 1677, i en enkelt etage og af egebindingsværk med små profilerede knægte under tagskægget. Den enkle, rektangulære længe har halvvalmede gavle, og midterpartiet er omkring 1800 forhøjet og murene er glatpudset. Noget senere er der midt for gårdsiden tilføjet et indgangsparti med trappe. Et par døre med knækkede profilkarme fra 1700-tallet er bevaret. Lerbæk Hovedgård er på 246 hektar

 

Omkring 1800 blev midterdelen af fløjen hævet til to etager, ligesom murene blev glatpudset og gjort hvide. Senere end dette blev indgangspartiet med dets ur over døren tilføjet.

Hovedbygningen er indrettet som et mindre selskabs- og konferencehotel.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet

 

Lerbæk (Nordjylland)

 

Andre bygninger

Øst for hovedbygningen ligger flere moderne avlsbygninger fra 1900-tallet. Nærmest hovedbygningen ligger et større trelænget anlæg, mens der længere mod øst for dette ligger to fritliggende bygninger.

Fredningsstatus 2013: Dele af avlsbygningerne er udpeget som bevaringsværdige med middel til lav bevaringsværdi.

 

Omgivelser

I 1774, da Jørgen Braegaard overtog Lerbæk, var der to smukke haver ved hovedbygningen.

Lige vest for Lerbæk ligger Lerbæk Skov, ligesom der også ligger en golfbane lige vest for gården.

 

Lerbæk (Nordjylland)

 

Lerbæk (Nordjylland)

 

Ejerhistorie

I 1400-tallet blev Lerbæk ejet af slægten Gyldenstierne. Lerbæk var formentlig en avlsgård eller en almindelig bondegård under den nærliggende herregård Ellinggaard. Den første kendte ejer, Mourids Nielsen Gyldenstierne, ejede desuden det store gods Aagaard, mens hans øvrige besiddelser blev bestyret af fogeder eller adelige forpagtere. Mourids Nielsen var en kendt mand på den tid, og han var både medlem af rigsrådet og han var lensmand, altså bestyrer af et kongeligt len. Mourids Nielsen Gyldenstiernes datter, Anne Gyldenstierne, arvede gården efter hans død, og Lerbæk gik efter hendes død videre i arv til sønnen Mourids Olufsen Krognos.

 

Mourids Olufsen Krognos var ligeledes en fremtrædende mand, og Lerbæk forblev en mindre ejendom i hans store godsbesiddelser. I 1550 arvede sønnen Oluf Mouridsen Krognos godset. Han solgte Ellinggaard fra, men beholdt Lerbæk. Senere opstod en strid om ejendomsforholdene til en eng, som ejerne til hhv. Ellinggaard og Lerbæk begge gjorde krav på.

 

Mourids Olufsen Krognos blev gift i 1572 med Frederik II's ungdomskærlighed, Anne Hardenberg, men han døde året efter. Arvingerne efter ham kunne ikke bliv enige om skiftet efter ham, da han ingen børn havde efterladt, men Lerbæk endte med at blive overtaget af fætteren Mourids Podebusk. Denne var kendt som en grisk og stridig person, som bl.a. fik en advarsel af kongen for at komme i for mange retssager.

 

I 1593 døde Mourids Podebusk, og Lerbæk kom derefter til Otte Christoffer Rosenkrantz til Boller nær Vejle, som var gift med Mourids' datter, Gisele Mouridsdatter. Hun døde i 1619 og han i 1621, hvor han efterlod sig en enorm gæld.

 

Lerbæk blev solgt til Sten Rodsteen, som kun klarede sig en smule bedre. Lerbæk var i hans ejertid pantsat hele fire gange, men det lykkedes dog Sten Rodsteen at lade gården gå i arv til sine arvinger. Lerbæk var nu en hovedgård, men havde dog kun få fæstegårde under sig - i 1658 blev fæstegodset opgjort til beskedne 23 tønder hartkorn, hvilket svarede til 3-4 gennemsnitsgårde.

 

Sten Rodsteen boede på Lerbæk, som dog fortsat blot bestod af en simpel hovedbygning. Hans søn, Jens Rodsteen, blev eneejer i 1666, da han ved det endelige skifte to år efter faderens død fik overdraget Lerbæk. Jens Rodsteen var officer i flåden og blev senere viceadmiral. Under Skånske Krig (1675-79) deltog han i søslaget i Køge Bugt. Ud over Lerbæk giftede han sig også til Hovedstrup herregård, som han ombyggede og omdøbte Rodsteenseje. For Lerbæk forøgede han fæstegårdene til 58 tønder hartkorn - stadig en beskeden herregård.

