Logo

Stårupgård - Staarupgaard

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Stårupgård - Staarupgaard

 

Stårupgård også kaldet Stårup Hovedgård er ifølge den bemalede våbentavle over den sydvendte indgang opført i 1554. Den nuværende fritstående enlængede hovedbygning har i tidens løb mistet de fleste renæssancedetaljer. Hvad det vejrbidte hus mangler i ydre pragt, opvejes dog af det indbydende nyrestaurerede indre. Stårupgård er indrettet med eksklusive udstillinger af kunst og antikviteter, som kan købes.

 

• Nordjylland, Skive Kommune, 8 km nordøst for Skive

• Kunst- og antikvitetsudstilling i hovedbygningen. Selvbetjeningscafe

• Direktør Lis Messmann og redaktør Jørgen Bram

• 6 ha park og skov

• Opført 1554 over en hvælvet kælder fra middelalderen. Restaureret 1962-63 og 1988-96

 

Stårupgård - Staarupgaard

• Bygningen

Hovedbygningen rejser sig i to etager over et svært fundament i rå kampesten. Enkelthuset med længderetning øst-vest er opført i munkesten og står nu hvidkalket under et rødt teglhængt sadeltag. På gavlene ses endnu de høje rundbuede blændinger med senere isatte vinduer. Gavlafslutningen har formentlig bestået af gotikkens kamtakker, men er nu afløst af to beskedne, men dekorative affasede spirprydede tinder.

På nordsiden ses spor af en vestfløj og en hemmelighedskarnap. De oprindelige uregelmæssigt anbragte kurvehanksbuede vinduer blev i 1800-tallet afløst af firkantede vinduer, men endnu spores de tilmurede vinduesstik. På sydsiden har stået et rundt trappetårn, skævt anbragt i forhold til bygningens midterakse.

 

Til den nuværende hovedindgang på sydfacaden fører en dobbelttrappe over kældernedgangen. Indgangspartiet er omsat med en dørramme i sandsten og ovenover er indsat bygherren, rigsråd Bjørn Kaas' våbentavle med årstallet 1554.

 

VIGTIGE ÅRSTAL

1364 Stårup optræder første gang i de skriftlige kilder, hvor godset tilskrives en Jacob Lavesen af adelsslægten Saltensee.

1554 Den nuværende hovedbygning opføres.

1603 Birgitte Rosenkrantz til Stårup, enke efter kansler Niels Kaas, henrettes for blodskam.

1786 Grev J.D. Trampe går fallit med Stårupgård.

1952 Stårupgårds jordtilliggende frasælges.

 

• Interiør

Stårupgårds ruminddeling, svære træværk og renæssancefarver er rekonstruerede ved Hans Henrik Engqvists og Karsten Rønnows restaurering i 1960'erne og Erik Einar Holms gennemgribende istandsættelse 1988-96. Under bygningens vestlige halvdel er bevaret en tøndehvælvet langstrakt kælder med brønd og middelalderligt murværk. ¤

 

Her er nu indrettet en stemningsfuld cafe. Stårupgårds hovedbygning er reserveret til antikvitetsudstillinger. Hvert rum fremtræder møbleret med fornemme antikviteter og indbo fra det 16. til det 19. århundrede. Dertil kommer afdækningerne af rummenes originale bemaling, paneler, dørfyldninger og bemalede vægge og døre. Stårupgård er et godt eksempel på, hvordan en dansk herregård kan bevares og holdes åben for publikum. Blandt Stårupgårds smukke rum skal fremhæves stueetagens gavlsal med bemalede lofter med allegoriske motiver inspireret af »vinens glæder«. På første sal er riddersalen på 150 m2 uomgængelig. Med sit røde loft, gulv af pommerske fyrreplanker, renæssancedør og stilfulde indretning er salen herregårdens mest interessante rum. Bagved ligger den såkaldte fruerstue med to blåmalede 1700-talsdøre med kinesisk inspirerede dekorationer. Under taget på anden sal finder man »højenloft«, en enorm og imponerende trækonstruktion, der bærer hovedbygningens vældige tag.

 

• Omgivelser

Stårupgård ligger på et stort trapezformet voldsted, der får gården til at syne mindre, end den er. Vandfyldte grave omgiver voldstedet på alle fire sider.


Stårupgård - Staarupgaard

 

• Historie

Stårupgård ejedes fra midten af 1300-tallet af adelsslægten Saltensee. Ved giftermål med en Saltensee-datter, Edel, kom gården i Jens Kaas' eje i slutningen af 1400-tallet. Hans barnebarn Bjørn Kaas opførte den nuværende bygning. Broderen Niels Kaas (1535-1594), der blev født på slægtens gård, blev en af rigets magtfulde mænd som kongens kansler fra 1573. Ved Fr. 2.'s død 1588 blev Niels Kaas leder af formynderregeringen for den mindreårige Chr. 4., og det var Kaas, der på sit dødsleje med manende ord overrakte Chr. 4. nøglen til kronregalierne.

 

Fra Kaas-familien passerede Stårupgård videre til den beslægtede Friis-familie til Hesselagergård i 1682. Herfra kom gården i 1700-tallet i forskellige borgerlige slægters eje. Allerede i 1800-tallet begyndte udstykningen af gårdens jorder. I 1952 blev det tilbageværende tilliggende solgt til Jordlovsudvalget. Gården har siden 1980'erne været ejet af antikvitetshandlerparret Lis Messmann og Jørgen Bram.

 

Stårupgård - Staarupgaard

Antikvitetshandlerægteparret Lis Messmann og Jørgen Bram erhvervede det forfaldne Stårupgård i midten af 1980'erne, efter at gården havde stået ubeboet i omtrent 25 år. I samarbejde med fredningsmyndighederne har ægteparret nu istandsat renæssancegården. Her den storslåede riddersal med den rekonstruerede oprindelige bemaling.

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 924 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Gl. RyomgårdGammel Ryomgård er en gammel landsbyhovedgård, som fik navnet Ryomgaard i 1576 og blev...
• RosenholmRosenholm, Jyllands formentligt prægtigste renæssancebygningsværk, har været i samme...
• Kalø SlotsruinSammen med Hammershus er Kalø Danmarks mest kendte borgruin. Alene den storslåede...
Afstemning
Hvilket slot er Danmarks flotteste?




Foreslå nyt svar
Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?


Foreslå nyt svar
Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Foreslå nyt svar

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?


Foreslå nyt svar
Fortæl dine venner om os