Logo

Hegnet Hovedgård

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Hegnet Hovedgård

 

● Region Midtjylland - Skive Kommune

● Adresse: Hegnetvej 19, 7870 Roslev

● Ejer: Christen Pedersen

● Ikke offentlig

● 143 ha landbrugsdrift/skovbrug

● Trefløjet bindingsværkshovedbygning opført 1752, fornyet i grundmur 1843-45

 

Hegnet lå oprindeligt på en banke omgivet af mose. I mellem 1603 og 1607 flyttede Albert Skeel herregården en kilometer mod nord til et mere fremkommeligt område.

Slægten Skeel - en betydelig dansk højadelsslægt - ejede Hegnet i mere end 250 år.

Den trefløjede hovedbygning i rød grundmur er mere end 250 år gammel og blev oprindeligt opført i bindingsværk. 

 

 

Hovedbygning

Hegnets bygninger blev i 1534 sat i brand af skipper Clements folk under Grevens Fejde. Skeel flyttede i begyndelsen af 1600-tallet Hegnet og opførte mellem 1603-1607 en ny hovedgård i bindingsværk. Flytningen og byggeriet blev erindret på en bjælke med hans navn og årstallet 1603.

 

I Frantz Rantzau Benzon opførte i 1752 en trefløjet bindingsværksbygning i et plan. Hovedfløjen var opført over en høj kælder. I 1843-1845 blev murværket omsat til grundmur, og i 1883 fik hovedfløjen tilføjet en fremspringende frontspids med gavlkvist over hoveddøren.

 

Bygningen brændte delvist i 1910. I 1941 blev den venstre sidefløj restaureret og udvidet, hvorved anlægget har fået en asymmetrisk struktur. I samme ombæring fik frontspidsen valmtag. Hovedbygningen er ikke fredet.

 

Andre bygninger

Efter flytningen af Hegnet opførte Albert Skeel et nyt avlsanlæg. Laden, der bar hans navn og årstallet 1607, brændte i 1904, mens de øvrige bygninger gik tabt tidligere.

En nyere avlsgård opført i rødsten blev hærget af brand i 1910, hvorefter en uregelmæssig trelænget avlsgård blev anlagt syd for hovedbygningen adskilt af en vej.

Det trelængede anlæg, der åbner sig mod nord, er løbende blevet udvidet og fornyet. Syd for det trelængede anlæg er der således blevet opført yderligere to anlæg i løbet af 1900-tallet. Disse udbygninger er ikke fredede. 

 

Omgivelser

Ved Hegnets oprindelige placering sydøst for den nuværende gård ligger et voldsted, hvor murbrokker er fundet.

Bygningsanlægget opført af Albert Skeel var omgivet af en grav, der delvist blev sløjfet omkring 1843.

I 1880 blev en have med en lindeallé og asketræer anlagt.

 

Historie

I 1332 skrev Bugge Nielsen sig til Hegnet. Bugge Nielsen var far til Niels Bugge - en af landets største jordejere - som efter sigende blev dræbt af Erik Brune Banner. Ifølge et senere brev fra 1471, hvori Albert Skeel opretter sjælemesser for en fru Bolde, ejede hun i samme periode en anpart i gården. Boldes oldebarn, Kirsten Nielsdatter Krag, enke efter Peder Hase, giftede sig med Anders Skeel, som dermed overtog Hegnet.

 

Den lavadelige slægt Skeel kom oprindeligt fra området mellem Kolding og Vejle, men etablerede sig i løbet af 1400-tallet længere op i Nørrejylland. Hegnet var således den første af flere nordjyske godser, som slægten erhvervede. Efter Anders Skeels død overtog sønnen Albert Skeel gården. Han indstiftede de førnævnte sjælemesser og giftede sig til endnu en herregård, Frøslevgaard på Mors. Også sønnen Anders Skeel giftede sig til en bedre økonomi og position, og blev i kraft af ægteskaberne med henholdsvis Karen Flemming og Bege Rosenkrantz i stand til at oprette hovedgårdene Raastrup og Jungetgaard.

