● Region Midtjylland - Favrskov Kommune
● Adresse: Faurskovvej 22, 8370 Hadsted
● Ejer: Helge Kragelund
● Ikke offentlig
● 15,5 ha
● Hovedbygningen er opført ca. 1736-50
Favrskov blev i 1736 indlemmet i grevskabet Frijsenborg,
hvis historie den herefter er flettet sammen med.
Efter 1924 ophørte Favrskov med at fungere som herregård og
blev i stedet brugt som først handelsmagasin og siden et hjem for drenge. I
2013 er der igen etableret landbrugsvirksomhed.
Herregården har givet navn til Favrskov Kommune, der
dannedes 2007.
Favrskov hovedbygning er et prægtigt eksempel på
1700-tallets barokstil, og gårdens udseende er stærkt påvirket af hovedstadens
og købstædernes palæer.
Hovedbygningen er muligvis opført af arkitekten N.H. Rieman,
der også var ansvarlig for hovedbygningen på Bidstrup.
Hovedbygning
Den nuværende hovedbygning på Favrskov fik sit udseende
omkring 1750. Den enkeltfløjede bygning er i én etage og er opført i gule
flensborgsten, som efter sigende blev hentet fra Silkeborg Slot.
Fløjen karakteriseres af en bred gennemgående frontspids,
der rummer indgangspartiet. Mod gårdspladsen fører en dobbeltløbet trappe til
hoveddøren, og under trappen findes indgangen til den høje kælder, hvis mure og
hvælvinger sandsynligvis stammer fra et ældre middelalderligt stenhus. Omkring
vinduer og døre er der brudte indfatninger, mens hjørner og frontspids er
markeret ved søjler, der kun delvist springer frem fra muren, såkaldte
kvaderfugede pilastre.
Årstallet for hovedbygningens færdiggørelse erindres af et
monogram over hoveddøren. Monogrammet rummer årstallet 1750 sammen med
Christian Friis' spejlmonogram.
Da forstanderen N. Christian Bjerg købte Favrskov i 1941 var
det for at gøre det til et ungdomshjem for drenge, og hovedbygningen blev i
denne forbindelse ombygget og moderniseret, så husets indre svarede til det nye
formål. Hovedbygningen er fredet
Andre bygninger
Bortset fra en sidefløj, der ligger sydøst for
hovedbygningen, blev de gamle hovedbygninger revet ned i begyndelsen af
1900-tallet.
Nye avlsbygninger er opført sydvest for hovedbygningen,
efter den igen blev omdannet til landbrug. Avlsbygningerne er ikke fredede.
Omgivelser
I 1736 blev der anlagt en stor have omkring gården, som
bl.a. indeholdte store linde alleer, der stadig står der. I dag ligger der en
have nord for hovedbygningen, ligesom der er skov vest og nord for
gården.
Historie
Favrskov kendes fra 1277, hvor den blev nævnt i Aarhus
Domkapitels Kopi- og Jordebog. Gården var på det tidspunkt ejet af Bispestolen
i Aarhus, som sandsynligvis bortfæstede eller -forlenede den indtil
Reformationen i 1536, hvor Kronen overtog den. Christian III (1503-1559)
beholdt dog ikke Favrskov i lang tid, men mageskiftede, dvs. byttede, den i
1547 til Knud Gyldenstjerne.
Formodentligt var Favrskov, mens den endnu hørte under
Kronen, blevet opdelt i to gårde. Således ejede også Corfitz Viffert en gård i
Favrskov. Viffert overdrog i 1579 denne gård til Kronen, som i 1585
mageskiftede gården til Jørgen Friis. Samtidig tilkendegav kongen, at den anden
gård - der endnu var ejet af en Gyldenstierne - også skulle mageskiftes til
Friis, som derved samlede hele Favrskov på sine egne hænder.
Friis' søn Niels Friis arvede Favrskov efter faderens død i
1632. Inden da havde han gået på Sorø Akademi, ligesom han havde været på
dannelsesrejse i udlandet, ligesom mange andre unge adelige mænd på dette
tidspunkt. Efter sigende fik han mere ud af sit udenlandsophold, end mange af
sine samtidige, og han brugte bl.a. seks år i Frankrig på militære og
humanistiske studier. Da han kom hjem, fortsatte han sine studier, og han skal
have haft korrespondancer med både hjemlige og udenlandske lærde, hvilket kunne
lade sig gøre, da han både havde lært græsk og latin. I 1622 blev han gift med
den rige Dorte Gyldenstierne, hvorefter han var i stand til at erhverve
betydelige godsmængder, bl.a. det senere Vilhelmsborg.
Efter Niels Friis' død i 1651 overtog sønnen Mogens Friis
Favrskov, og han fortsatte sin fars bestræbelser på at forbedre slægtens godser.
Efter at Danmark i forbindelse med Karl Gustav-krigene i 1657-1660 tabte Skåne,
Halland og Blekinge til Sverige, blev Mogens Friis' gods i Skåne inddraget,
således at det kunne indgå i et mageskifte mellem Danmark og Sverige for at få
Bornholm tilbage. I erstatning fik Mogens Friis gods i egnen omkring Favrskov,
og han blev en af tidens største godsejere. De nye besiddelser blev i 1672
indlemmet i det nyoprettede grevskab Frijsenborg og baroniet Frisenvold.
Favrskov blev dog ikke lagt ind under hverken grevskabet eller baroniet. I
stedet blev det i 1672 udlagt som arv til datteren Dorthe Friis, der var gift
med Jens Rosenkrantz, som bl.a. var en af sin tids største bog- og
håndskriftssamlere.
