Logo

Stenalt

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Stenalt


Stenalt

Stenaltvej 8

8950 Ørsted

Telefon 86 48 80 05

www.stenalt.dk

Ejere: Dorte Mette Jensen og Arne Fremmich

Region Midtjylland - Norddjurs kommune

Offentlig adgang: Kan ses fra vej, rundvisninger efter forudgående aftale

Godsets størrelse: 732 ha + 35 ha

Landbrugsdrift/skovbrug, boligudlejning og oplevelsesøkonomi


Stenalt blev første gang omtalt i middelalderen, hvor den i en lang periode blev ejet af adelsslægten Bjørn.

Anne Krabbe, der var en af 1500-tallets "lærde kvinder" boede på Stenalt. Hun blev i sin samtid betragtet som "en af de lærdeste damer, som nogen tid har været til i Danmark".

Første gang Stenalt blev nævnt var i 1375, hvor gården blev ejet af Bo Leigel.

Det middelalderlige Stenalt lå ca. 1,5 km fra den nuværende hovedbygning i et sumpet terræn, der gav gode forsvarsmuligheder.
Det nuværende Stenalt er inspireret af bygherrens ophold i Italien i slutningen af 1800.



Ejerhistorie

Laurits Mus, der formodentligt døde omkring 1436, efterlod sig ingen sønner. Ved hans død overgik Stenalt derfor til svigersønnen, Anders Jakobsen Bjørn, der tilhørte den magtfulde, adelige slægt Hvide. Bjørns efterkommere sad på Stenalt frem til 1596. I denne periode opførte Anders Bjørns barnebarn, der ligesom sin farfar hed Anders Bjørn, en ny hovedbygning på gården. Denne Anders Bjørn var en dynamisk og initiativrig herre, der udvidede sine besiddelser ganske betragteligt, ligesom han besad en række vigtige poster i statsadministrationen.


Anders Bjørns søn, Jakob Bjørn, arvede Stenalt omkring 1580. Jakob Bjørn havde som mange andre adelige i perioden modtaget en grundig uddannelse både herhjemme og på rejser rundt i Europa. Han var gift med Anne Krabbe, der var datter af rigsrådsmedlem Tyge Krabbe. Jakob Bjørn døde allerede i 1596, og Anne Krabbe sad i mange år som enke på Stenalt. I tiden på Stenalt tog hun aktivt del i godsdriften og samlede en række skrifter, bøger og dokumenter, der i dag findes på Det Kgl. Bibliotek, Rigsarkivet og Roskilde adelige Jomfrukloster.


Anne Krabbe og Jakob Bjørn fik ingen børn, og ved Anne Krabbes død i 1618 blev gården solgt til Enevold Kruse fra Hjermitslevgaard. Enevold Kruses barnebarn, Tyge Kruse, arvede Stenalt omkring 1632, da han var blot tre år gammel. Tyge Kruse døde allerede i 1649, og hans mor, Karen Sehested, der havde administreret godset for ham, overtog Stenalt.


Karen Sehested giftede sig igen med Jørgen Seefeld, og det var hans søn Christen Seefeld, der arvede Stenalt i 1666. Christen Seefeld udvidede jordtilliggendet betragteligt, og ved hans død i 1685 arvede hans umyndige søn, Mogens Seefeld, gården. Allerede i 1713 overdrog Mogens Seefeld imidlertid Stenalt til sin svoger Axel Bille. Bille efterlod i 1751 Stenalt til sin ældste søn, Knud Bille, mens den yngste søn fik faderens anden herregård, Holbækgård.


Knud Bille, der døde i 1785, fik ingen sønner. Han overdrog derfor Stenalt til sin svigersøn, Frederik Christian Schack fra Giesegård, allerede i 1777. Frederik Christian Schack solgte formelt Stenalt til sin unge søn Preben Brahe Schack i 1787; samme år som Stenalt blev oprettet som stamhus. Reelt overtog Preben Brahe Schack dog først administrationen af godset i 1798.


Skønt Preben Brahe Schack opførte en helt ny hovedbygning på gården, beholdt han ikke Stenalt længe. I 1805 havde han fået tilladelse til at ophæve stamhuset, og i 1810 solgte han Stenalt til den norske købmand Bern Holm.


I første halvdel af 1800-tallet skiftede Stenalt hyppigt ejere - muligvis fordi de vanskelige vilkår for landbruget gjorde det vanskeligt at få økonomien til at løbe rundt. I hvert fald blev Stenalts ejerforhold atter mere stabile omkring 1830, efter landbrugskrisen var overstået. I 1842 købte den tidligere kapelmusikus, Peter Christian Bruun, således herregården. Hans familie ejede gården frem til 1934, hvor gården overgik til Carl Scheel, der var en fjern slægtning.


Ved Carl Scheels død i 1937 arvede hans nevø, lensgreve Kresten Scheel, Stenalt, som han solgte til Statens Jordlovsudvalg i 1939. Udvalget udstykkede ca. 330 tdr. land fra gården og solgte derefter hovedparcellen til forpagteren Erik Blach i 1940.

I 1956 blev Stenalt solgt til Axel Bie-Nielsen, der ejede den frem til 1975.

