Logo

Pallisbjerg

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Pallisbjerg

 

Pallisbjerg har sandsynligvis sit navn efter den tidligere ejer Palle Juel.

Palle Juel anklagede i 1571 en kvinde for at forhekse hans hustru. Kvinden blev brændt på bålet.

 

Pallisbjerg

Pallisbjergvej 5

6990 Ulfborg

Region Midtjylland - Holstebro kommune

Offentlig adgang: Kan ses fra vej

Ejer: Pallisbjerg Hovedgård ApS

www.pallis-bjerg.dk

Telefon 40 91 49 73 · Mail info@pallis-bjerg.dk

Godsets størrelse: Ingen oplysninger

Funktion: Ingen oplysninger

Forbindelser: Timgaard, Holsteinborg, Ryegaard

 

 

Pallisbjerg Herregård finder du nær Staby ved Nissum Fjord, 21 km nord for Ringkøbing. De smukke omgivelser og unikke rum skaber de bedste rammer for netop dit ferieophold eller arrangement.

Udlejning af ferielejligheder.

 

Pallisbjerg

 

Hovedbygning

Pallisbjergs første hovedbygning var opført i bindingsværk. I 1800 blev denne bygning erstattet af en grundmuret bygning, som dog allerede i 1898 blev revet ned.

Den nuværende hovedbygning er opført 1898-1899 i Christian Benzon Hoppes ejertid.

Under ledelse af arkitekten H. C. Amberg opførtes en hovedbygning i nyrokoko. Bygningen domineres af en markant hovedfløj i to etager, der på hver side flankeres af to lavere - ligestillede - fløje.  

På facaden ses Hoppes og Wedel Jarsbergs våbenskjolde.

Bygningen er blevet gennemgribende restaureret efter 2000.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.

 

Pallisbjerg

 

Pallisbjerg

 

Interior

 

Pallisbjerg

 

Pallisbjerg

 

Andre bygninger

En portlænge fra 1997 er den eneste rest af de tidligere avlsbygninger. Portåbningen krones af et højt spir. Mellem 1956-57 blev portfløjen ombygget til elevfløj af arkitekt Th. Havning.

I 1961 blev der opført fem huse.

Fredningsstatus 2013: Ingen af de ovennævnte bygninger er fredede. 

 

Pallisbjerg

 

Omgivelser

Pallisbjerg ligger et par kilometer syd for Nissum Fjord. Gården er omgivet af en stor have på omkring 15 tdr. land.

Der findes endnu rester af en gammel lindeallé.

Hovedbygning og avlsgård omkranses på fire sider af en voldgrav.

 

Ejerhistorie

I Staby Sogn, hvor Pallisbjerg ligger, lå der i middelalderen en del bispegods. Sandsynligvis var Pallisbjerg en del af dette gods, som i 1536 blev overtaget af Kronen. I hvert fald ejede Kronen efter Reformationen gården, som den i 1560 solgte til Palle Juel.

 

I sidste halvdel af 1500-tallet havde landbruget gode vilkår. Priserne på landbrugsprodukter var høje, og mange danske godsejere så et økonomisk incitament til at intensivere hovedgårdsdriften. Palle Juel var én af de godsejere, der så mulighederne. Hans udvidede gårdens jordtilliggende og samlede fæstegodset omkring Pallisbjerg, der blev centrum for det godskompleks, han efterhånden samlede sig.

 

Ved Palle Juels død i 1585 overtog sønnen Mogens Juel gården. Mogens Juel efterlod sig ved sin død i 1605 en stor gæld, og i en kort periode gjorde en række af hans panthavere udlæg i gården. Hans søster, Elsebe Juel, indløste imidlertid gælden og overtog godset, hvor hun boede frem til sin død.

 

Ved Elsebe Juels død overgik gården først til datteren, Anne Munk, og siden til barnebarnet Niels Trolle, der arvede Pallisbjerg i 1641. Han var en dannet mand, som havde fået sin uddannelse først på Herlufsholm og siden rundt på de europæiske universiteter. Han blev tidligt knyttet til nogen af rigets mest magtfulde mænd, da han som ung kom i huset hos kansleren Christian Friis fra Borreby.

