Logo

Ulstrup (Nordjylland)

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Ulstrup (Nordjylland)

 

Hartvig Kaas, der var ejer af Ulstrup i slutningen af 1600-tallet, deltog som oberstløjtnant i slaget ved Lund (1676). Ulstrup tilhørte op til 2005 familien Houe, der var kommet i besiddelse af gården i 1912.

Ulstrups nuværende hovedbygning blev opført i 1819 efter at den gamle trefløjede hovedbygning var brændt ned.

 

Ulstrup (Nordjylland)

Røde Anes Vej 10

7700 Thisted

Region Nordjylland - Thisted kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Leo Skydt Jørgensen

Godsets størrelse: 113 ha

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug

Forbindelser: Eskjær (Nordjylland)  

 


Ulstrup (Nordjylland) 

 

Hovedbygning

Ulstrups hovedbygning var i 1700-tallet et trefløjet anlæg i bindingsværk, der var tækket med strå. Efter en brand i 1818 blev den gamle hovedbygning erstattet af gårdens nuværende hovedbygning.

Ulstrups nuværende hovedbygning er bygget af røde mursten og består af en fløj i en etage. Bygningen har en høj kælder, er hvidpudset og med tegltag. Gavlene er kamtakkede.   

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.

 

Andre bygninger

I 1780 opførte Ulstrups ejer, Peder Mortensen, en ny lade i østersøtømmer. Laden er en del af den trefløjede avlsgård, hvor øvrige bygninger er fra 1880. Avlsgården er delvist bygget i bindingsværk og delvist i grundmur.

Fredningsstatus 2013: Avlsgården er ikke fredet. 

 

Omgivelser

Til Ulstrup hører en have med stengærde mod vest. Gården har et stort område med ager og et mindre med eng.

 

Ejerhistorie

I 1400-tallet tilhørte Ulstrup slægten Bagge. Jens Lauridsen Bagge nævnes som gårdens ejer i 1453. Senere blev Ulstrup arvet af sønnen Jep Bagge, efter hvis død enken, Marine Jensdatter Kall, sad som gårdens ejer.  Der eksisterer dog kun spredte informationer om gården fra denne periode.

I 1500-tallet kom en ny ejerfamilie til Ulstrup, da gården kom i hænderne på Niels Høeg, der også var ejer af den nærliggende herregård Eskær. Han var gift med Karen Steensdatter Gøye, og i 1568 blev gården delt mellem efterkommere fra hendes første ægteskab: brødrene Frands og Otte Banner. Som mange andre herregårde i 1400- og 1500-tallet blev Ulstrup ramt af talrige arvedelinger, som fordelte gården på mange hænder. Disse arvelodder kunne nedarves gennem generationer (og atter deles i fjerdedele, ottendedele eller endog 24-dele) eller sælges som pantelodder.

 

Således også Ulstrup, som i begyndelsen af 1600-tallet var delt i flere anparter, hvoraf nogle var i hænderne på Falk Gøye og Jørgen Grubbe, der begge var i familie med Frands og Otte Banner. Begge solgte deres part i gården til Iver Kaas, som fra ca. 1630 må regnes for at være blevet eneejer af gården.

 

Iver Kaas, der i 1636 også blev ejer af nabogården Faddersbøl, tog del i skudehandlen i Norge, hvor man solgte dansk smør, mel og korn mod norsk tømmer og metal. Sammen med hustru Sophie Mogensdatter Krag, skænkede Iver Kaas en udskåret altertavle til Jannerup kirke. Ægteparret blev senere begravet i Hundborg kirkes kor.

 

Efter Iver Kaas død i 1662, udkøbte sønnen Hartvig Kaas sine medarvinger af både Ulstrup og Faddersbøl. Hartvig Kaas, der havde gjort karriere inden for militæret, deltog som oberstløjtnant i slaget ved Lund 1676. Inden sin død i 1704 formåede Hartvig Kaas at oprette Ulstrup som en komplet herregård, hvorved Ulstrup blev bevilget skattefrihed for hovedgårdsjorden.

 

Efter Hartvig Kaas' død i 1704 sad enken Sophie Rothkirch som ejer af de to gårde. Da der ingen arvinger var til at overtage gårdene, solgte Sophie Rothkirch i 1709 Ulstrup, men blev boende på Faddersbøl.

