Logo

Aakær Gods

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Aakær Gods 


Aakær (Åkær) herregård har været en af Jyllands største herregårde, lige siden Århus-bisperne i senmiddelalderen samlede deres gods i Hads Herred.

Aakær Slot var kongeligt len 1548-1660.

Ved Enevældens indførelse 1660 var Aakær en af de gårde, som Kronen gav i bytte til Joachim Gersdorff og dennes slægt.

Aakærs bygninger var i 1600-tallet nedbrudte.

I slutningen af 1600-tallet opførtes den hovedbygning, der endnu eksisterer. 

 

Aakær Gods

Aakjærvej 100

8300 Odder

Region Midtjylland - Odder kommune

Offentlig adgang: Kan ses fra vej - omvisninger efter forudgående aftale

Ejer: Johan Koed-Jørgensen

Telefon 86 55 05 15

Godsets størrelse: 1242 ha

Funktion: Ingen oplysninger

Forbindelser: Dybvad (Østjylland), Gersdorffslund, Urup, Rodsteenseje

 


Aakær Gods 


Hovedbygning

Den eksisterende hovedbygning på Aakær er et trefløjet anlæg i én etage og i bindingsværk. Midterfløjen står oven på en kvaderstensokkel med en ca. 2 m teglstensmur ovenpå, mens sidefløjene står direkte på kvaderstenssokkelen. Den allernederste del af soklen er malet sort og den øverste del hvid, mens bindingsværket står i rødt og hvidt. Taget er af røde tegl.

 

På midterfløjen er der en frontspids, en gavl der skyder længere frem end resten af fløjen, hvortil en trappe med svungne vanger og gamle smedejernsgelændere fører ud mod gårdspladsen. Ved sidefløjene er der høje énsidede trapper og ovenover alle vinduerne er der svungne og profilerede trægesimser. Gårdspladsen bliver aflukket af fire store lindetræer.

 

Da Kronen i 1536 overtog Aakær, var det allerede et betydeligt gods. Selvom godset var stort, var der dog ikke nogen velholdt eller betydelig hovedbygning, da hverken kongen eller Aakærs lensmænd boede ret ofte på gården. I 1576 fik lensmanden Christen Munk pålæg om at bygge et nyt hus, hvor kongen kunne bo, hvis han besøgte gården, da det eksisterende var for faldefærdigt. Igen i 1589 fremhæves det, at Aakærs hovedbygning var i meget dårlig stand, og i 1613 måtte en kvist nedrives, mens en karnap led samme skæbne i 1617, begge fordi de var i dårlig stand. Igen i 1646 fortælles det om Aakær, at der var fare for, at den vestre gavl skulle falde helt sammen.

 

Det vides ikke præcist hvornår, men det antages, at en ny hovedbygning blev opført omkring slutningen af 1600-tallet. Det gamle anlæg gik muligvis til grunde i forbindelse med svenskekrigene i 1675-79 eller kort tid derefter. Her fik Aakær hovedbygning sit nuværende udseende som en trefløjet barokbygning. I 1722 blev bygningen ombygget af Matthias Rosenørn, der anbragte to sten med sit våbenskjold og årstallet 1722 ved gården.

I 1841 blev bindingsværket på hovedbygningen opmalet under Frode Neergaard, og mellem 1955 og1964 blev hovedbygningen restaureret under ledelse af arkitekten H.P. Nielsen.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.


Aakær Gods 

Åkær set fra nordvest


Aakær Gods 

Åkær set fra sydøst

 

Aakær Gods 


Aakær Gods


I 1918, da Christian Peter Sigvard Neergaard ejede Aakær, blev der bygget en betydelig forpagterbolig, som stadig findes på gården. Denne ligger vest for avlsbygningerne.

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.


Aakær Gods


Andre bygninger

Ved Aakær ligger der to avlsbygninger nordvest for hovedbygningen. De to bygninger ligger parallelt overfor hinanden og er bygget halvt i rødmalet træ, halvt i grundmur. Disse blev bygget omkring 1900, efter at den gamle ladegård af bindingsværk nedbrændte.


Aakær Gods 

Åkær-Hundslundstien

 

Omgivelser

Fra gammel tid er der opbevaret flere genstande efter den middelalderlige sagnhelt Svend Felding på Aakær.

