Logo

Ørslev Kloster

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Ørslev Kloster

 

Ørslev Kloster blev opført i begyndelsen af 1200-tallet.

Ørslev Kloster var i slutningen af 1500-tallet ejet af Hans Lindenov, der drev en stor handelsvirksomhed.

Det oprindelige Ørslevkloster var bygget i sengotisk stil.

Johan Rantzau restaurerede og moderniserede hovedbygningen i 1700 efter tidens barokstil.

 

Ørslev Kloster

Hejlskovvej 15

7840 Højslev

Region Midtjylland - Skive kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Ørslevkloster Stiftelse

www.oerslev-kloster.dk

Godsets størrelse: ?? ha

Funktion: Ingen oplysninger

 

 

Hovedbygning

Hovedbygningen danner sammen med kirken et firkantet gårdanlæg. Størstedelen af murværket er fra de sengotiske klosterbygninger. Hovedbygningens udseende er dog præget af Johan Rantzaus gennemgribende ombygning fra ca. 1700. Kun kirken forblev urørt under moderniseringen. De tre øvrige fløje blev ombygget til tre lave længer i én etage med småkviste. Alt blev udført i en enkel, streng barokstil.

 

I østfløjen, som blev brugt til beboelse, blev der udført loftsmalerier.

Omkring 1920 var gården i stærkt forfald. I 1922-1923 blev østfløjen og dele af sydfløjen istandsat af Det særlige Byggetilsyn. Først i 1934, da Olga Sponneck kom til gården, blev resten af bygningerne istandsat med hjælp fra Det særlige Byggetilsyn og Ny Carlsbergfondet. Ved istandsættelsen blev nogle middelalderlige detaljer fremhævet. Bl.a. en rundbuedør på vestfløjen samt nogle fladbueåbninger på overetagen. Ellers ændrede man ikke ved gårdens barokstil.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.

 

Andre bygninger

Nordfløjen i gårdanlægget er Ørslev kirke. Kirken er bygget i romansk tid med sengotiske tilbygninger. Den romanske kirke svarer til egnens landsbykirker, men den er væsentlig større end de andre.

Marie de Lasson, som ejede Ørslev Kloster 1724-1747, lavede nogle omfattende restaureringer og udsmykninger af kirken, bl.a. det Berregardske gravkapel.

 

Ørslev Kloster

 

Omgivelser

Marie de Lasson, som ejede Ørslev Kloster 1724-1747, oprettede egnens første almueskoler på godset.

 

Ejerhistorie

Ørslev Kloster var i middelalderen et nonnekloster, antageligt for Benediktinerordenen. Første gang klostret nævnes er i 1275, men flere ting tyder på, at klostret er ældre. Af gårdens bygninger er kirken bevaret nogenlunde uforandret. Da den ikke adskiller sig meget fra andre landsbykirker, antager man, at kirken er fra begyndelsen af 1200-tallet. Muligvis har kirken oprindeligt været en gårdkirke tilhørende en sædegård, som blev skænket af en lokal stormand til oprettelse af et kloster.

 

Fra Ørslev Kloster er der bevaret nogle udsagn om stridigheder med biskoppen i Viborg. Af Christian I (1426-1482) fik nonnerne lov til selv at udvælge deres prior. I 1528 blev dette stadfæstet af Frederik I (1471-1533). Nonnerne valgte en verdslig prior, der ikke var uddannet inden for kirken.

Ørslev Kloster ejede store jordarealer. Jorden stammede dels fra gaver og dels fra den skik, at nonnerne skulle medbringe en vis formue til deres ophold. Formuen ville derefter overgå til klostret. Klosteret opnåede også tidligt birkeret til sognet, hvilket betød, at godset udgjorde en selvstændig retskreds, hvor godsejeren - i dette tilfælde Ørslev Kloster - kunne udnævne og aflønne dommere. Birkeretten fortsatte på herregården Ørslevkloster indtil 1800. Fra 1809 nedlagdes birkeretten overalt i Danmark for at blive endeligt afviklet i Grundloven 1849.

Det har sikkert kun været muligt for adelskvinder at betale for deres ophold på klostret. Der er dog kun få oplysninger om nonnernes baggrund, men dem man kender til, stammede fra adelige slægter. Særligt i sidste del af middelalderen synes nonneklostre efterhånden at have udviklet sig til en slags stiftelser for ugifte adelsfrøkener.

 

Ved reformationen i 1536 konfiskerede Kronen alt klostergods i Danmark. Ørslev Klosters store godsarealer overgik til en kongelig lensmand, og selve klosteret blev nedlagt. Alt kirkegods overgik til Kronen og herregården Ørslevkloster blev forlenet til adelige, men nonnerne fik lov at blive boende. Så sent som i 1587 var der stadig en nonne på klostret. Hun fik tildelt indtægterne fra to fæstegårde, så hun ikke skulle lide nød, efter at klostret blev afhændet.

 

Kronen havde bortbyttet Ørslev Kloster til Hans Lindenov, som var en ret enestående herremand på flere punkter. Han drev en rederi- og handelsvirksomhed. Det var ret usædvanligt, at adelsmænd beskæftigede sig med handel, men noget tyder på, at han ikke stoppede her. Hans handelsforetagender lå ofte på grænsen af sørøveri.

 

Hans Lindenov stod i tæt forbindelse med den berømte færing Mogens Heinesen. Mogens Heinesen havde monopol på al handel på Færøerne, men blev i 1589 dømt til døden for 'mishandling af færingerne', åbenlyst sørøveri, mened samt krænkelse af to adelige frøkener. Hans Lindenov optrådte som forsvarer for Mogens Heinesen. På grund af nogle juridiske fejl ved dommen lykkedes det året efter for Hans Lindenov at få dommen omstødt. Mogens Heinesen var dog allerede blevet henrettet, men hans lig blev gravet op og overført til Ørslev Kloster. Hans grav kan stadig besøges der.

