Logo

Volstrup Gods

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Volstrup Gods

 

• Region Midtjylland - Struer kommune

• Volstrupvej 2, 7560 Hjerm. Telefon 97 85 00 87

• Ejer: Niels Gottrup Mikkelsen

• Offentlig adgang: Ingen oplysninger

• 249 ha landbrugsdrift/skovbrug

• Forbindelser: Stenumgaard - Kvistrup

• Hovedbygningen opført i bindingsværk 1720, grundmuret fløj opført 1805. Hovedbygningen gennemgribende ombygget 1875, østlige sidefløj tilføjet 1935

 

Godsets Volstrup, der ligger mellem Vinderup og Struer, med den spændende historie, at den har været beboet af to af vore mægtigste personer i landet. Den første var Mogens Munk, der som medlem af rigsrådet var med til at afsætte Christian den 2., det var ham der afleverede opsigelsen til Christian den 2. på Hindsgavl i sin handske. Den anden, var bestyrelsesformanden for en af Danmarks absolut største virksomheder - Niels Mikkelsen. Han var indtil for 2 år siden formand for bestyrelsen for Danish Crown, og var ham der stod i spidsen for at samle stort set alle danske svineslagterier.

 

 

Volstrup har sit navn efter Oles torp. Volstrup var i en periode ejet af den virksomme købmand Christen Linde, der en overgang ejede hele 12 vestjyske herregårde, og som senere blev adlet.

Volstrup blev udstykket 1798-1802 af Mogens Christian Skow, som beholdt hovedparcellen, der udgjorde godt halvdelen af hovedgårdens tidligere tilliggende

Volstrups hovedbygning er placeret på et voldsted med vandgrave til alle sider.

I en sidefløj fra 1935 er der indmuret sandstenstavler med en tidligere ejers og hans hustrus våben.

 

Hovedbygning

I 1720 skulle Christen de Linde have opført en bindingsværks hovedbygning på Volstrup. Han fik lavet to sandstenstavler, hvor hans hustru Ellen Marie von Obelitz' og hans eget våben kan ses. Tavlerne er indmuret i den senere ombygning fra 1935.

Hovedbygningen på Volstrup er grundmuret i én etage og har tre fløje. På midterfløjen er der en gennemgående gavlkvist. På alle gavle er der pinakler. Bygningen er opført i røde sten og med tegltag. Midterfløjen og den vestre sidefløj er opført i 1875 af ejeren Frantz Hagensen. Den østlige sidefløj er tilbygget i 1935 af arkitekt Chr. Jensen.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er udpeget som bevaringsværdig med høj bevaringsværdi.

 

Andre bygninger

Øst for hovedbygningen er der opført en grundmuret avlsgård med tegl- og pladetag. Gården er oprindeligt opført i 1858 af ejeren C.H. Vorbech, hvis initialer kan ses på bygningen.

I løbet af 1900-tallet er der tilbygget tre huse på gården.

Fredningsstatus 2013: Dele af avlsbygningerne er udpeget som bevaringsværdige med middel bevaringsværdi.

 

Omgivelser

Volstrup ligger ved Limfjorden tæt på Struer.

Hovedbygningen ligger på et voldsted med grave til alle fire sider. Mod nord ligger en lille sø, og der er omkring 1 km kystlinje ved Volstrups jord.

I Hjerm Kirke kan ses flere minder om Volstrups tidligere ejere heriblandt Mogens Munk, Oluf Munk og Axel Juul.

 

Volstrup Gods

Gammel foto af Volstrup. Den nordlige del af voldgraven er så bred, at den nærmest er en sø.

 

