Logo

Sønder Elkær

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Sønder Elkær

 

Sønder Elkær er oprindeligt en adelig sædegård, hvis historie kan spores helt tilbage til begyndelsen af 1300-tallet.

Hovedbygningen brændte i 1887, hvorefter et nyt tofløjet anlæg blev opført i nygotisk stil.

Gården blev i slutningen af 1800- tallet hjemsted for den berømte 'Elkær-stamme', som var jysk malkekvæg af en høj kvalitet.

 

Sønder Elkær

Elkærvej 105

9381 Sulsted

Region Nordjylland - Aalborg kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Steen Reventlow-Mourier

Godsets størrelse: 501 ha

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug

Forbindelser: Bjørum  

 

 

Hovedbygning

Den tidligere hovedbygning, som brændte i 1887, bestod af to lave fløje. Den ene var af egebindingsværk og bygget på fundamenterne af en endnu ældre middelalderlig borggård, som var bygget af munkesten på en kampestenssokkel. Den anden fløj var den såkaldte kirkefløj, som var opført i røde munkesten på en kampestenssokkel.

 

Efter branden i 1887 opførte daværende ejer, Harald Branth, den hovedbygning, der stadig står i 2013. Den består af en hovedfløj og en vestlig sidefløj, som begge er i én etage. Stilen er nygotik, og bygningen er opført i røde mursten med kamtakkede gavle og en gennemgående frontspids.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.

 

Andre bygninger

Nord for hovedbygningen ligger gårdens avlsanlæg. Anlægget består af tre store længer, hvoraf den nordlige og vestlige er bygget sammen.

Avlsanlæggets ældste bygninger er opført i slutningen af 1800-tallet. I forbindelse med omlægningen fra studegård til mejerigård lod Harald Brandt en ny kostald opføre i 1902. Stalden blev yderligere moderniseret af P. Sørensen, som ejede gården mellem 1929-49. Sørensen moderniserede samtidig gårdens avlsbygninger og oprettede endvidere en ny ladebygning. Avlsanlægget er løbende blevet moderniseret og udvidet i det 20. århundrede.

Fredningsstatus 2013: Ingen af bygningerne er fredede.

 

Omgivelser

Oprindelig var Sønder Elkær omgivet af voldgrave, men efter den gamle hovedbygning brændte i 1887, anlagde daværende ejer, Harald Branth, have og park på ca. 10 tdr. land, hvor det gamle voldsted tidligere havde ligget. Den senere ejer P. Sørensen foretog en del ændringer under ledelse af havearkitekt Thomsen og konsulent F. Jensen.

Udover at anlægge have og park omkring Sønder Elkær etablerede Harald Branth 'Branths plantage' i Hammer bakker.   

 

Ejerhistorie

Sønder Elkær var oprindelig en adelig sædegård og gårdens historie kan føres tilbage til begyndelsen af 1300-tallet. Ejeren var på daværende tidspunkt Niels Olufsen Bildt, der var landets drost, dvs. kongens øverste rådgiver.

I 1310 overdrog Bildt Sønder Elkær til Kronen. Gården blev i begyndelsen af 1320'erne ejet af Jon Aagesen, hvis søster, Gunner Aagesdatter bragte den til sin mand, Johannes Palnesen Munk i 1325. Hvorfor Munk afhændede gården, vides ikke med sikkerhed, men ifølge et vidneudsagn fra 1327 skete det mod hans vilje.

 

Fra 1330 og mere end hundrede år frem havde medlemmer af adelsslægten Banner del i gården. Således boede Brune Erik Eriksen Banner i en periode på gården, mens han 1419-1426 var lensmand på Aalborghus.

 

Hans datter Helvig Eriksdatter Banner arvede gården, men efter hendes død opstod der en langvarig strid omkring gårdens ejerforhold. Sejrherrerne var formodentlig den magtfulde slægt Gyldenstierne. I hvert fald var Hilleborg Mogensdatter Gyldenstjerne den næste, der med sikkerhed kan siges at have ejet gården, hvilket hun gjorde omkring år 1600.

 

I 1625 købte Sophie Høg Banner gården, som i 1634 blev overtaget af hendes bror Gregers Høg Banner. Han solgte i 1660 Sønder Elkær til Eiler Holck, som senere oprettede baroniet Holckenhavn. Holck var i 1655 blevet gift med Lisbet Høg, som var Sophie og Gregers Høg Banners niece. Da hun døde, mistede han sin tilknytning til Vendsyssel, og da han senere kom i økonomiske vanskeligheder, solgte han i 1686 Sønder Elkær til den unge adelsmand Peder Rodsteen.

Peder Rodsteen solgte imidlertid Sønder Elkær tre år senere til Kirsten Steensdatter Beck, som også ejede herregårdene Vrå og Hejselt. Hendes datter Else Elisabeth Rodsteen arvede Sønder Elkær, og da hun døde i 1730, overtog hendes niece Kirstine Birgitte Bille gården.

 

Kirstine Bille giftede sig med Schack Vitting greve Holck, og efter hendes død overtog parrets søn Burchard Georg Holck gården. Efter hans død i 1785 overtog enken Marianne Dorothea Trappaud Sønder Elkær, Vrå og Gettrupsom, som hun styrede med stor dygtighed.

