Logo

Vitskøl Kloster

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Vitskøl Kloster

 

Vitskøl Kloster blev grundlagt i 1158. I 1565 blev Vitskøl til en herregård, der fik navnet Bjørnsholm.

Kernen i den nuværende hovedbygning stammer fra middelalderen.

Ruinerne efter den store klosterkirke ligger stadig ved siden af herregårdens hovedbygning.

 

Vitskøl Kloster

Viborgvej 475

9681 Ranum

Region Nordjylland - Vesthimmerlands kommune

Offentlig adgang til omgivelser, klosterruiner og urtehave

Ejer: Københavns Kommune

www.vitskol-kloster.dk

Telefon 51 35 77 65

Godsets størrelse: 170 ha

Funktion: Ingen oplysninger

Forbindelser: Krastrup, Vaar

 

Vitskøl Kloster hed oprindeligt Vitæ scola, siden Bjørnsholm Hovedgård og fra 1934 igen Vitskøl Kloster. Avlsgården hedder stadig Bjørnsholm  

 


Vitskøl Kloster 

 

Vitskøl Kloster 


Vitskøl Kloster

 

Hovedbygning

Bygningsarkæologiske undersøgelser af Bjørnsholms eksisterende bygninger viser, at kernen i den nuværende hovedbygning udgøres af det middelalderlige klosterbyggeri.

 

Klostret var oprindeligt et lukket firefløjet anlæg, men den sydlige fløj blev revet ned omkring 1800. Vestfløjen blev formodentlig ombygget mellem 1643 og 1646; I hvert fald bærer fløjens sydgavl årstallet 1646 og initialerne EU. Den nuværende fløj, hvis kerne kan føres tilbage til den yngre middelalder, er i én etage og har kamtakkede gavle.

 

I 1668 byggede Niels Juel den nuværende nordfløj og indrettede den til sognekirke. Fløjen, der forbinder de to øvrige fløje, ligger syd for den oprindelige nordfløj, der rummede den tidligere klosterkirke. Bygningen fungerede som sognekirke indtil 1916 og herefter blev kirkeinventaret overdraget til Overlade sognekirke. Nordfløjen er i en etage og kalket hvid. Bygningens indgang er fremhævet og udsmykket i såkaldt segmentfronton.

 

Mens Mathias Lasson ejede Bjørnsholm i første halvdel af 1700-tallet lod han hovedbygningens østfløj ombygge. Han indrettede bygningen i 1700-tallets rokokostil med malede tapeter og loftsmalerier. Østfløjen er i en etage over en høj kælder, og gårdsiden karakteriseres af en frontspids i to etager. Bygningen har helvalmet tag.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.

 

Interior


Vitskøl Kloster 

 

Vitskøl Kloster 

 

Vitskøl Kloster 

 

Vitskøl Kloster


Vitskøl Kloster

 

Andre bygninger

I 1754 lod Mathias Lasson et stort avlsanlæg af bindingsværk opføre syd for hovedbygningen.

Avlsbygningerne brændte i 1913 og blev ikke genopført.


Vitskøl Kloster 

 

Vitskøl Kloster 


Vitskøl Kloster 

 

Omgivelser

Umiddelbart nord for hovedbygningen ligger ruinerne fra den tidligere klosterkirke.

Ved Reformationen blev klosterkirken omdannet til almindelig sognekirke. Områdets beskedne kirkeskatter dækkede imidlertid ikke vedligeholdelsesudgifterne. Bygningen forfaldt i løbet af 1500-tallet, og meget byggemateriale blev genanvendt til byggerier i området.

 

I 1958 påbegyndte Nationalmuseet en istandsættelse af kirkeruinen. Man begyndte at indsamle de sten fra kirken, som i tidens løb var blevet brugt til bygninger andre steder, og fik dem bragt tilbage til ruinen. Man hjembragte også dele af en 280 cm. høj, smukt udsmykket granitsøjle fra Børglum Kloster og genopstillede den i sin helhed i ruinen.

Fredningsstatus 2013: Vitskøl Klosters kirkeruin er fredet.

Hovedbygningen omgives af en stor have. En del af haven er blevet gendannet som klosterhave og vidner om de mange specielle planter og lægeurter, som munkene dyrkede i middelalderen.

 

Ejerhistorie

Vitskøl Kloster blev grundlagt i 1158 på jorde, som cisterciensermunkene havde modtaget fra Valdemar den Store (1131-1182).

 

Munkene lod klostret opføre efter udenlandske forbilleder, og ligesom i udlandet viste munkene på Vitskøl sig at være fremsynede og dygtige landmænd. Klostrets jordbesiddelser voksede igennem hele middelalderen, og en udateret jordebog angiver, at mere end 280 fæstegårde lå under Vitskøl, der også ejede flere kirker og møller.

 

I klostertiden blev Vitskøls mange avlsgårde mønsterbrug, hvorfra nye impulser og forbedringer spredte sig til de omkringliggende gårde. Cisterciensernes forbilledlige landbrug var ikke begrænset til Vitskøl. I 1172 etablerede munke herfra Øm Kloster, og også på Øm Klosters store jordtilliggender i Østjylland foregik et ihærdigt arbejde med at forbedre de danske landbrugsmetoder. 

