Logo

Skaføgård

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Skaføgård

 

• Region Midtjylland, Djursland, Syddjurs Kommune, 28 km nordøst for Århus

• Adresse: Sandmarkvej 30. 8544 Mørke

• Adgang til forplads og omgivende skovområder

Jacob Christen Estrup

• 999 ha

• Opført 1579-82. Tilbygninger og ændringer omkring 1600, 1857 og 1918

 

Skaføgård

 

Skaføgård er opført 1579-82 af rigsråd Jørgen Ottesen Rosenkrantz til Rosenholm. Gården blev oprindeligt kaldt Skabygård. Hovedbygningen ligger på et stort rummeligt voldsted omgivet af brede vandfyldte grave. Den særprægede hovedbygning er opført i røde mursten i to etager med røde teglhængte sadeltage. Til den sydvendte hovedfløj føjer sig massive øst- og vestfløje med svungne leddelte gavle.

 

Skaføgård

Skaføgård er som bygherrens anden store herregård, Rosenholm, udstyret med rundbuede vinduer og smykket med gesimsbånd og en profileret murstensdekoration, hvis mønster genfindes på Rosenholms nordfløj.

 

Skaføgård

 

Gårdspladsens trappetårne blev nedrevet i 1811 og i 1857 erstattet med det nuværende fremspringende midtstillede indgangsparti, der flankeres af resterne af sydfløjens oprindelige arkade. Indgangspartiets historicistiske og velmente nyrenæssance klæder dog ikke det smukke bygningsværk.

Iøjnefaldende er det vestvendte porthus med forbindelsesbygning til vestfløjen. Den ejendommelige, bastante portbygning med kobbertækkede tårne, gesimser og svungne gavlkviste er opført omkring 1600 af bygherrens enke, Dorte Lange, som i 1596 tog ophold på Skaføgård.

 

Det mægtige avlsgårdskompleks vest for hovedbygningen er opført 1579 og delvist ombygget omkring 1760.

Allerede i 1647 afhændede bygherrens barnebarn, Gunde Rosenkrantz, Skaføgård. Godt 200 år senere, i 1852, blev Skaføgård købt af den senere statsminister Jacob Brønnum Scavenius Estrup. Konsejlspræsidentens buste er opsat over den beskedne østvendte haveportal. Skaføgård ejes fortsat af Estrupslægten.

 

Skaføgård er opført omkring 1580 af Jørgen Rosenkrantz til Rosenholm. Den stemningsfulde ensomt beliggende herregård er sammen med Rosenholm Djurslands smukkeste renæssancehus.

 

STATSMINISTER J.B.S. ESTRUP TIL SKAFØCÅRD

Jacob Brønnum Scavenius Estrup (1825-1913) var godsejersøn fra den vestsjællandske herregård Kongsdal. Hans far, Hector F. 1. Estrup, var uddannet historiker og lektor ved Sorø Akademi. Som godsejer omfattede faderens interesser moderniseringen af det danske landbrug, hvor han i sine historiske skrifter talte varmt for bøndernes selveje og afskaffelse af lensvæsenet. Selv uddannedes J.B.S Estrup som landmåler og landmand. Modsat faderen troede han ikke på bondestandens selvstændighed endsige 1849-grundlovens almindelige valgret, som han betegnede som »den største dårskab«.

Han var medlem af folketinget i 1854-55 og igen fra 1864, hvor han blev indvalgt i landstinget.

Med udgangspunkt i sine godser Kongsdal og Skaføgård tilhørte han gruppen af nationale godsejere, der kæmpede for et landsting sammensat efter størrelsen af ejendommenes hartkorn. Allerede i 1865 blev han 40 år gammel indenrigsminister i ministeriet Frijs, hvis leder, C.E. Frijs, ejede Jyllands største herregård, Frijsenborg. Det driftige godsejerministerium gennemførte i skyggen af nederlaget i den anden slesvigske krig i 1864 en lang række moderne love under det nationale motto »hvad udad tabes, skal indad vindes«. Jernbaner, vejanlæg, havne og kommunalt selvstyre blev fremmet i slutningen af 1860'erne.

