Logo

Lyngballegaard

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Lyngballegaard

  

Lyngballegaard er en gård nær Sabro ved Århus og var i middelalderen ejet af Århus Domkirke.

Fra sidste halvdel af 1600-tallet og frem til starten af 1900-tallet var gården en del af grevskabet Frijsenborg. 

 

Lyngballegaard

Lyngballevej 35

8471 Sabro

Region Midtjylland - Favrskov kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Bendt Wedell

Hovedgård: 164 ha

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug

Forbindelser: Frijsenborg, Ristrup

Lyngballegård er en del af Frijsenborg & Wedellsborg Land- og Skovbrug. Se Frijsenborg

 


 

Lyngballegaard

 

Hovedbygning

Lyngballegaards hovedbygning er en hvidpudset enetages længe, som efter en brand blev opført i 1846. På en signalklokke på gården er der indskrevet, at den forrige hovedbygning blev opført i 1778, da lynild havde ødelagt den eksisterende hovedbygning. Gården har tegltag.

 I 1913 blev bygningen udvidet med en midterpavillon over fire fag i to etager og med højt og spidst fransk tag. På denne midterpavillon hænger et stort ur, som vender mod nord.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.

 

Andre bygninger

Avlsbygningerne består af 3 længer, hvoraf de 2 fritliggende har trætrimpel og skifertag. Den vestlige længe er forbundet med hovedbygningen ved en mur i vinkel, hvorigennem der er indkørsel til gårdpladsen.

Efter en brand blev der i 1932 bygget endnu en længe i 3 afdelinger ved siden af en af de eksisterende.

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredet.

 

Omgivelser

Til Lyngballegaard hører der en have. Gården er delvist omgivet af skove, som hører under Frijsenborg. 

 

Ejerhistorie

Alle gårdene i landsbyen Lyngballe blev i 1327 erhvervet af Domkapitlet i Aarhus, der på et tidspunkt oprettede Lyngballegaard som en hovedgård med underliggende fæstegårde. Ved Reformationen i 1536 kom gården under Kronen, der ved at inddrage kirkeligt gods i hele landet fik enorme godsrigdomme. Kronen var herefter landets største godsejer. Kronen mageskiftede, dvs. byttede, Lyngballegaard i 1584 til Hans Rostrup til Sjelleskovgaard.

 

Efter forskellige ejere blev Lyngballegaard i 1632 solgt til grev Valdemar Christian, som var søn af Christian IV og dennes hustru fra 1615 Kirstine Munk. Valdemar Christian mageskiftede igen Lyngballegaard tilbage til Kronen i 1646. I 1650 indgik gården endnu engang i en byttehandel og overgik denne gang til Caspar Christoffer Gjersdorff.

 

Efter flere nye ejere var Lyngballegaard en af de gårde, som Mogens Friis oprettede grevskabet Frijsenborg af i 1672. Frijsenborg blev med tiden blandt landets allerstørste grevskaber.

Selve Lyngballegaard havde i 1662 en produktion på sine egne jorden svarende til 16 tønder hartkorn, hvilket ikke har været stort for en selvstændig herregård på denne tid. I 1850 var hovedgården vokset til 29 tønder hartkorn for herregårdens egne jorder og dertil 311 tønder hartkorn fra de underlagte fæstegårde.

 

I 1919 opløstes alle grevskaber, baronier og stamhuse ved lov og skulle overgå til at være fri ejendom. I den forbindelse skulle betales en afgift til staten. Grevskabet Frijsenborg var nødsaget til at udskille store arealer fra dets godskompleks, og Lyngballegaard blev solgt til Troels N. Ravn, som i 1926 solgte den videre til sin svoger, J. Bech-Jensen.

 

Efter Anden Verdenskrig blev gården dog generhvervet af familien Wedell og indgår i 2013 i godset Frijsenborg & Wedellsborg Land- og Skovbrug.

 

Ejerrække

(1400-1536) Domkapitlet i Aarhus

(1536-1584) Kronen

(1584-1597) Hans Rostrup

(1597-1615) Familien Friis

(1615-1632) Lauritz Ebbesen Udsen

(1632-1640) Valdemar Christian Gyldenløve

(1640-1650) Kronen

(1650-1653) Caspar von Gersdorff

(1653-1660) Oluf Parsberg

(1660-1661) Anna Cathrine Olufsdatter Parsberg

(1661-1662) Otto Pogwisch

(1662-1672) Mouritz von Rønne

(1672-1675) Mogens Nielsen Friis

(1675-1699) Niels Mogensen Friis

(1699-1763) Christian Nielsen Friis

(1763-1763) Christine Sophie Christiansdatter Friis

(1763-1786) Erhard von Wedell-Friis

(1786-1786) Elisabeth Sophie Christiansdatter Rosenkrantz

(1786-1799) Jean Henri Desmercières

(1799-1799) Sophie Magdalene Carlsdatter von Gram

(1799-1815) Frederik Carl Krag-Juel-Vind-Friis

(1815-1849) Jens Christian Krag-Juel-Vind-Friis

(1849-1882) Christian Emil Krag-Juel-Vind-Friis

(1882-1923) Mogens Christian Krag-Juel-Vind-Friis

(1923-1924) Inger Mogensdatter Krag-Juel-Vind-Friis gift von Wedell

(1924-1926) Troels N. Ravn

(1926-1945) J. Bech-Jensen

(1945-1952) N.J. Bech-Jensen

(1952-1957) Julius Carl Hannibal von Wedell

(1957-1982) Charles Bendt Mogens Tido von Wedell

(1982-20xx) Bendt Tido Hannibal von Wedell

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 1.144 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.
Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Effektiv reklame - klik her