I 2011 blev gården ejet af Dorte Mette Jensen og Arne Fremmich, der i 1991 havde købt den af Ellen Egeskov.


Stenalt


Stenalt


Stenalt


Stenalt


Stenalt


Stenalt


Hovedbygning

Den nuværende hovedbygning ligger på et gammelt voldsted fra slutningen af 1400-tallet. Voldstedet blev anlagt af Bjørn Andersen i midten af 1500-tallet, da han opførte den nu forsvundne hovedbygning. Bjørn Andersens hovedbygning var et trefløjet anlæg i to etager. Hovedbygningen, der rummede et kapel, var omgivet af brede voldgrave, som man passerede via en pælebro.


Den nuværende hovedbygning blev opført i 1799 af grev Preben Brahe Schack under ledelse af arkitekt Anders Kruse fra Horsens. Bygherren Preben Brahe Schack har formodentligt sat sit eget fingeraftryk på bygningens arkitektur. Stenalts hovedbygning, der bringer de klassiske italienske villaer i erindring, har således ikke mange fællestræk med Anders Kruses øvrige bygninger. Det er en enkeltfløjet bygning i to stokværk over en høj kælder. Bygningen har en refendfuget sokkel og krones af en tandgesims og et relativt fladt zinktag.


Mod gården afgrænses de tre midterste vinduer på hver side af to joniske pilastre, mens en dobbelt trappe fører til hoveddøren. Mod haven er der opført et svagt fremspringende midterparti, og centralt placeret heri er havedøren, der er kronet af en fronton.

Hovedbygningen er gulkalket, mens udsmykninger og sokkel er hvidmalede.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.

I 1994 blev Stenalt tildelt Europa Nostra-prisen for en nænsom restaurering af hovedbygningen


Andre bygninger

Anders Bjørns store avlsgård lå uden for voldgraven

De moderne avlsbygninger er et uregelmæssigt anlæg opført i begyndelsen af 1900-tallet.

Fredningsstatus 2013: Anlægget er ikke fredet.


Omgivelser

Preben Brahe Schack lod i forbindelse med opførelsen af hovedbygningen anlægge en italiensk inspireret have. Af dette haveanlæg er der i dag ikke meget tilbage, og haven fremstår som en klassisk landskabelig have.

I haven findes en meget gammel eg, hvis omkreds måler 6 meter. Haven rummer - foruden den før omtalte eg - en række søer, voldgrave og fire broer.


Ejerrække

( -1375) Bo Leigel

(1375- ) Jens Mus

( -1432) Strange Jensen Mus

( - ) Laurids Jensen Mus

( - ) Anne Lauridsdatter Mus, gift Bjørn

( -1490) Anders Jacobsen Bjørn

(1490-1509) Bjørn Andersen Bjørn

(1509-1541) Henrik Bjørnsen Bjørn

(1509- ) Anders Bjørnsen Bjørn

( -1583) Bjørn Andersen Bjørn

(1583-1596) Jacob Bjørn

(1596-1618) Anne Eriksdatter Krabbe, gift Bjørn

( -1603) Mikkel Nielsen Tornekrands

(1603-1618) Godslev Budde

(1618-1621)Enevold Kruse

(1621-1632) Else Marsvin, gift Kruse

(1632-1649) Tyge Tygesen Kruse

(1649) Karen Sehested, gift Kruse

(1649-1666) Jørgen Seefeld

(1666-1685) Christen Seefeld

(1685-1713) Lene Rosenkrantz, gift Seefeld

(1685-1713) Mogens Seefeld

(1713-1739) Axel Bille

(1739-1751) Sofie Seefeld, gift Bille

(1751-1777) Knud Bille

(1777-1787) Frederik Christian Schack

(1787-1810) Preben Brahe Schack

(1810-1812) Bern Holm

(1812-1815) Frederik Sophus Raben

(1815-1823) H.J. Hansen

(1823-1824) Frantz Christopher von Bülow

(1824) Jens Laasby Rottbøll

(1824-1825) Boet efter Jens Laasby Rottbøll

(1825-1842) Malte Bruun Nyegaard

(1842-1847) Peter Christian Bruun Nyegaard

(1847-1906) Rudolph Bruun Nyegaard

(1906-1910) Christine Scheel, gift Nyegaard

(1910-1934) Jørgen Bruun

(1934-1937) Carl Scheel

(1937-1939) Christen Scheel

(1939-1940) Statens Jordlovsudvalg

(1940-1956) Erik Blach

(1956-1975) Axel Bie-Nielsen

(1975-1991) Ellen Egeskov

(1991-20xx) Arne Fremmich og Dorte Mette Jensen




Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 936 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• SkærvadSkærvads historie er tæt knyttet til Gammel Estrup, hvis ejere i flere århundrede også...
• Lykkesholm (Djursland)Lykkesholms nyklassicistiske hovedbygning er opført i 1804. Til Lykkesholm hører en have...
• EstruplundEstruplund var i begyndelsen af 1600-tallet ejet af Eske Brock, som var en af landets...
Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?







Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?




Afstemning
Hvilket er det flotteste slot i Danmark







Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Smæk insektet!