Logo

Engelsholm

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Engelsholm

 

• Region Syddanmark, Vejle kommune, 16 km vest for Vejle

• Adresse: Engelsholmvej 6, 7182 Bredsten, Telefon: 75 88 35 55. engelsholm@engelsholm.dk

• Offentlig adgang til parken samt omgivende skovarealer

   Adgang til hovedbygning for grupper efter forudgående aftale

• Engelsholm Højskole. Højskole for kunst og kunsthåndværk

• Ingen jordtilliggender (jorden frasolgt i 1930'erne)

• Opført 1592-93. Ombygge t 1737 og 1880. Indrettet til højskole 1940.

   Restaureret efter brand 1952 og 1978

 

Engelsholms hovedbygning er opført i 1590'erne af Knud Brahe, astronomen Tyge Brahes bror. Med sine svungne gavle og kviste og fire hjørnepavilloner med blytækte løg kupler fremstår Engelsholm i en ejendommelig stilblanding mellem renæssance og barok. Herregården, som nu er omskabt til kunsthøjskole, ligger betagende smukt ved bredden af Engelsholm Sø omgivet af en herregårdshave og mod sydvest et rekreativt statsskovområde.

 


• Bygningen

Engelsholm ligger på et lille firkantet voldsted omgivet af vand på alle sider. Hovedbygningen består af en lang fløj i to etager med svungne sandstensprofilerede gavle og kvist under et sort glaseret tegltag. Etageadskillelsen er markeret med et profileret gesimsbånd hele vejen rundt og under tagskægget en tilsvarende profileret hovedgesims. Den hvidkalkede bygning er opført af røde mursten på en tilhugget kampestenssokkel. Hovedbygningens særegne fremtoning skyldes de fire hjørnepavilloner, der ikke som ved de lidt ældre renæssanceanlæg skal opfattes som beskyttende hjørnetårne, men her alene har tjent boligformål. De kvadratiske pavilloner eller hjørnetårne er med deres tre etager højere end hovedbygningen.

 

Engelsholm

 

Engelsholms grundplan svarer nøje til Tønning Slot i Sydslesvig, som var opført i 1580 af Hercules von Oberberg. Den italiensk inspirerede holstenske arkitekt opførte siden Kæmpetårnet på Koldinghus og har formentlig stået bag udformningen af Engelsholm i italiensk villastil tillempet nordisk renæssance.

 

Bygherren var Knud Brahe, hvis bror astronomen Tyge Brahe med sit Uranienborg på Hven ikke havde holdt sig tilbage, når det gjaldt den individuelt prægede renæssancearkitektur. I henhold til Knud Brahes berømte versificerede indvielsestavle stod Engelsholm færdig ved nytårstid 1593. Sandstenstavlen, der formentlig tidligere har siddet i det i 1700-tallet nedrevne østvendte trappetårn, er indmuret i facaden nær den nuværende indgangsportal. Inskriptionen lyder i moderniseret retskrivning:

 

Nytårsdag var tilsammen

på Engelsholm med glæde og gammen,

slægt, venner efter gammel vis

dette hus indvie Gud til pris,

som Knud Brahe lod bygge så,

der først blev færdig då

og var begyndt forgangne år.

Gud lade det stå i evig tid,

menneskene til nytte og verden blid,

og det fra ulykke vel bevare,

husbonden og hustruen længe spare,

så når de her ikke længere må bo,

Gud vil give dem den evige ro

 

Se det er jo stor poesi, og Engelsholm står jo da heldigvis endnu, modsat broderens Uranienborg.

Den jyske købmand Gerhard de Lichtenberg erhvervede Engelsholm i 1731. Han lod i 1737 Århus-bygmesteren N.H. Riemann ombygge Engelsholm i barokstil. Hovedbygningen blev pudset, og de firkantede pavilloner blev forsynet med de karakteristiske blytækte løgkupler. Som egnens storgodsejer besad de Lichtenberg også adkomsten til nabolagets sognekirker. To af disse, Bredsten og Nørup, blev udstyret med tilsvarende kuppelklædte tårne inspireret af sydtysk barok.

 

Ved Riemanns ombygning af renæssancehuset forsvandt hemmelighedskarnapperne på vestsiden og østsidens trappetårn. En dobbelt stentrappe og en portal med pilastre kronet af korintiske kapitæler danner nu indgangspartiet under en rundbuet profileret gesims med Danneskiold-Samsøes og de Lichtenbergs våbener. Endelig blev de brede kurvehanksbuede vinduer erstattet med de nuværende rektangulære, regelmæssigt anbragte vinduer.

 

Engelsholm

 

• Interiør

Engelsholms indre er præget af ombygninger i 1730'erne, der dels ændrede renæssanceborgen efter baroktidens krav til moderne boligindretning, dels lod rummene udsmykke med bemalede paneler og vægdekorationer.

Hovedbygningen blev i 1930'erne indrettet til restauration, og i 1940 til højskole. Istandsættelser efter en brand i 1952 og 1978 har fremdraget mange detaljer fra 1700-tallets Engelsholm. Under hovedbygningen er den oprindelige hvælvede, flerdelte kælder bevaret.

 

Engelsholm

Uden offentlige tilskud er det umuligt at bevare herregårdenes historiske haveanlæg. Her en detalje fra Engelsholms noget nedslidte barokhave.

