Logo

Overgaard (Mors)

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Overgaard (Mors)

 

Overgaard var i en kort periode knyttet til den nærliggende herregård Ullerup.

Overgaard har været i samme families eje siden 1822.

Overgaards nuværende hovedbygning blev opført i 1865 og er bygget som et énfløjet anlæg i én etage. 

 

Overgaard (Mors)

Brunhøjvej 14

7950 Erslev

Region Nordjylland - Morsø kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Jens Overgaard

Telefon 97 74 07 08

Godsets størrelse: Ingen oplysninger

Funktion: Ingen oplysninger

Forbindelser: Ullerup

 

 

Hovedbygning

Overgaards hovedbygning blev bygget i 1865 og består af en fløj i én etage. Bygningen er grundmuret og har tegltag. Hovedbygningen, der gennemgik en restaurering i 1921, ligger nord for haven.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er udpeget som bevaringsværdig med lav bevaringsværdi.

 

Andre bygninger

Avlsgården består af tre sammenbyggede længer. De ældste dele er opført 1877.

Den vestlige længe indeholdt tidligere værelser til de folk, der arbejdede på gården, samt heste- og svinestald. Den østlige længe indeholdt kostald. Laden udgør anlæggets sydlige længe.

Fredningsstatus 2013: Dele af avlsgården er udpeget som bevaringsværdig med middel bevaringsværdi. 

 

Omgivelser

Overgaard ligger på nordsiden af Mors, tæt ved Limfjorden. Jorderne, der er samlet ved gården, består i hovedparten af muldjord på ler- og sandblandet lergrundlag. Terrænet er kuperet og den overvejende del af jorden er drænet.

 

Ejerhistorie

Overgaard var i begyndelsen af 1500-tallet ejet af væbneren Peder Madsen, og derefter af hans efterkommere i mere end 150 år. Overgaard blev arvet af datteren Johanne, der bragte gården videre til sin mand Johan Pors.

 

Som mange andre herregårde i 1500-tallet er gården blevet delt mellem mange arvinger. I midten af 1500-tallet ejedes arvelodder på Overgaard af Johan Pors søn, Mads Pors, svigersønnen Niels Andersen Vinter og Jytte Podebusk. Jytte Podebusk boede ikke selv på gården og har næppe taget del i driften. Mads Pors nævnes i 1592 som 'arving til Overgaard', da hans nevø Knud Nielsen Vinter døde - der har givetvis været tale om en arvepart af gården.

 

I 1662 ejedes gården af Mads Pors' barnebarn, Inger Hansdatter Pors. Hendes far, Hans Pors, ejede herregården Nørgård og antageligvis også dele af eller hele Overgaard. I 1675 købte Morten Thomsen gården og hans søn, Christian Mortensen Scheel, solgte i 1692 Overgaard til Jens Mulli.

 

I perioden mellem 1711 og 1728 var Overgaard ejet af Peder Thøgersen. Derefter blev gården overtaget af Jakob Winther, der døde i 1761. Efter hans død satte enken Overgaard på auktion.

 

I 1762 solgte Malte Christian Friis gården til Johan Glud, som to år senere solgte gården videre til Niels Aars. Niels Aars ejede også den nærliggende herregård Ullerup, og de to gårde fulgtes herefter en tid. Begge gårde blev solgt til Frederik Bager Clausen, som solgte dem til Theodor Adeler. I 1786 blev begge gårde opkøbt af Jens Peter Woydemann, som straks opdelte gårdene og solgte dem hver for sig.

 

I 1799 blev Overgaard købt af Thomas Jepsen og Peder Smedgaard. Gården var på dette tidpunkt en mindre herregård med kun få fæstegårde. Peder Smedgaard blev senere eneejer, hvorefter gården blev overtaget af hans søn, Christian Smedgaard. Året efter hans død giftede enken sig igen og bragte derved gården til sin nye mand, Ole Larsen Wangsgaard, som hun også overlevede og giftede sig på ny med P. Chr. Østergaard.

Overgaard blev arvet af en søn af dette ægteskab, hvis efterkommere ejer gården i 2013.

 

Ejerrække

(1502-       ) Peder Madsen

(       -1552) Johan Pors

(       -       ) Jytte Podebusk

(       -1579) Niels Andersen Vinter

(1579-1590) Knud Nielsen Vinter

(       -1594) Mads Pors

(       -1625) Hans Pors

(       -1675) Inger Hansdatter Pors

(1675-       ) Morten Thomsen

(       -1692) Christian Mortensen Scheel

(1692-       ) Jens Mulli

(       -1728) Peder Thøgersen

(1728-1761) Jakob Winther

(1761-1762) Malte Christian Friis

(1762-1764) Johan Glud

(1764-1765) Niels Aars

(1765-1776) Frederik Bager Clausen

(1776-1786) Theodor Adeler

(1786-1786) Jens Peter Woydemann

(1786-1799) Jakob Dahlgaard

(1799-       ) Thomas Jepsen

(1799-       ) Peder Smedgaard

(       -1808) Christian Smedgaard

(1808-1809) Mette Marie Nørgaard, gift 1) Smedgaard, 2) Wangsgaard, 3) Østergaard

(1809-1822) Ole Larsen Wangsgaard

(1822-       ) Peder Chr. Østergaard

(       -       ) Ole Overgaard Pedersen

(       -       ) Enke efter Ole Overgaard Pedersen

(1882-1924) Jens Christian Olesen Overgaard

(1924-       ) Ingvard M. Overgaard

(       -       ) Enke efter Ingvard M. Overgaard

(       -       ) Chr. Nybye Overgaard

(1996-       ) Jens Ingvard Overgaard

 


 

 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 994 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• DueholmDueholm var i perioden mellem 1371 og 1536 et kloster for johannitterordenen. Med...
• GlomstrupGlomstrups historie indtil år 1600 er ukendt. Glomstrup var oprindeligt en betegnelse for...
• Sø hovedgårdHovedbygningen, der ligger mod syd til den gamle have, er opført i 1861. Den står i...
Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?







Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?




Afstemning
Hvilket er det flotteste slot i Danmark







Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Smæk insektet!