Øst for hovedbygningerne ligger en stor have, hvor der bl.a. ligger en sø. Derudover går der fra hovedgården vestpå en allé. Denne allé går syd om avlsbygningerne. 

 

Ejerhistorie

Det første, der kendes til Aakær, er, at Lars Truedsens ejede den jord, som Aakær nu står på, og at den omkring 1350 blev givet til Markvard Rostrup og herefter var i denne slægts eje.

I 1398 blev Aakær solgt til biskop Bo Mogensen fra Århus. Aakær blev bispernes hovedgård i Hads Herred syd for Århus og de begyndte at samle deres gods omkring denne gård. Aakær blev et vældig stort bispelen med hundredevis af fæstegårde. I 1536, efter Reformationen, blev alt kirkegods inddraget under Kronen, således også Århus-bispernes godsbesiddelser.  

 

Fra 1548 oprettedes Aakær Slot som et kongeligt len og Kronen fortsatte med at samle gods under Aakær. Dette fortsatte indtil enevældens indførelse i 1660, hvor så godt som alle gårde i Hads Herred hørte under Aakær.

 

Første og Anden Karl Gustav krig (1657-1660) medførte tabet af Skåne, Halland og Blekinge, mens Bornholm var blevet pantsat til Sverige. For at indfri pantet måtte Kronen aflevere store mængder gods i Skåne, som man byttede sig til hos danske godsejere med gårde i Skåne. 

 

En af disse var rigshofmesteren (kongens førsteminister) Joachim Gersdorff. Han afleverede alt sit gods i Skåne mod at få kongens gods i Hads Herred og på Samsø. Joachim Gersdorff døde dog allerede i 1661 og derfor blev det hans arvinger, som kom til at overtage godset i Hads Herred, da handelen endelig gik i orden i 1664.

 

Sønnen, Frederik Gersdorff, overtog Aakær, som bestod af 81 tønder hartkorn og 700 tønder hartkorn fæstegårde og tiender. Dette var altså på dette tidspunkt en virkelig stor herregård.

Frederik Gersdorff opholdt sig ikke meget på Aakær, og han forsøgte hurtigt at sælge gården til statsmanden Peder Griffenfeld. Dette salg gik dog ikke i orden, og Aakær blev i stedet i 1674 solgt til Jørgen Bielke, som var Frederik Gersdorffs svoger.

 

I 1697 blev Aakær solgt til en borgerlig ejer, Købmanden Bendix Lassen fra Århus, som var gift med Hedevig Margrethe Bornemann. Efter Bendix Lassens død, overtog enken Aakær. Hun giftede sig for anden gang med Matthias Rosenørn, og da han døde i 1725, overgik Aakær til sønnen, Henrik Lassen. I 1731 blev denne adlet af kongen, og familien skiftede navn til Lasson. Henrik Lasson døde allerede året efter, og Hedevig Margrethe Bornemann overtog Aakær endnu en gang.

 

I 1749 gik Aakær til Thøger de Lasson via Hedevig Margrethe Bornemanns datter fra sit andet ægteskab, Benedicte Antoinette Rosenørn. Thøger de Lasson var fra en anden familie ved navn Lassen, som ligeledes var blevet adlet i 1731, men under navnet de Lasson.Thøger de Lasson ejede i forvejen gården Dybvad, som indtil 1600-tallet havde været en bondegård under Aakær, men i mellemtiden var vokset til en selvstændig herregård.  

 

I 1783 overtog Frederik Christian Tønne v. Lüttichau, som var gift med Anne de Lasson, gården. Han havde rejst og studeret meget og han var uddannet dr.jur. fra Oxford Universitet i England. Frederik Christian Tønne v. Lüttichau var fortaler for de jyske godsejere, som i 1788 rettede et skarpt angreb mod landboreformerne og hovedarkitekten bag disse, Christian Colbiørnsen.

 

For sin medvirken blev Frederik Christian Tønne v. Lüttichau idømt bøder og frakendelse af sin kammerherrertitel. I vrede over dette rejste han til Tyskland, og i 1793 solgte han både Aakær og Dybvad og flyttede til Tyskland, hvor han døde 1805.