 

Trolle selv fik også del i magten, da han først blev lensmand på bl.a. Københavns Slot og senere statholder i Norge. Også økonomisk blev Trolle en magtfaktor, som erhvervede sig en række godser rundt om i Danmark. Foruden Pallisbjerg ejede han således Holsteinborg, Ryegaard, Jonstrup, Sandholt, Krumstrup og Skarholm.

 

Efter Trolles død overgik Pallisbjerg til hustruen Helle Rosenkrantz og deres tre døtre, hvis mænd ikke interesserede sig for Pallisbjerg, der lå langt fra deres andre besiddelser. Datteren Hille Trolle købte sine to svogre ud, men heller ikke hendes anden ægtemand, Palle Krag, var interesseret i at beholde gården, som han i 1692 solgte til den lokale matador Christen de Linde. De Linde havde tjent store formuer som købmand og pengeudlåner, og velstanden investerede han i et adelspatent og i herregårde. De Linde ejede ved sin død 10 herregårde, der blev fordelt blandt hans seks sønner.

 

Pallisbjerg overgik til sønnen Frands de Linde. Som sin forgænger og efterfølger - svigersønnen Christian Daniel Friedenreich - øgede de Linde Pallisbjergs jordtilliggende. I 1786, hvor gården blev solgt på auktion, havde den således et fæstegods på 273 tdr. htk.

 

Auktionen i 1786 blev imidlertid starten på en periode med jævnlige ejerskift og frasalg af fæstegodset. Først i 1818, da hovedparcellen blev købt af Christen Jensen Ebbensgaard, faldt der atter ro over vandene, og Ebbensgaards efterkommere beholdt gården frem til 1872.

 

I 1872 købte Christian Benzon Hoppe gården. Efter Hoppes død i 1914 ejede P. C. Rørgaard gården, indtil den i 1940 blev købt af staten. Pallisbjerg blev indrettet til ungdomslejr og blev drevet af Børne- og Ungdomsforsorgen.

I 2013 var Pallisbjerg ejet af et anpartsselskab, der havde ombygget den ene fløj til ferielejligheder.

 

Ejerrække

(       -1560) Kronen

(1560-1585) Palle Juel

(1585-1605) Mogens Juel

(1605-1610) Birgitte Rosenkrantz, gift Juel

(1610        ) Hans Lykke,

(1610-1626) Elsebe Juel, gift Munk

(1626-1641) Anne Munk, gift Trolle

(1626-1667) Niels Trolle

(1667-1667) Helle Rosenkrantz, gift Trolle

(1667-1669) Jørgen Reedtz

(1667-1670) Erik Bille

(1667-       ) Hille Trolle gift 1) Juul Høg og 2) Krag

(       -1683) Iver Juul Høg

(       -1692) Palle Krag

(1670-1692) Axel Juel

(1692-1706) Christen Christensen Linde

(1706-1757) Frands de Linde

(1757-1771) Christian Daniel Friedenreich

(1771-1786) Christian Linde Friedenreich

(1786-1786) Jens de Poulsen

(1786-1792) C.Chr. von Irminger

(1792-1812) Christen Standbygaard

(1816-1818) T.C. Skønau

(1816-1818) J. Tranberg

(1816-1818) L. Buch

(1818-1836) Christen Jensen Ebbensgaard

(1836-1851) Maren Breinholt, gift Ebbensgaard

(1836-1868) Jens Breinholt Ebbensgaard

(1836-1872) Mette H.C., f. Windfeldt, gift Ebbensgaard

(1872-1914) Christian Benzon Hoppe

(1914-1940) P.C. Rørsgaard

(1940-       ) Arbejdsministeriet

(2011-2013) Pallisbjerg Hovedgård Aps

(2013-       ) Lone Kloster Kjærgaard

 

Pallisbjerg

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,9 (7 stemmer)
Siden er blevet set 3.400 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?






Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her