Logo

Lyngbygård Gods (Jylland)

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Lyngbygård Gods (Jylland)

  

Lyngbygårds historie er knyttet til Althalt-slægten, som ejede gården i 1700-tallet. På Lyngbygårds tidligere marker er der i dag en stor golfbane.

Hovedbygningen på Lyngbygård fik sit nuværende udseende af Johan Arent Althalt og hans enke, Anne Elisabeth Lassen, mellem 1755 og 1775.

Den lange hovedbygning udgøres af én fløj, der består af to sammenhænge huse opført i henholdsvis 1755 og 1775.

 

Lyngbygård (Jylland)

Nuværende navn: Lyngbygård

Lyngbygårdsvej 25

8220 Brabrand

www. Lyngbygård.dk

E-mail: pjb@Lyngbygård.dk

Telefon 20 28 58 85

Region Midtjylland - Aarhus kommune

Offentlig adgang: Kan ses fra gårdspladsen, rundvisninger efter aftale

Ejer: Niels Jørgen Bønløkke, Poul Jakob Bønløkke

Godsets størrelse: 283 ha + 6 ha

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug og boligudlejning

100 ha er bortforpagtet

 


 

Lyngbygård Gods (Jylland)

 

 

Lyngbygård Gods (Jylland)

 

Lyngbygård Gods (Jylland)

 

Hovedbygning

Hovedbygningen på Lyngbygård er i én lang fløj, som består af to sammenhængende huse. Det ældste hus - mod øst - er opført i 1755, mens det vestlige hus, der er noget bredere og længere end det østlige, er opført i 1775. De to huse, der begge er i to etager, har hver sin indgang mod gårdspladsen. Ved det vestlige hus er indgangspartiet fremhævet af en lille frontspids, mens et sådant mangler ved det østlige hus. Til gengæld er dette hus mod haven karakteriseret af en tårnlignende bygning i to etager, der er opført, hvor de to huse mødes.

 

Hele bygningen er i falmet rødt og sort bindingsværk og har rødt tegltag. Kælderetagen i det vestlige hus er den ældste del af bygningen og har tunge kampestensydermure med lave brede tøndehvælvinger med stikkapper, opført af munkesten, over vinduerne. Den sydlige endevæg i kælderen går langt ud over den øvrige del af bygningens facade.

 

Kælderen stammer fra en bygning opført af Anne Skram og Christen Munk, der ejede gården i slutningen af 1500-tallet. De lod opføre et stenhus i én eller to etager, som stod over den vestlige del af den nuværende kælder.

 

Skram og Munks hovedbygning stod indtil 1755, da den yngre Johan Arent Althalt opførte en ny hovedbygning ved siden af den gamle. Øst for det gamle hus lod han opføre et nyt, selvstændigt bindingsværkshus. Althalts hovedbygning udgør i dag den østligste del af den nuværende hovedbygning.

 

Den vestlige del af den nuværende hovedbygning blev bygget i 1775, hvor Anne Elisabeth Lassen, der var enke efter Johan Arent Althalt, lod Skram og Munks stenhus rive ned og erstatte af den vestlige del af den nuværende hovedbygning. Den vestlige og østlige del blev bygget sammen på trods af, at den vestlige del står lidt højere.

 

I 1876 havde den yngre Johannes Friis ejet Lyngbygård i to år. Da byggede han på bagsiden af det østlige hus en firkantet tårnlignende tilbygning med spidst tag, som dog ikke er højere end resten af hovedbygningen. Tårnet blev bygget i to etager og i bindingsværk ligesom resten af hovedbygningen.

I 1917 blev hovedbygningen restaureret af ejeren H.R. Angelo.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.

 

Lyngbygård Gods (Jylland) 

 

Lyngbygård Gods (Jylland) 

 

Lyngbygård Gods (Jylland)

 

Lyngbygård Gods (Jylland)

 

Lyngbygård Gods (Jylland)

 

Andre bygninger

Syd for hovedbygningen ligger avlsbygningerne, der udgør et uregelmæssigt anlæg. Tættest på hovedbygning - umiddelbart øst og vest for denne - ligger den tidligere forpagterbolig og gårdens gamle mejeribygning. Bygningerne, der er bygget i grundmur, er opført i henholdsvis 1822 og  i 1872.

Modsat hovedbygningen - afgrænsende gårdspladsen mod syd, ligger et firlænget avlskompleks. Den ældste bygning heri, er en meget lang lade, der er opført i 1827. Komplekset er senere udvidet, bl.a. i 1903.

Derudover ligger der fem huse på Lyngbygård samt en gammel vandmølle.

Fredningsstatus 2013: Ingen af ovenstående bygninger er fredede. 

 

Omgivelser

Lyngbygård er beliggende på en skråning oven over en ådal og med bøgeskov, som strækker sig nord og syd for gården på dennes vestlige side.

Til Lyngbygård hører også en have på omkring 1 hektar, som blev omlagt af Aage Søborg, der ejede Lyngbygård mellem 1932 og 1945.

Mod øst og nordøst er Lyngbygård i dag nabo til en golfbane. Klubhuset blev opført i 2010 og ligger umiddelbart øst for hovedbygningen.

 

Ejerhistorie

I slutningen af middelalderen ejede Ring nonnekloster ti gårde i landsbyen Lyngby, men disse gårde blev overtaget af Kronen efter Reformationen i 1536. Kronen ejede gårdene frem til 1579, hvor Frederik II (1534-1588) mageskiftede, dvs. byttede, dem bort til Anne Skram. Først efter denne handel fik én af de ti gårde status som hovedgård.

 

Anne Skram var ved overtagelsen af gårdene endnu ugift, da begge de mænd, hun havde været trolovet med, døde inden brylluppet. I 1580 blev hun dog gift med Christen Munk, som havde bestyret to len på Gotland, og som i 1586 blev udnævnt til admiral i den danske flåde.