 

Herremanden på den nærliggende herregård Knivholt, Otte Arenfeldt, købte Lerbæk i 1689. Han sørgede for at oprette sin nyerhvervelse som komplet herregård, da han tilkøbte mange fæstegårde, som blev lagt under Lerbæk. En komplet herregård skulle have mindst 200 tønder hartkorn fæstegårde tilknyttet, hvorefter herregården kunne opnå en række privilegier, bl.a. den eftertragtede skattefrihed på herregårdens egne marker.

 

Otte Arenfeldts blinde søn Sten Hohendorff Arenfeldt arvede Lerbæk i 1720, og efter hans død i 1739 blev gården solgt på auktion sammen med gården Skaarupgaard. Begge blev købt af Niels Sørensen Wiirnfeld, der var landsforvalter på Læsø. Lerbæk kom herefter til hans to sønner, men moderen købte Lerbæk tilbage i 1773. Hun døde dog samme år, som hun overtog Lerbæk.

På auktion 1774 købte Jørgen Braegaard gården, som på dette tidspunkt havde en stor besætning af både køer, heste og får. I en indberetning ca. 10 år efter overtagelsen beskrev Jørgen Braegaard fæstebøndernes vilkår i meget dystre vendinger. I 1792 solgte han Lerbæk igen til Marcus Gøye Rosenkrantz.

 

Han begyndte at frasælge fæstegårdene til bønderne, som dermed kom til at eje deres egen gård. Især i Nord- og Vestjylland overgik omkring år 1800 en stor del af fæstegårdene til selveje. Lerbæk bestod nu af selve hovedgårdens bygninger og jorder, som Marcus Gøye Rosenkrantz videresolgte nogle år senere.

 

I løbet af 1800-tallet havde Lerbæk en lang række forskellige ejere, inden gården i 1922 blev købt af Christian Nielsen, som i 1953 overdrog gården til sin søn.

I 1994 dannedes Lerbæk Hovedgård A/S, der har indrettet et mindre selskabs- og konferencehotel med otte værelser i Lerbæks fredede hovedbygning.

 

Ejerrække

1466 – 1490 Mourits Nielsen Gyldenstierne

1490 – 1545 Anne Mouritsdatter Gyldenstierne

1545 – 1554 Mourits Olufsen Krognos

1554 – 1573 Oluf Mouritsen Krognos

1574 – 1593 Mourits Podebusk

1593 – 1621 Otte Christoffer Rosenkrantz

1621 – 1664 Steen Rodsteen

1664 – 1689 Jens Rodsteen

1689 – 1720 Otte Arenfeldt

1720 – 1739 Sten Hohendorff Arenfeldt

1739 – 1762 Niels Sørensen Wiirnfeldt

1762 – 1768 Frederik Nielsen Wiirnfeldt

1768 – 1773 Jacob Severin Nielsen Wiirnfeldt

1773 – 1774 Ida Marie Gesmell

1774 – 1792 Jørgen Braegaard

1792 – 1795 Marcus Gjøe Rosenkrantz

1795 – 1816 Søren Braegaard

1816 – 1820 Christian Frederik Møller

1820 – 1827 Mads R. Bang

1827 – 1835 Nationalbanken

1835 – 1839 Daniel Poppe

1839 – 1840 Carl Frederik Martens

1840 – 1877 Magnus von Buchwald

1877 – 1880 Anna Sophie Angelique von Buchwald (grevinde Scheel)

1880 – 1886 Frederik (Frits) Henrik Buchwald

1886 – 1909 Frederik Jacobsen

1909 – 1909 Johannes Kjærgaard (til et konsortium, som solgte til M. Jørgensen,

                   der solgte til Løvenskjold)

1910 – 1913 Herman Løvenskjold

1913 – 1917 Esben Kjær

1917 – 1918 M.P. Holm

1918 – 1922 Steen Giebelhausen

1922 – 1923 Købmands og Haandværkerbanken i Aarhus

1923 – 1953 Christian Nielsen

1953 – 1984 E. Bøggild Nielsen

1984 – 1994 Poul Navne Petersen

1994 –         Lerbæk Hovedgård A/S

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 261 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• GaardbogaardDenne gård blev plaget af sandflugten i 1600-tallet, og ophørte med at eksistere som...
• Ottestrup (Jylland)Ottestrups nuværende hovedbygning blev opført i 1872 af daværende ejer Sophie Cathrine...
• GaardbogaardDenne gård blev plaget af sandflugten i 1600-tallet, og ophørte med at eksistere som...
Afstemning
Hvilket slot er Danmarks flotteste?





Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?




Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?







Fortæl dine venner om os