Logo

Stensbæk

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Stensbæk


I mere end 130 år - fra 1619 til 1750 - blev Stensbæk drevet som ladegård under herregården Odden.

Ved et lynnedslag i 1679 nedbrændte alle Stensbæks bygninger.

En del af avlsgården blev fraskilt hovedbygningen efter 1922, hvor Stensbæks jord blev udstykket.

 

Hyggelig bondegårdsferie! Med heste, kalve, kaniner, hunde, kat og masser af hygge og hjerterum. Altid en god ferie uanset vejret 😊

 

Stensbæk

Stensbæk 1

9881 Bindslev

Region Nordjylland - Hjørring kommune

Offentlig adgang: Bondegårdsferie er åben hele året

Ejer: Jan B. Bundgaard

Telefon 98 93 30 68 - www.stensbaek.dk

Godsets størrelse: 152 ha

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug og oplevelsesøkonomi

Forbindelser: Odden   

 


Stensbæk 

 

Hovedbygning

Hovedbygningen består af en enkelt fløj i én etage. Bygningen er opført i grundmur i 1920, og karakteriseres mod gården af en frontspids. Bygningen har halvvalmet, rødt tegltag.

I 1622 udgjordes Stensbæks hovedbygning af et stråtækt bindingsværkshus i én etage. Denne omtaltes som "en liden Herregaard, som er Ladegaard under Odden" og brændte ved et lynnedslag i 1679.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.

 

Stensbæk 


Andre bygninger

Den bevarede avlsgård ligger umiddelbart vest og nordvest for hovedbygningen. Den ældste bevarede bygning er en bindingsværkslade, der er opført i 1679, men hovedparten af anlægget er af nyere dato.

I 1688 var en lille vandmølle knyttet til Stensbæk. Møllen blev drevet af overfaldsvand og blev kun benyttet til gårdens egen kornmaling.

Fredningsstatus 2013: Anlægget er ikke fredet. 

 

Stensbæk 


Stensbæk

 

Stensbæk 


Ejerhistorie

I midten af 1400-tallet, hvor Stensbæk var en mindre, adelig gård, tilhørte den muligvis Thomas Nielsen Vognsen. Slægten Vognsen ejede gården i størstedelen af 1500-tallet, men den gled ud af slægtens eje, da Ove Christoffersen Lunge Dyre eller sønnen Jørgen Ovesen Lunge Dyre købte gården i slutningen af 1500-tallet.

 

Efter Jørgen Lunges død i 1619 drev enken Sofie Stensdatter Brahe Stensbæk som ladegård under herregården Odden. Brahe var en ivrig godssamler og en dygtig administrator. Hun lagde en del fæstegods under Stensbæk. En anpart af denne gård tilhørte formodentligt datteren Margrethe Lunge, der skrev sig til gården i 1635.) Stensbæk led under Torstenssonkrigen (1643-1645), idet skovens træ samt møllen og avlsgårdens jern blev stjålet.

 

Efter Sophie Brahes død tilhørte Stensbæk slægterne Skeel og Rantzau indtil 1743, hvor Hans Wissing købte gården. Indtil 1750 var Stensbæk en ladegård, dvs. en driftsenhed, under herregården Odden, men i 1750 solgte Wissing gården til dens forpagter Jørgen Pallesen Kjærulf, og siden har gården været en selvstændig herregård. Hans enke efterlod i 1785 Stensbæk til parrets datter Anne Jørgensdatter Kjærulf der var gift med Jens Bergh.

 

Parrets søn Jakob Jørgen Bergh overtog gården i 1793. Han fik i 1804 kongelig bevilling til at udstykke gården, hvorefter han solgte gården i 1805. De følgende ejere udnyttede i vid udstrækning tilladelsen til at udstykke gården. Arent Hassel Rasmussen, der ejede gården en kort overgang i 1805, udparcellerede Stensbæk, bortsolgte fæstegodset samt tiender, inden han videresolgte hovedparcellen. Alt dette skete inden for nogle få dage, og Stensbæk var da blevet til en ukomplet hovedgård, der derfor ikke længere kunne nyde skattefrihed.

 

I 1819 overtog Staten Stensbæk på grund af skatterestancer. Gården tilhørte Staten i syv år, inden det lykkedes at finde en ejer. I 1826 kunne man imidlertid endelig sælge gården, og den nye ejer var Christian Frederik Gersdorff Bang, hvorefter roligere forhold indtrådte. Disse varede godt 80 år, indtil gården i forbindelse med 1. Verdenskrig (1914-1918) på ny blev et spekulationsobjekt.

 

Mellem krigens udbrud og 1922 blev ejendommen udstykket i én afbyggergård, ni husmandsbrug og to huse med jord, ligesom andre jordstykker blev frasolgt. Tilbage var kun hovedparcellen, der blot omfattede hovedbygning og avlsgårde.

I 2013 er der offentlig adgang til Stensbæk, som tilbyder bondegårdsferie på gården hele året rundt.

 

Ejerrække

(1543-1557) Jens Hansen Vognsen

(1557-1568) Anders Jensen Vognsen

(1568-1586) Anders Thomsen Vognsen

(1586-1596) Mogens AndersenVognsen

(1596-1619) Ove Christoffersen Lunge Dyre eller Jørgen Ovesen Lunge Dyre

(1635-1638) Margrethe Lunge Dyre

(1638-1656) Sophie Stensdatter Brahe, gift Dyre

(1656-1556) Ide Jørgensdatter Dyre, gift Skeel

(1656-1661) Just Justsen Høg Banner

(1656-1694) Mogens Skeel

(1694-1702) Charlotte Amalie Skeel, gift von Plessen

(1702-1740) Christian Ludvig Scheel von Plessen

(1740-1743) Christian Rantzau

(1743-1750) Hans Wissing

(1750-1783) Jørgen Pallesen Kjærulf

(1783-1785) Maren Jørgensdatter Braegaard, gift Kjærulf

(1785-1790) Jens Bergh

(1790-1793) Anne Jørgensdatter Kjærulf, gift Bergh

(1793-1805) Jakob Jørgen Bergh

(1805-1805) Peder Mathias Gesmell Schierup

(1805-1805) Arent Hassel Rasmussen

(1805-1807) Christen Thomsen Lychegaard og Chr. Severin Schiørring

(1807-1819) Jens Mathias Boelund

(1819-1826) Statskassen

(1826-1859) Christian Frederik Gersdorff Bang

(1859-1900) Hans Claus Christian Bang

(1900-1912) Helene Ring, gift Bang

(1912-1915) Theodor Henning Valdemar Graff

(1915-1916) L. Langberg og R. Almind

(1916-1916) F. C. Adamsen

(1916-1918) J. Sørensen

(1918-1918) Arnold Christensen

(1918-       ) Bruun og Christensen

(       -1920) Therkild Peter Therkildsen

(1920-1922) P. Damgaard

(1922-1954) Aage Skrubbeltrang

(1960-2011) Arne Skrubbeltrang

(2011-20xx) Jan B. Bundgaard

 

Stensbæk

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 3.732 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Grundlov og dk-flag
Hvad er de vigtigste opgaver for Danmarks politikere?







Effektiv reklame - klik her