 

Ulstrup blev købt af gårdens hidtidige forpagter, Peder Mortensen Selle. Ved hans død i 1720 blev gården delt mellem døtrene Anne Christine og Helvig Brockenhuus Selle. Anne Christine overdrog sin andel af gården til søsteren, der året efter bragte Ulstrup ind i sit ægteskab med Peder Mads Jensen. Efter Peder Mads Jensens død i 1737, giftede Helvig Brockenhuus sig kort efter med Jørgen Christian Poulstrup, der var by- og herredsfoged i Thisted. Jørgen Christian Poulstrup beholdt sit embede indtil 1744 og blev året efter udnævnt til kancelliråd. I 1751 døde han, og Helvig Brockenhuus blev derved enke for anden gang. Helvig Brockenhuus sad således som eneejer af Ulstrup indtil 1776, hvor hun solgte gården til Peder Mortensen.

 

I 1780 opførte Peder Mortensen en ny lade, bygget af østersøtømmer. I 1783 solgte han gården til Adolph Christian Bruun, der i sin tid som ejer af Ulstrup, foretog flere forbedringer på gården. Blandt andet opsatte Adolph Christian Bruun jorddiger omkring dele af gårdens marker. Dog foretog han ikke en udskiftning af landsbyfællesskabet, som mange andre godsejere i denne periode, men lod fæstegårdene fortsætte med at lade jorden dyrke i fællesskab.

 

Adolph Christian Bruun døde i 1800. Få måneder efter hans død, blev sønnen Malthe Conrad Bruun dømt til landforvisning ved højesteret. Malthe Conrad Bruun, der var fortaler for religions- og ytringsfrihed, havde kritiseret den danske regering. Få år senere blev Trykkefrihedsforordningen af 1799, der indførte en streng censur i Danmark, vedtaget, og hammeren faldt over Malthe Conrad Bruun, der tilbragte resten af sit liv i Paris. Hans mor Anna Christine Hoff solgte derfor gården i 1804.

 

Ulstrup blev købt af Hans Jakob Lindahl, der var en af tidens kendte godsslagtere. Han medvirkede til opløsningen og udstykningen af mindst 14 herregårde i Jylland. Fremgangsmåden var hver gang den samme. Først blev fæstegårdene solgt fra til bønderne, som herved blev selvejerbønder. Dernæst opdeltes selve hovedgårdens i mindre parceller og solgt til højestbydende. Hans Jakob Lindahl var effektiv og efter kun et år var udstykningen gennemført, og han kunne sælge hovedparcellen - med Ulstrup - tilbage til Jens Jacob Bruun, som var søn af den tidligere ejer.

 

Det skete ofte, at konsortier eller spekulanter solgte hovedparcellen tilbage til tidligere ejere. Spekulanterne havde opnået en hurtig profit, mens ejerne havde fået realiseret ejendommens værdier og kunne fortsætte driften på den reducerede, men ofte fortsat betydelige, hovedgård.

Jens Jacob Bruun opførte i 1819 gårdens nuværende hovedbygning efter en brand. I slutningen af 1820'erne solgte Jens Jacob Bruun Ulstrup til Niels Bjerregaard Neergaard, der døde i 1851.

 

Ulstrup blev overtaget af Rasmus Faurschou, der dog allerede i 1855 solgte gården til Poul Knudsen, der restaurerede hovedbygningen og foretog en nybygning af avlsgården. I 1912 blev Ulstrup blev solgt til P. Houe, der døde i 1930. Efter hans død, sad enken M. Houe i en kort periode som gårdens ejer, men sønnen Folmer Houe overtog Ulstrup i 1933.

I 2005 solgte Poul Henrik Houe Ulstrup til Heine Christiansen, der i 2008 solgte gården videre til Leo Jørgensen, som foretog en ombygning og istandsættelse af gården. 