Da Jens Rosenkrantz døde i 1695, arvede sønnen Christian Rosenkrantz
Favrskov. Blot to år efter solgte han dog gården til sin onkel Niels
Friis, hvorved den atter fik samme ejer som Frijsenborg. Niels Friis døde to år
senere - blot 34 år gammel. Gårdens nye ejer var hans otte-årige søn Christian
Friis, der arvede Favrskov.
I 1736 blev Favrskov indlemmet i grevskabet Frijsenborg, og
i de næste knap 200 år blev den drevet af forpagtere og forvaltere. Mest
bemærkelsesværdig var i denne sammenhæng forpagteren Christian Hollesen som
tiltrådte i 1819. Trods landbrugskrisen formåede han at forbedre gårdens drift
og økonomi gennemgribende. Jordtilliggendet blev udvidet gennem opdyrkning af
ny jord, ligesom han på under 15 år øgede antallet af kreaturer fra 34 til 200.
Ved lensafløsningen i 1920 overgik grevskabet Frijsenborg
til frit eje, og af Favrskovs jorde blev omkring 500 tønder land afgivet til
udstykning af husmandsbrug. Selve Favrskov hovedparcel blev i 1924 solgt til
købmanden Anton Troelstrup fra Aarhus, som brugte gården til handelsmagasin.
Troelstrup solgte gården videre i 1941 til N. Christian Bjerg, som omdannede
den gamle herregård til et hjem for drenge, som dog kun eksisterede frem til
1950.
Ved kommunalreformen 2007 blev Hammel, Hadsten og Hinnerup
kommuner sammenlagt til den nye Favrskov Kommune.
Ejere af Favrskov
(1277-1536) Århus Domkapitel
(1536-1547) Kronen
(1547-1560) Knud Gyldenstierne (lensmand)
(1560-1579) Corfitz Viffert (lensmand)
(1579-1585) Kronen
(1585-1632) Jørgen Godskesen Friis
(1632-1651) Niels Jørgensen Friis
(1651-1672) Greve Mogens Friis
(1672-1681) Dorthe Mogensdatter Friis gift Rosenkrantz
(1681-1695) Jens Rosenkrantz
(1695-1697) Christian Jensen Rosenkrantz
(1697-1699) Niels Rosenkrantz
(1699-1763) Christian Nielsen Rosenkrantz
(1763-1763) Elisabeth Sophie Christiansdatter Rosenkrantz
gift Desmercières
(1763-1788) Jean Henri Desmercières
(1788-1799) Elisabeth Sophie Christiansdatter Rosenkrantz
gift Desmercières
(1799-1815) Sophie Magdalene Carlsdatter von Gram gift
Krag-Juel-Vind-Frijs
(1815-1849) Jens Christian Jensen Krag-Juel-Vind-Frijs
(1849-1882) Christian Emil Jensen Krag-Juel-Vind-Frijs
(1882-1919) Mogens Christian Christiansen
Krag-Juel-Vind-Frijs
(1919-1923) Staten
(1923-1924) Konsortium
(1924-1941) Anton Troelstrup
(1941-1956) N. Chr. Bjerg
(1956-1975) K. Johannessen
(1975-20xx) Helge Kragelund
Favrskov hovedgård ligger i Lyngå Sogn, Sabro Herred – Århus
Amt. Herregården har lagt navn til Favrskov Kommune som blev etableret i 2007.
Den er nævnt første gang i et brev fra Biskop Tyge i Århus
fra 1277, hvor det hørte under Bispedømmet. Den kom så under kronen efter reformationen
og havde i de første år skiftende ejere om man ikke ved noget særligt om.
I slutningen af 1580-erne overtog Jørgen Friis Favrskov, og
det er formodentlig ham, der ved en række mageskifter har skabt en hovedgård på
stedet. Han søn Niels Friis overtog den efter faderens død i 1632, og den blev
i slægtens eje i adskillige generationer og blev i 1736 lagt ind under grevskabet
Frijsenborg. Den nuværende hovedbygning er fra 1750, og er muligvis opført af
materialer fra det nedrevne Silkeborg Slot. Som arkitekt nævnes Nicolaus
Hinrich Rieman.
Gården blev overtaget af staten ved loven om Lens og Stamhuses
overgang til fri ejendom i 1919. De store udbygninger er revet ned og jorden er
blevet udstykket til statshusmandsbrug; En de største af disse udstykninger.
Hovedbygningen blev samtidig fredet i klasse B. Favrskov er i dag kun på 15 hektar
Der har været birkeret på Favrskov. Man ved ikke hvornår den
er oprettet, men er kendt fra 1690. Dækkede Hadsten og Lyngå sogne, og blev
senere lagt sammen med Frijsenborg Birk.
Jørgen Friis var fra Vadskjærsgård i Tørring, Ringkøbing Amt,
søn af en Godske Friis. Han blev gift med en datter af Jost Ulfeldt til
Skumstrup (senere Vilhelmsborg), Anna Ulfeldt. Han var en stridbar herre der
førte mange sager om skel på ejendommen. Han døde 1632, 76 år gammel.
I 1797 var der auktion over forpagtningen af Favrskov
Hovedgård; Det var averteret i Århus Stiftstidende. Forpagtningen gjaldt i 6
år. Den årlige udsæd var 40-50 tdr rug, 16-20 tdr. byg, 80 tdr. havre og 20 tdr
boghvede. Der kunne avles 150-200 læs hø. Ved gården kan græsse 60 stude indtil
høet er bjerget, og siden 50 stk mere, staldes 80 stude og fodres 50, samt
fodres og græsses 10 bæster, fornøden husholdnings køer, samt 60 får med deres
lam. Marken inddeles til 5 års brug og 5 års hvile.