Ejere af Volstrup

(1313-1536)  Ribe Bispestol

(1536-1542)  Kronen

(1542-1569)  Oluf Munk

(1569-1606)  Drude Rantzau gift Munk

(1573-1606)  Johanne Munk

(1573-1573)  Ludvig Munk

(1573-1589)  Jørgen Munk

(1589-1623)  Iver Friis

(1606-1610)  Oluf Munk

(1623-1627)  Dorete Budde, gift Friis

(1627-1627)  Iver Juul

(1627-1632)  Ingeborg Parsberg, gift Juul

(1632-1671)  Axel Juul

(1671-1677)  Elisabeth Friis, gift Juul

(1672-1683)  Matthias Broberg

(1672-1675)  Johanne Lykke, gift Below

(1675-1678)  Erik Quitzov

(1677-1678)  Niels Jensen

(1678-1678)  Jacob Hasse

(1678-1678)  H.J. Majoner

(1678-1706)  Christen Linde

(1706-1723)  Christen de Linde

(1723-1756)  Ernst Friderich Zytphen

(1756-1757)  Øllegaard Marie Jermiin, gift 1) Zytphen og 2) Klingenberg

(1757-1771)  Poul Klingenberg

(1771-1784)  Øllegaard Marie Jermiin, gift 1) Zytphen og 2) Klingenberg

(1784-1786)  Hedevig Cathrine Zytphen gift 1) Grib og 2) Høegh

(1784-1786)  Christian Linde

(1784-1818)  Mogens Christian Skow

(1818-1819)  Øllegaard Sophie Grib, gift Skow

(1819-1828)  Anton Frederik Skow

(1828-1854)  Elisabeth Drebing, gift Skow

(1854-1856)  Hans Peter Rygaard

(1856-1857)  C.F. Ingerlsev

(1857-1860)  C.H. Vorbeck

(1860-1865)  Ole Thuesen Schultz

(1865-1867)  Hagen Jørgensen

(1865-       )  Peder Hagensen

(       -1889)  Frantz Hagensen

(1889-1904)  Amalie Hagensen

(1904-1933)  Jens Gottrup

(1933-1953)  Jensine Hagensen, gift Gottrup

(1953-       )  A.S. Mikkelsen

(       -       )  Niels Gottrup Mikkelsen

 

Volstrup Gods

På Volstrups borgbanke ligger herregårdens hovedbygning fra 1875.

 

Volstrup Gods

Volstrups borgbanke hæver sig 2-3 meter over voldgravens vand.

 

Volstrup - Ribebispens borg ved Limfjorden

 

Beliggenhed

Middelalderborgen Volstrup er beliggende øst for Struer, et par hundrede meter fra Limfjordskysten. Borgen ligger på grænsen mellem skovklædte morænebakker mod syd og lave strandenge mod nord. Hummelmose Å har sit udløb umiddelbart vest for borgen. Den nutidige herregård Volstrup ligger formentlig på det sted, hvor middelalderborgen engang lå.

 

Volstrups oprindelse er omdiskuteret, men der er enighed om, at borgen kan føres tilbage til 1300-tallet. Diskussionen går på, om Volstrup var den ene af de fem tvangsborge, Erik Menved lod opføre i Jylland efter bondeoprøret i 1313. En skriftlig kilde fra den tid nævner, at der på kongens bud skulle opføres en borg i Ulstrup ved Limfjorden på Ribe Bispedømmes jord. Det er aldrig blevet verificeret, om Volstrup skulle være tvangsborgen Ulstrup.

 

Anlægget består af en omtrent kvadratisk borgbanke, der måler ca. 55 x 60 m. Banken hæver sig 2-3 m over vandspejlet i de omgivende voldgrave, der i vest, syd og øst er 11-14 m brede. Den nordlige grav er så bred, at den nærmest er en lille sø. Der er ikke spor af andre jordværker eller grave, som kan henføres til det middelalderlige anlæg.

På banken ligger herregårdens nuværende trefløjede hovedbygning fra 1875, den ene sidefløj dog fra 1935.

 

Ejere

Volstrup var middelalderen igennem ejet af Ribe Bispestol, der forlenede borgen til skiftende lensmænd. I 1492 var den forlenet til Jens Kaas, og i år 1500 indsatte biskop Iver Munk sin bror Mogens Munk som lensmand. Ved Reformationen i 1536 blev Volstrup som alt andet kirkeligt gods inddraget under Kronen. Mogens Munk fik derefter Volstrup len på livstid af kongen. I 1546 fik hans søn Oluf Munk skøde på herregården, som han dog først overtog efter faderens død i 1558.

 


 

 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 1.140 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• StrandbjerggaardKært barn har mange navne, og gennem tiden har Strandbjerggaard også gået under navnene...
• Kvistrup - QuistrupDet sidste minde om renæssancegården fra 17. årh. ses i en sandstensportal med Axel Juul...
• StrandbjerggaardKært barn har mange navne, og gennem tiden har Strandbjerggaard også gået under navnene...
Afstemning
Hvilket slot er Danmarks flotteste?





Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?




Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?







Fortæl dine venner om os