 

Ejerrække

(1453-1469) Jens Lauridsen Bagge

(1469-1493) Jep Bagge

(1493-1503) Marine Jensdatter Kall, gift Bagge

(1503-1524) Niels Høeg

(1568-1575) Frands Banner

(1568-1586) Otte Banner

(1586-       ) Falk Gøye

(       -1626) Jørgen Grubbe

(1626-1662) Iver Kaas

(1662-1704) Hartvig Kaas

(1704-1709) Sophie Rothkirch, gift Kaas

(1709-1720) Peder Mortensen Selle

(1720-1720) Anne Christine Brockenhuus Selle

(1720-1721) Helvig Brockenhuus Selle, gift 1) Jensen, 2) Poulstrup

(1721-1737) Peder Mads Jensen

(1737-1738) Helvig Brockenhuus Selle, gift 1) Jensen, 2) Poulstrup

(1738-1751) Jørgen Christian Poulstrup

(1751-1776) Helvig Brockenhuus Selle, gift 1) Jensen, 2) Poulstrup

(1776-1783) Peder Mortensen

(1783-1800) Adolph Christian Bruun

(1800-1804) Anna Christine Hoff, gift Bruun

(1804-1805) Hans Jakob Lindahl

(1805-1828) Jens Jakob Bruun

(1828-1851) Niels Bjerregaard Neergaard

(1851-1855) Rasmus Faurschou

(1855-1888) Poul Knudsen

(1888-1912) Julius Nicolai Secher

(1912-1930) P.Houe

(1930-1933) M. Houe

(1933-       ) Folmer Houe

(       -2005) Poul Henrik Houe

(2005-2008) Heine Christiansen

(2008-20xx) Leo Skydt Jørgensen

 

Ulstrup (Nordjylland) 


Leo Skydt Jørgensen købte i 2008 den 500 år gamle Ulstrup Hovedgård nær Hundborg i Thy.

Da Leo Skydt Jørgensen i 2008 købte den mindst 500 år gamle Ulstrup hovedgård i Thy, var hovedhuset allerede et ømt punkt. 

Gården kan spores mindst 500 år tilbage, og har været en stor arbejdsplads og vigtig del af lokalområdet. Derfor satte Leo Skydt Jørgensen håndværkere til at vurdere, om bygningen kunne reddes. 

Og det kunne den. Men for 10 millioner kroner, og det er penge Leo Skydt Jørgensen ikke havde eller har.

Derfor har han nu været nødt til at rive bygningen ned. Inden da havde han dog inviteret det lokale museum ud for at fotografere, dokumentere og måske endda finde noget i forbindelse med nedrivningen. 

”Jeg har længe sagt, at når vi vælter stuehuset kommer skatten frem. Det gjorde den så ikke. Men det er ikke noget jeg ærgrer mig gul og grøn over. Huset var ikke bevaringsværdigt, og vi har dokumenteret hvad der skulle dokumenteres”, siger Leo Skydt Jørgensen.

Han fortæller at huset der blev revet ned kun var fra 1800-tallet, hvor man byggede ovenpå den gamle sokkel da det gamle hus brændte. 

 

Soklen lever videre

Og netop den gamle sokkel var grunden til at det ikke var forsvarligt at have bygningen stående længere. 

”Soklen kunne dateres til 1400-tallet, og jeg har gemt den største af de huggede granitsten der var en del af fundamentet. Den skal være en flagstangsfod og på den måde leve videre på gården”.

 

Foruden hovedbygningen er der også en gammel svinestald og en lade på matriklen. Laden er stadigvæk brugbar, blandt andet til Ulstrup Rock, som Leo Skydt Jørgensen holder for tredje år i år. 

Svinestalden er også endnu i rimelig stand, og kan reddes. 

”Jeg har masser af ideer, men pengene mangler. Så hvis der er nogen der vil være med til at renovere den til brug for kulturelle arrangementer, så er jeg klar”, siger Leo Skydt Jørgensen. 

Ved siden af de kulturelle arrangementer på Ulstrup Hovedgård driver han landbrug, hvor han årligt leverer 1100 stykker slagtekalve, og passer 180 hektar planteavl. 

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 330 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Gammel Ørumgaard (Nordjylland)Ørumgaard var sidst i middelalderen et kongeligt len kaldet Ørum Slot. Ørumgaard har...
• TandrupDet Tandrup, som står i dag, blev opført i 1825. Tidligere var hovedbygningen omgivet af...
• Vestervig klosterAugustinerkloster i Vestervig, grundlagt 1110 og viet til Sankt Thøger. Klostret bestod af...
Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?







Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?




Afstemning
Hvilket er det flotteste slot i Danmark







Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Fortæl dine venner om os