Den 11. juni 1875 dannede Estrup sit berømte ministerium, hvis fremmeste mål syntes at være at bekæmpe flertalsstyret repræsenteret af Venstre-bøndernes krav om folketingsparlamentarisme. I den 20 år lange forfatningsstrid med udspring i diskussionen om Københavns befæstning ledede Estrup landet med næsten diktatorisk magt indtil 1894. Estrup var så at sige Danmarks sidste politisk magtfulde godsejer, før bønder og andet godtfolk tog over ved det såkaldte systemskifte i 1901. Han døde på Skaføgård i 1913 på et tidspunkt, hvor den uomgængelige demokratiseringsproces, han havde bekæmpet hele sit liv, vandt frem, og den gamle verden for altid brød sammen året efter med første verdenskrigs udbrud.

 

Skaføgård

Skaføgaard i midten af 1800-tallet

 

Skaføgård er en herregård i Hvilsager Sogn i Syddjurs Kommune, 3 km NØ for landsbyen Mørke, ca. 28 km NØ for Aarhus. Opført 1580-1582 af Jørgen Ottesen Rosenkrantz.

Bygningen er ikke blandt landets største herresæder, men et af de bedst bevarede: Der mangler nogle gavle på havesiden og et åbent galleri mod gården, der blev nedrevet 1811. I det indre findes måske den største herlighed - et kæmpemæssigt skab i egetræ. Skåret af den hollandske snedker Mikkel van Gronningen, hvis kendeste værk er prædikestolen i Aarhus Domkirke. Skabet dækker 13 kvm på en væg, og regnes med sin detaljerigdom for et af de fornemste rennæssancemøbler i Nordeuropa.

 

Jørgen Rosenkrantz havde to sønner, Otte og Holger, og da han havde midlerne, lod han opføre en gård til hver, Rosenholm og Skaføgård. Desværre døde Otte tidligt, hvorfor Skaføgård blev enkesæde for Jørgens hustru Dorthe Lange til hendes død 1613. Derefter gik gården videre til sønnen Holger. Hans søn Gunde Rosenkrantz måtte på grund af dårlig økonomi afhænde den 1647, hvorefter gården i det følgende århundreder ofte skiftede hænder.

Blandt gårdens ejere er Jacob Brønnum Scavenius Estrup, der erhvervede den i 1852. Hans efterkommere ejer stadig Skaføgård.

 

Ejere af Skaføgård

(1492-1503) Erik Ottesen Rosenkrantz

(1503-1520) Holger Eriksen Rosenkrantz

(1520-1542) Otte Holgersen Rosenkrantz

(1542-1596) Jørgen Ottesen Rosenkrantz

(1596-1613) Dorthe Lange (enke)

(1613-1642) Holger Rosenkrantz "den lærde"

(1642-1647) Gunde Rosenkrantz

(1647-1666) Steen Bille

(1666-1681) Henrik Ditlev Holck

(1681-1712) Mette Steensdatter Bille gift Holck

(1712-1749) Thomas Nicolaj Nielsen Behr

(1749-1778) Niels Thomsen Behr

(1778-1779) Niels Thomsen Behrs dødsbo

(1779-1786) Poul Nielsen Behr

(1786-1797) Anna Jørgensdatter Mørch gift Behr

(1797-1852) Jørgen Mørch Secher

(1852-1907) Jacob Brønnum Scavenius Estrup

(1907-1939) Jacob Estrup (søn)

(1939-1967) Niels Rudolph Estrup (nevø)

(1967-1971) Hector Estrup / Vilhelm Estrup / Christian Estrup (Niels' 3 sønner)

(1971-2007) Hector Estrup

(2007-20xx) Jacob Christen Estrup (søn)

 


 

 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 2.173 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Sostrup SlotSostrup i det nordøstlige hjørne af Djursland er især kendt for sin storslåede...
• PalsgårdAllerede i begyndelsen af 1700-tallet havde bygningen mistet sit middelalderpræg. Sit...
• BrejninggårdBrejninggårds østfløj, opført omkring 1580 af adelsmanden Hans Lange, er en af landets...
Afstemning
Hvilket slot er Danmarks flotteste?





Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?




Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?







Fortæl dine venner om os