 

Hans Lindenovs søn, med samme navn, arvede i 1610 Ørslev Kloster. Han havde ud over navnet også arvet sin fars tilbøjelighed til sørøveri. Under Kalmarkrigen (1611-1613) fik han kongens tilladelse til at udøve sørøveri mod svenskerne. Men krigens ophør holdt ikke Hans Lindenov tilbage. Han fortsatte sin indbringende virksomhed og opbragte fredelige handelsskibe. Da jorden begyndte at brænde under ham, lod han som om, at han ville drage på togt mod de tyrkiske galejer. Han forlod dog ikke Danmark, men blev fanget og idømt livsvarigt fængsel. Efter et par år blev han dog benådet mod at tjene syv år i Ostindien. Her døde han i 1620.

 

Ørslev Kloster forblev i Lindenov-slægtens, eje og barnebarnet, Christence Lindenov, sad på gården i næsten 40 år. Hendes datter bragte gården med ind i sit ægteskab med Johan Rantzau, men senere overgik den til den rige Berregaard-familie, som i 1700-tallet var blandt Nordvestjyllands største jordejere.

Marie de Lasson, som ejede Ørslev Kloster 1724-1747, oprettede egnens første almueskoler på godset.

 

I 1794 begyndte udskiftningen og overgangen til selveje på Ørslevkloster. I stedet for at fæste gården, dvs. leje den for en fast årlig afgift, kunne bønderne nu købe deres gårde af godsejeren og blive selvejere. Godsejeren fik på denne måde frigivet bunden kapital, og det der blev tilbage var selve hovedgårdens jorder. Herregårdens drift måtte herefter varetages af ansatte og ikke som tidligere ved at bruge bøndernes hoveri, dvs. den årlige arbejdsafgift, der var en del af lejeforpligtelsen. Mange steder fortsatte spekulanter, eller de såkaldte 'godsslagtere' med at udstykke selve hovedgårdsjorden i mindre parceller.

 

Hans Jørgen Ring Fønss, som overtog Ørslev Kloster efter sin svigermor i 1830, havde tjent mange penge på at opkøbe godser, frasælge fæstegårdene og udstykke jorden. Ørslev Kloster beholdt han, måske fordi gården var hans hustrus barndomshjem. Hun blev boende på gården efter Fønss' død og gav den videre til sin søn.

 

I begyndelsen af 1900-tallet var Ørslev Kloster derfor fortsat et betydeligt landbrug på 850 tdr. land, men frem til 1934 blev Ørslevkloster udstykket gentagne gange af skiftende ejere.

I 1934 var gården helt reduceret og Olga Sponneck købte Ørslevklosters hovedbygning, have og park. Sammen med Nationalmuseet fik hun iværksat en restaurering. Olga Sponneck døde i 1964. Gennem sit testamente forsøgte hun at sikre Ørslevklosters fremtid som selvejende institution. Derfor oprettede hun Olga Sponnecks Legat. I dag er legatet overdraget til Foreningen Ørslev Kloster, der forvalter det gamle kloster som et arbejdsrefugium.

 

Ejerrække

(       -1536) Benediktinerordenen

(1536-1584) Kronen

(1584-1610) Hans Lindenov

(1610-1620) Hans Lindenov d. yngre

(1620-1640) Anders Lindenov

(1640-1642) Hans Lindenov

(1642-1643) Christence Lindenov, gift 1) Gyldenstjerne 2) Sested

(1643-1649) Claus Sested

(1649-1679) Christence Lindenov, gift 1) Gyldenstjerne 2) Sested

(1679-1682) Sophie Amalie Lindenov, gift Rantzau

(1682-1708) Johan Rantzau

(1708-1719) Christian Frederik von Levetzow

(1719-1724) Iver Nikolaj Sehested

(1724-1724) Frederik Berregaard

(1724-1747) Marie de Lasson, gift Berregaard

(1747-1757) Frederik Berregaard

(1757-1760) Henriette Frederikke von Bünau, gift Berregaard

(1760-1768) Jacob Lerche

(1768-1777) Hans Henrik Jørgensen

(1777-1794) Mikkel Ditlev Bering

(1794-1826) M.P. Richter

(1826-1830) Elisabeth Halchuus de Hofman, gift Richter

(1830-1859) Hans Jørgen Ring Fønss

(1859-1874) Marie Richter, gift Fønss

(1874-1878) Frederik Fønss

(1878-1903) Anders Herskind

(1903-1907) Elisabeth Fønns, gift Herskind

(1907-1913) Frederik Grotrian

(1913-1918) P.O.J. Malling

(1918-1921) Konsortium

(1921-1926) N.C. Thorsen

(1926-1929) N. Petersen

(1926-1929) J.C. Stilling

(1929-1934) Else Pedersen

(1934-1964) Olga Sponneck

(1964-20xx) Ørslevkloster Stiftelse

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 442 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Krabbesholm (Jylland)Krabbesholm i den nordøstlige udkant af Skive byer efter frasalg af tilliggendet i 1906 i...
• Kaas HovedgaardHovedgården Kaas blev brændt ned under Grevens Fejde, men står i dag som den har gjort...
• Krabbesholm (Jylland)Krabbesholm i den nordøstlige udkant af Skive byer efter frasalg af tilliggendet i 1906 i...
Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?







Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?




Afstemning
Hvilket er det flotteste slot i Danmark







Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Fortæl dine venner om os