 

I 1612 døde både Anne Skram og Christen Munk, og da de ikke efterlod sig nogen børn, gik Lyngbygård til Marie Below, der var en slægtning til Anne Skram. Marie Below var en af tidens lærde kvinder. Hun havde som barn lært latin sammen med broren Claus, og senere havde hun på egen hånd lært italiensk og græsk. I 1605 blev hun som 19-årig gift med den langt ældre enkemand Christen Holck. Seks af parrets børn døde som små, mens de to sidste døde som unge. Sønnen, Christian Holck, nåede at gifte sig med Ide Daa, men han døde kort efter brylluppet, og Marie Below skødede derfor Lyngbygård til svigerdatteren Ide Daa i 1647.

 

På Marie Belows tid var Lyngbygård vokset til 40 tdr. hartkorn, hvortil kom en del gods foruden de andre gårde i selve Lyngby. Ide Daa og hendes anden mand, Christen Urne, solgte dog Lyngbygård i 1655, og efter et par ejerskifter købte købte Johan Arent Althalt gården i 1686.

 

Johan Arent Althalt var en aarhusiansk købmand, som var søn af en indvandret tysker. Althalts søn, Christen Johansen Althalt, arvede Lyngbygård i 1728, men han døde allerede i 1734. Lyngbygård gik herefter til hans søn, Johan Arent Althalt, der var opkaldt efter sin farfar. Da Johan Arent Althalt overtog Lyngbygård, var hovedgårdsjorden sat til 40 tdr. hartkorn, hvortil kom 37 tdr. hartkorn tiender og 210 tdr. hartkorn bøndergods.

 

Althalts enke, Anne Elisabeth Lassen, var en meget aktiv dame, og støttet af gode konjunkturer for landbruget gjorde hun Lyngbygård endnu større. Således købte hun ved auktionen for Skanderborg Rytterdistrikt, der blev nedlagt i 1770, en del jord. I kraft af hendes opkøb voksede Lyngbygårds fæstegods til 349 tdr. hartkorn, mens tienderne voksede til 129 tdr. hartkorn. Selve hovedgårdsjorden forblev imidlertid på 40 tdr. hartkorn.

 

Sønnen, Thøger Lassen Althalt, arvede Lyngbygård i 1808, og han skulle blive slægtens sidste ejer af Lyngbygård. Efter hans død blev Lyngbygård i 1826 købt af Johannes Friis, som indtil da havde tjent ved hæren. Han løb dog hurtigt ind i store problemer, da gårdens udbygninger brændte ned lige efter, at forsikringen af besætning og inventar var udløbet. Friis fortsatte dog alligevel, og han gennemførte i 1839 afskaffelsen af hoveriet, ligesom han i 1855 påbegyndte salget af fæstegods til selveje. På samme tid gennemførte han forbedringer i gårdens drift, f.eks. blev markerne drænet og jorden merglet, inden han i 1874 overdrog Lyngbygård til sin søn af samme navn.

 

Den yngre Johannes Friis havde studeret naturvidenskab ved Polyteknisk Læreanstalt, og han havde studeret landbrug i både Danmark og Skotland. Hans speciale var mejeridrift, og sammen med sin arbejdsfælle, professor Th.R. Segelcke, indførte han moderne bogholderi over gårdens drift og førte regnskabsbøger over mejeridriften. Begge dele var med til at fremme indførelsen af et rationelt regnskabsvæsen i dansk landbrug. Derudover indførte Johannes Friis en række forbedringer af Lyngbygårds drift, bl.a. dræningsanlæg og dyrkningen af runkelroer.

 

Efter Johannes Friis' død i 1903 blev Lyngbygård solgt til Jørgen Frederik Lagoni, og gården havde herefter en række forskellige ejere, indtil den i 1945 blev købt af Marie Bønløkke, hvis mand havde været forpagter på Jernit ved Frijsenborg.

 

Ejerrække

(1300-       ) Ring Kloster

(1536-1579) Kronen

(1579-1580) Anne Skram, gift Munk

(1580-1612) Christen Munk

(1612-1641) Christen Holck

(1641-1647) Marie Below, gift Holck

(1647-1653) Ide Daa, gift 1) Holck, 2) Urne

(1653-1655) Christian Urne

(1655-       ) Anshelm Podewils

(       -1681) Magdalene von Thienen, gift Podewils

(1681-1686) Hans Mogensen Arenfeld

(1686-1728) Johan Arent Althalt

(1728-1735) Christen Althalt

(1735-1766) Johan Arent Althalt

(1766-1808) Anne Elisabeth Lassen, gift Althalt

(1808-1826) Thøger Lassen Althalt

(1826-1874) Johannes Friis

(1874-1903) Johannes Friis

(1903-1911) Jørgen Frederik Lagoni

(1911-1917) N.A. Høgdall

(1917-1921) H.R. Angelo

(1921-1932) P. Nymann

(1932-1932) Jysk Landhypothekforening

(1932-1945) Aage Søborg

(1945-       ) Marie Bønløkke

(2011-20xx) Niels Jørgen og Poul Jakob Bønløkke

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 839 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• VosnæsgaardVosnæsgaard blev beboet af gårdens adelige ejere allerede omkring 1600-tallet og muligvis...
• RathlousdalRathlousdal er en herregård der ligger i udkanten af Odder i Odder Sogn i Odder Kommune....
• VosnæsgaardVosnæsgaard blev beboet af gårdens adelige ejere allerede omkring 1600-tallet og muligvis...
Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?







Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?




Afstemning
Hvilket er det flotteste slot i Danmark







Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Fortæl dine venner om os

Smæk insektet!