 

På det tidspunkt havde 254 bønder og 177 husmænd deres hjem på og omkring herregårdene, og de leverede det hoveri, der var nødvendigt for at drive det omfattende godskompleks. Sønder Elkær havde et stort studehold, hvilket betød, at det var muligt at drive gården intensivt på grund af de store mængder gødning. Således kunne gårdens jorder allerede omkring 1680 dyrkes fem år i træk, hvorefter de blot hvilede i tre.

 

Tre år før sin død solgte Marianne Dorthea Trappaud Sønder Elkær til den senere amtsforvalter Hans Svanholm. Han bortsolgte omgående fæstegodset, og allerede to år senere solgte han også hovedgården til godsejer Peder Thøgersen Mollerup. Sønder Elkær var herefter kendetegnet ved hyppige ejerskifter indtil 1873, hvor godsejeren Arnold Branth købte gården. Han bortforpagtede den samme år til sønnen Harald Branth, som fra 1883 blev gårdens ejer.

 

Harald Branth var en særdeles dygtig og initiativrig landmand. Historisk set havde studedriften spillet en stor rolle for gårdens økonomi, men under Branth blev driften lagt om og man fokuserede i stedet på mejeridrift, der i disse år var særdeles luktrativ. Under Harald Branths ledelse fremavlede man på gården den såkaldte 'Elkær-stamme', som var malkekvæg med en særdeles høj mælkeydelse.

 

Sideløbende med etableringen af mejeridriften fordoblede Branth gårdens areal. Da han overtog gården i 1882, omfattede gården 200 tdr. land, men i løbet af godt 10 år havde han 480 tdr. land under plov, mens selve kornproduktionen var mere end tredoblet. I kraft af Branths dygtighed og engagement blev gården i hans tid et af landets mest søgte læresteder og et såkaldt 'mønsterbrug'.

Efter hans død i 1915 bortforpagtede Harald Branths enke, Augusta Frederikke Caroline Lund gården til sønnen Carl Chr. Gustav Adolph Brandt, som overtog den i 1917. Nogle år senere solgte han gården videre til et konsortium.

 

I 1927 købte godsejer Th. Isager Sønder Elkær, som han allerede to år senere solgte videre til godsejer P. Sørensen. I 1949 arvede sønnen K. Rafn Sørensen gården, og den blev på familiens hænder indtil 1969.

I 2011 er gården ejet af Steen Louis Reventlow-Mourier.


Sønder Elkær

 

Ejerrække

(1300-1310) Niels Olufsen Bild

(1310-1322) Kronen

(1322-1325) Jon Aagesen

(1325-1325) Gunner Aagesdatter, gift Munk

(1325-1359) Johannes Palnesen Munk

(1327-1330) Niels Palk

(1327-1327) Erik Nielsen Gyldenstierne

(1327-1355) ?

(1355-       ) Kronen

(       -1360) Brune Erik Banner

(1360-1406) Erik Brune Banner

(1406-1443) Brune Erik Eriksen

(1443-1469) Helvig Brunesdatter Banner, gift Rosenkrantz

(1469-1469) Erik Timmesen Rosenkrantz

(1469-1600) Forskellige ejere

(1600-1625) Hilleborg Mogensdatter Gyldenstierne, gift Rud

(1625-1634) Sophie Styggesdatter Høg Banner, gift Reedtz

(1634-1660) Gregers Styggesen Høg Banner

(1660-1686) Eiler Holck

(1686-1688) Peder Rodsteen

(1688-1719) Kirsten Steensdatter Beck, gift Rodsteen

(1719-1730) Else Elisabeth Frederiksdatter Rodsteen

(1730-1733) Christine Birgitte Bille, gift Holck

(1733-1776) Schack Vittinghof Holck

(1776-1785) Burchard Georg Holck

(1785-1788) Mariane Dorothea Detlevsdatter Trappaud, gift 1) Holck og 2) von der Lühe

(1788-1795) Carl Gottlob von der Lühe

(1795-1805) Mariane Dorothea Detlevsdatter Trappaud, gift 1) Holck og 2) von der Lühe

(1805-1807) Hans Svanholm

(1807-1818) Peder Thøgersen Mollerup

(1818-1819) Boet efter Johan O. Andersens

(1819-1820) Severin Glerup

(1820-1853) Else Cathrine Gleerup, gift Hastrup

(1853-1859) Hermann Rudolph Hastrup

(1859-1860) Emma Hastrup

(1860-1867) Johannes Marius Holmberg Thorlund

(1867-1873) Sophus Emil Kellermann

(1873-1882) Hans Jacob Arnold Christopher Branth

(1882-1915) Harald Branth

(1915-1917) Augusta Frederikke Caroline Lunn, gift Branth

(1917-1920) Carl Christian Gustav Adolph Branth

(1920-1925) Konsortium

(1925-1927) M. M. Nielsen

(1927-1929) Th. Isager

(1929-1949) P. Rafn Sørensen

(1949-1969) K. Rafn Sørensen

(1969- ) Steen Louis Reventlow-Mourier

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 1.765 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.
Afstemning
Hvad stemmer du til at afskaffe forsvarsforbeholdet 1.6.2022?

Effektiv reklame - klik her