Den nye ejer, G.V.A.D. v. Münster-Meinhövel, solgte atter begge gårde til Friedrich Otto von Dernath fra Holsten. Han var stærkt forgældet og solgte derfor først Dybvad og senere store dele af Aakærs fæstegårde for at komme af med gælden.

 

Efter et stort frasalg af Aakærs gods blev herregården i 1802 købt af den dansk-holstenske grev Henrik Reventlow og baron Andreas Hartvig Berthold Frederik Bernstorff, som i 1809 også købte Dybvad tilbage til Aakær. I 1816 stod grev Reventlow som eneejer af Aakær. Han var en dygtig landmand. I hans tid blev der ansat mange holstenske medhjælpere, ligesom der blev snakket tysk i huset. Dette fik folk i området til at omtalte herskabskøkkenet som det tyske køkken.

 

I 1857 blev Aakær og Dybvad solgt til Peter Johannes Neergaard og Aakær forblev herefter ejet af Neergaard-familien i længere tid. I begyndelsen af 1900-tallet skete endnu engang et frasalg fra Aakær, bl.a. Rantzausgave og Dybvad, inden Aakær i 1923 overgik til Frode Busky-Neergaard. 

 

Ejerrække

(13xx-1350) Laurids Trugotsen, Ridder af Gylling

(1350-1386) Markvard Rostrup (gift med Laurids Trugotsens datter Kirstine)

(1386-1398) Claus Rostrup

(1398-1536) Århus Bispestol

(1536-1661) Kronen

(1661-1674) Frederik von Gersdorff

(1674-1675) Jørgen Bielke

(1675-1677) Christian von Gersdorff

(1677-1697) Otte Krabbe

(1697-1717) Bendix Lassen

(1717-1717) Hedevig Margrete Bornemann

(1717-1725) Mathias Rosenørn

(1725-1732) Henrik de Lasson

(1732-1749) Hedevig Margrete Bornemann

(1749-1772) Thøger de Lasson

(1772-1783) Benedicte Antoinette Rosenørn

(1783-1793) Christian Tønne Frederik von Lüttichau

(1793-1794) G.V.A.D. von Münster-Meinhövel

(1794-1802) Friedrich Otto von Dernath

(1802-1811) Heinrich von Reventlow og Andreas Hartvig Berthold Frederik Bernstorff

(1811-1816) Andreas Hartvig Berthold Frederik Bernstorff

(1816-1836) Heinrich von Reventlow

(1836-1857) Joseph Gerson Cohen

(1857-1884) Peter Johannes de Neergaard

(1884-1923) Christian Peter Sigvard Busky-Neergaard

(1923-1967) Frode Busky-Neergaard

(1967-1990) Ebba Louise Maria Chrestence Busky-Neergaard

(1990-20xx) Johan Koed-Jørgensen

 

Åkær kendes fra begyndelsen af 1300-tallet. Omkring år 1400 blev den skødet til bispen i Århus. Efter Reformationen tilfaldt den Kronen og blev lagt under Århusgård. Den blev i 1548 hovedsæde i et len, der omfattede Hads Herred og i 1660 blev til Åkær Amt, der kun omfattede det ene herred.

 

Gården var gennem 1600-tallet præget af stærkt forfald og blev på et tidspunkt erstattet af den nuværende smukke bindingsværksbygning, der indtil 1990 også var ved at forfalde under den daværende ejer Ebba Neergaard. Gården blev på tvangsauktion købt af den nuværende ejer Johan Koed-Jørgensen, som gennemførte en omfattende renovering af bygningerne og ryddede skove og enge, hvilket affødte kritik fra naturbeskyttelsesfolk. Herregården er lukket for offentligheden.

 

Gården Damsgaard, som hørte under Åkær, blev i 1991 solgt til Odder Golfklub, som anlagde en golfbane på jorderne.

 

Aakær Gods

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,5 (2 stemmer)
Siden er blevet set 1.115 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Gyllingnæs GodsI 1995 købte familien Holch Povlsen Gyllingnæs og har sidenhen givet herregården en...
• Dybvad Hovedgård - MidtjyllandDybvad var en bondegård under herregården Aakær indtil midt i 1600-tallet. De to...
• Gyllingnæs GodsI 1995 købte familien Holch Povlsen Gyllingnæs og har sidenhen givet herregården en...
Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?







Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?




Afstemning
Hvilket er det flotteste slot i Danmark







Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Smæk insektet!