 

Efter Skeels død overtog sønnerne, Jakob og Albert Skeel, Hegnet. Albert Skeel fortsatte slægtens tradition for fordelagtige ægteskaber og trådte ved sit ægteskab med Kirsten Sandberg ind i højadelen. Han erhvervede herregården Hammelmose gennem et såkaldt mageskifte, dvs. en byttehandel, med Kronen, og han fik del i hovedgården Gjandrupgaard. Sidstnævnte gård var på dette tidspunkt brændt ned til grunden, og Albert Skeel flyttede derfor hovedbygningen, da han i 1550'erne genopbyggede gården, som han kaldte Fussingø.

 

Sønnen Christen Skeel arvede både Fussingø og Hegnet efter sin far og erhvervede desuden hovedgården Ulstrup, hvorved han udvidede slægtens besiddelser mod øst. Han giftede sig med Margrethe Brahe, der var søster til den berømte Tyge Brahe. Foruden flere embeder som lensmand blev han den første af slægtens medlemmer, der blev medlem af rigsrådet.

 

Christen Skeel efterlod sig tre sønner, Albert, Otto og Jørgen Skeel. Alle brødrene blev riddere og medlemmer af rigsrådet ligesom deres far. Albert blev rigsadmiral, mens Jørgen Skeel blev rigsmarsk, dvs. landets øverste hærfører, og sammen overtog de to brødre Hegnet.

 

I 1631 blev Albert Skeel eneejer af gården, og han gik kort efter i gang med at flytte gården. Oprindeligt var Hegnet anlagt på en jordbanke omhegnet af mose - en placering der gav gode forsvarsmuligheder i urolige tider, men i de mere stabile tider i 1600-tallet var beliggenheden knap så hensigtsmæssigt. Gården blev derfor flyttet godt en kilometer mod nordvest.

 

Foruden Hegnet havde Albert overtaget slægtens hovedsæde Fussingø, ligesom han havde købt de østjyske hovedgårde Holbækgaard og Katholm. Ved hans død arvede datteren, Anne Skeel og hendes ægtemand, Manderup Due, Hegnet.

 

Due var lensmand og tjente ved hoffet, hvor han var kongelig overskænk, dvs. han havde ansvaret for kongens vinkældre og de tjenere, som var tilknyttet den. Både Manderup Due og sønnen Jørgen Skeel ejede flere herregårde, der var mere anseelige end Hegnet. Trods slægtens position og besiddelser var Hegnet ikke en stor eller rentabel herregård. Ved en opgørelse fra 1663 konstaterede man, at 10 af godsets 18 fæstegårde var fattige eller forarmede. I forbindelse med udarbejdelsen af Christian V's matrikel i 1688, hvor alle jordejendomme blev opgjort for at fastsætte et skattegrundlag, blev bøndergodset sat så lavt, at Hegnet blev klassificeret som ukomplet og dermed mistede sin skattefrihed.

 

Jørgen Skeels søn, Manderup Skeel Due, havde ligeledes økonomiske vanskeligheder. Efter hans død ægtede enken Elsebe Friis lensbaronen Frederik Christian Holck, som i 1708 solgte Hegnet.

 

Efter et par ejerskifter købte Frederik Kjær, der senere blev adlet under navnet Kiærskiold Hegnet i 1724. Kjær besad en række vigtige politiske embeder og ejede også Børglum kloster samt en del andet gods. Han udvidede Hegnets jordtilliggende og solgte i 1737 herregården til oberstløjtnant Frantz Rantzau Benzon.

 

Kort før sin død solgte Benzon i 1754 gården til Christoffer Müller. Müller var ritmester og kaptajn for det danske kavaleri. Han tog sig godt af sine fæstebønder på Hegnet, som han i hårde tider forsynede med korn og penge eller gav henstand for deres ydelser. Han efterlod Hegnet til sin søn Selio Georg Müller i 1781. Selio Müller var blot 20 år, da han arvede Hegnet, som han hurtigt satte over styr. Ifølge samtidige rygter tabte han gården i kortspil - og vinderen var Hegnets forpagter, Christian Jakobsen, som i 1792 overtog Hegnet. Jakobsen opkøbte flere godser i nærheden, men i de vanskelige tider omkring 1800, kunne investeringerne ikke forrente sig, og han måtte i 1821 sælge Hegnet.