 

Ved reformationen i 1536 overgik Vitskøl til Kronen. Munkene, som boede i klostret på det tidspunkt, fik dog tilladelse til at forblive der til deres død, og først i 1563 blev klosteret endeligt ophævet. I stedet oprettede Kronen et len og udpegede en lensmand, der skulle administrere de udstrakte jordbesiddelser.

 

I 1573 mageskiftede, dvs. byttede, Kronen imidlertid Vitskøl kloster bort til den magtfulde adelsmand Bjørn Andersen Bjørn. Han var medlem af Rigsrådet og var i flere omgange lensmand i såvel Danmark som Norge. Efter at have overtaget Vitskøl, som han sikrede hovedgårdsprivilegier, gav han gården navnet Bjørnsholm.

 

Allerede i 1590 gled Bjørnsholm ud af slægtens eje, idet Bjørn Andersen Bjørns svigerdatter, Ermegaard Gyldenstierne, i 1610 efterlod gården til sine søskende. I store dele af 1600-tallet havde gården en række skiftende ejere. De gamle bygninger fra klostertiden forfaldt. Klosterkirken, der siden Reformationen havde fungeret som sognekirke, kunne ikke vedligeholdes af det beskedne tiende fra de omkringliggende sogne, og til sidst blev gudstjenesterne forrettet i en af herregårdens stuer.

 

Også gårdens jordtilliggende blev kraftigt reduceret af de mange ejerskifter. Bjørn Andersen Bjørn havde overtaget store dele af klostrets jordbesiddelser, men i 1660 lå blot 60 gårde under herregården - og mange af disse var i dårlig forfatning.

 

I 1689 overtog Anders Kjærulff gården, hvorefter han gik i gang med at stabilisere gårdens økonomi og udvide jordtilliggendet. Studedrift blev på dette tidspunkt en vigtig indtægtskilde på Bjørnsholm, hvis jorde blev drevet af hoveri. Netop en mere effektiv udnyttelse af fæstebøndernes hoveripligt kan være baggrunden for at Kjærulf efter overtagelsen af Bjørnsholm udstykkede avlsgården Lundgård, der også fik hovedgårdsprivilegier.

 

Kjærulfs søn, Søren Kjærulf, døde i 1730 efter at have sat sin arv over styr. Enken måtte sælge Bjørnsholm til sin onkel - den umådeligt velhavende Peder Thøgersen Lasson - hvis efterkommere ejede Bjørnsholm frem til 1809.

 

Da Johan Caspar de Mylius overtog Bjørnsholm i 1809 var gården i en årrække blevet forsømt. Mylius iværksatte en lang række forbedringer af driften, bl.a. genopførte han godsets avlsgård på Livø, opførte to nye møller, etablerede mejeridrift og fik omorganiseret jordbesiddelserne på en fornuftig måde ved den såkaldte udskiftning.

 

Trods sin indsats for at forbedre gården måtte han imidlertid afstå Bjørnsholm til staten i 1828 på grund af gæld. Staten ejede gården frem til 1868 og gennemførte i perioden frasalget af det sidste fæstegods. Trods frasalget af fæstegods og forpagtergårde var Bjørnsholm endnu en relativt stor gård, da den blev købt af Allan Dahl. Gården omfattede således 1.050 tdr. land og havde et hartkorn på omtrent 43 tdr.

 

Dahl solgte imidlertid gården allerede i 1873, og efterfølgende var gårdens historie atter præget af skiftende ejere. I 2013 var gården ejet af Københavns Kommune, der drev en skole på stedet. 

 

Ejerrække

(1158-1536) Vitskøl Kloster

(1536-1573) Kronen

(1573-1583) Bjørn Andersen Bjørn

(1583-1590) Truid Bjørnsen Bjørn

(1590-1609) Ermegaard Gyldenstierne gift Bjørn

(1609-1622) Niels Gyldenstierne

(1609-1622) Sophie Gyldenstierne

(1622-1631) Hartvig Bille

(1622-1637) Holger Bille

(1622-1643) Jesper Friis

(1637-1664) Axel Nielsen Juul

(1643-1660) Elsebeth Ulfeld, gift Friis

(1660-1664) Henrik Thott

(1664-       ) Niels Juul

(       -1671) Axel Juul

(1671-1677) Elisabeth Friis

(1677-1689) Børnene af Ingeborg Juul og Tyge Below

(1689-1728) Anders Kjærulf

(1728-1730) Søren Kjærulf

(1730-1732) Johanne Marie Benzon, gift Kjærulf

(1732-1737) Peder Lasson

(1737-1756) Mathias Lasson

(1756-1759) Boet efter Mathias Lasson

(1759-1808) Peder Lasson

(1809-1809) Boet efter Peder Lasson

(1809-1828) Johan Caspar de Mylius

(1828-1868) Kronen

(1868-1873) Allan Dahl

(1873-1887) H.L. Thalbitzer

(1887-1908) Ida Marie Hansen, gift Thalbitzer

(1908-1918) A.T. Loehr

(1918-1920) Konsortium

(1920-1930) J. Eriksen

(1930-1935) Robert Eriksen

(1935-1937) A. Østergaard

(1937-1949) H. Svenstrup

(1949-1976) Statens Ungdomsskoleudvalg

(1976-       ) Københavns Kommune

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 483 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?







Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?




Afstemning
Hvilket er det flotteste slot i Danmark







Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Fortæl dine venner om os