 

I 1837 overtog landmanden J. C. Ingwersen gården. Han kom fra en velstående studehandlerslægt og drev Hegnet som studegård indtil 1856, hvor han bortforpagtede gården til en forpagter, der foretrak mejeridrift. Ti år senere drev Ingwerslev dog igen selv gården, og atter blev studene gårdens vigtigste indtægtskilde. Sønnen Johannes Peter Ingwersen købte Hegnet i 1883, og nedlagde godsets vandmølle for at kunne dræne og opdyrke de omkringliggende enge.

I 1909 overtog forpagter Chr. Pedersen Hegnet, som i 1957 overgik til sønnen Aksel Pedersen, der havde forpagtet gården siden 1936.  

I 2011 tilhørte Hegnet Hovedgård Christen Pedersen.

 

Ejere af Hegnet Hovedgård 

(1330)         Bugge Nielsen

(1330)         Fru Bolde

(-1443)        Kirsten Nielsdatter Krag, gift 1) Hase og 2) Skeel

(1443-1455) Anders Skeel

(1471-1500) Albert Skeel

(1500-1558) Anders Skeel

(1558-1565) Jakob Skeel

(1558-1568) Albert Skeel

(1568-1595) Christen Skeel

(1595-1631) Jørgen Skeel

(1595-1639) Albert Skeel

(1639-)        Anne Albertsdatter Skeel, gift Due

(-1660)        Manderup Due

(1660-1692) Jørgen Skeel Due 

(1692-)        Manderup Skeel Due

(-)               Elsebe Friis, gift 1) Due og 2) Holck

(-1708)        Frederik Christian Holck

(1708-1717) Albert Deichmann

(1717-1724) Thyge Thomsen

(1724-1737) Frederik Kjær

(1737-1754) Frantz Rantzau Bentzon

(1754-1781) Christoffer Müller

(1781-1791) Selio Georg Müller

(1791-1792) Ole Selmer

(1792-1812) Christen Jakobsen

(1821-       ) Mette Qvistgaard

(       -1838) Morten Quistgaard

(1838-1883) J.C. Ingwersen

(1883-1909) Johannes Peter Ingwersen

(1909-1957) Chr. Pedersen

(1957-       ) A. Pedersen

(2011-20xx) Christen Pedersen

 

Hegnet er navnet på en hovedgård i Tøndering Sogn i det tidligere Harre Herred, Viborg Amt, nu Skive Kommune, Region Midtjylland, i den nordlige del af halvøen Salling.

 

Gården siges at have tilhørt Niels Bugges far, Bugge Nielsen omkring 1330. Fra midten af 1400-tallet var den ejet af medlemmer af slægten Skeel frem til begyndelsen af 1700-tallet. Senere blev Frederik Kiær de Kiærskiold ejer. Hovedbygningen er en trefløjet bindingsværksbygning, opført i 1752 af Frantz Rantzau Bentzon, men er ombygget flere gange; Hovedbygningen der har kælder fik i 1883 et nyt midterparti, med gavlkvist over hoveddøren. I 1910 blev en del af gården ødelagt ved en brand.

 

Sydøst for gården i en eng ligger en 1,6 hektar stor bakke hvorpå der er et cirka 19 meter stort halvkredsformet voldsted, hvor der er fundet murbrokker og kalkrester.

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 554 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Eskjær (Midtjylland)Eskær i Midtjylland er en gammel borggård, hvis historie kan spores helt tilbage til 1328....
• EstvadgaardEstvadgaard har i tidens løb været ejet af mange magtfulde adelsslægter, bl.a....
• Grinderslev klosterDet var et ganske lille kloster; der ikke ejede hele Grinderslev By, der kun bestod af syv...
Afstemning
Hvilket slot er Danmarks flotteste?




Foreslå nyt svar
Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?


Foreslå nyt svar
Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Foreslå nyt svar

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?


Foreslå nyt svar
Fortæl dine venner om os