 

• Omgivelser

Fra voldstedet fører en stenbro flankeret af fire skjoldbærende løver mod øst til den omgivende 11 ha store have. Parken er anlagt i 1730'erne som et barokanlæg, hvorfra er bevaret terrasser med stentrapper og formklippede alletræer af betydelig alder. Engelsholm er omgivet af statsskov. øst for hovedbygningen lå indtil 1931 et mægtigt avlsgårdskompleks i bindingsværk opført i 1730'erne. Herfra er alene en stråtækt længe bevaret.

 

VIGTIGE ÅRSTAL

1452 Engelsholm nævnes første gang i de skriftlige kilder som tilhørende adelsmanden Timme Rosenkrantz.

1589 Knud Brahe, astronomen Tyge Brahes bror, overtager godset og begynder opførelsen af den nuværende hovedbygning.

1939 Gården erhverves ved tvangsauktion af højskolelærerne Sune Andresen og Frede Bording.

1952 Omfattende brand i hovedbygning, restaureret i de efterfølgende år.

 

• Historie

Engelsholm tilhørte i 1400-tallet Rosenkrantz-slægten, hvorfra godset i 1500-tallet overgik til den magtfulde adelsfamilie Brahe. Fra bygherren Knud Brahe, der døde i 1615, kom gården i hænderne på hans brorsøn, lederen af de separatistiske fynske adelige, Jørgen Brahe til Hvedholm. Denne overlod i 1653 godset til sin yngste søn Preben. Engelsholm blev svært beskadiget af svenskerne i 1658. Ironisk nok bidrog »kongen af Fyn«, Jørgen Brahe, selv til svenskernes hærgen ved at gøre sig til talsmand for adelsegoistiske, gammelfeudale holdninger under svenskekrigene: Jørgen Brahe stod i spidsen for de adelige, der hævdede, at deres militære pligter kun omfattede de len, hvor de selv havde skattefri ejendomme. Det var derfor ikke muligt at samle en egentlig adelshær til trods for, at standen fra gammel tid havde opnået skattefrihed mod netop at stå til rådighed i krigssituationer.

 

Den sidste Brahe solgte Engelsholm i 1730. Køberen var (hr. 5.'s barnebarn, admiral Fr. Danneskiold-Samsøe, der indledte ombygningen af godset, men allerede i 1732 solgte det videre til Horsens-matadoren Gerhardt Hansen, adlet de Lichtenberg. Han gennemførte bygningsændringerne i barokstil og opsatte, som bygherren 150 år tidligere, en sandstenstavle på østfacaden til minde om sin storslåede indsats.

Engelsholm skiftede hyppigt ejere frem til moderne tid. I 1931 blev godset overtaget af en hypothekforening, der nedrev avlsgården og udstykkede jorden. Efter en tid som restauration blev hovedbygningen købt af Frede Bording og Sune Andresen, der oprettede Engelsholm Højskole. Sune Andresen lod i 1952 højskolen omdanne til en selvejende institution. Skolen ledes i dag af Helle og Kresten Andresen.

 

Engelsholm

 

Ejere af Engelsholm

(før 1452) Kronen

(1452-1457) Timme Nielsen Rosenkrantz

(1457-1517) Erik Timmesen Rosenkrantz

(1517-1520) Bege Eriksdatter Rosenkrantz gift Munk Lange

(1520-1550) Erik Nielsen Munk Lange nr1

(1550-1572) Erik Eriksen Munk Lange nr2

(1572-1590) Erik Eriksen Munk Lange nr3

(1590-1615) Knud Brahe (Tycho Brahes bror)

(1615-1622) Margrethe Eriksdatter Munk Lange gift Brahe

(1622-1653) Jørgen Knudsen Brahe

(1653-1708) Preben Jørgensen Brahe

(1708-1725) Henrik Prebensen Brahe

(1725) Henrikke Sophie Bille gift Brahe

(1725-1732) Frederik Danneskiold-Samsøe

(1732-1754) Gerhard Hansen de Lichtenberg

(1754) Gedskes Gerhardtsdatter de Lichtenberg gift de Linde

(1754-1767) Christen de Linde

(1767-1770) Hans Henrik Gerhardtsen de Lichtenberg

(1770-1775) K. Duus

(1775-1780) M. von Hielmcrone

(1780-1784) K. von Lüttichau

(1784-1786) Niels Juel

(1786-1795) H. H. Tønder

(1795-1805) Niels Jermiin

(1805-1811) Christence Hansen gift (1) Jermiin (2) Petersen

(1811-1842) Christian Petersen

(1842-1873) Georg Krøyer f. 2.6.1818 i Maribo, død 1.3.1894 i Billeskov

(1873-1920) Carl Adolph Augustsen Rothe Bech

(1920-1923) August Carlsen Bech

(1923-1924) J. C. Breum

(1924-1929) N. A. Høgdall

(1929-1931) N. A. Høgdalls dødsbo

(1931) Jydsk Landhypotekforening

(1931-1939) D. Andersen / I. Theil (hovedbygningen)

(1939-1942) Sune Andresen / Frede Bording (hovedbygningen)

(1942-1952) Sune Andresen (hovedbygningen)

(1952-) Den Selvejende Institution Engelsholm Højskole (hovedbygningen)

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 1.278 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• RugballegaardRugballegaard var mellem 1473 og 1601 ejet af den adelige slægt Friis. Den nuværende...
• KjeldkærKjeldkærs ejerforhold kan spores tilbage til 1300-tallet, hvor gården var ejet af...
• RugballegaardRugballegaard var mellem 1473 og 1601 ejet af den adelige slægt Friis. Den nuværende...
Afstemning
Hvilket slot er Danmarks flotteste?





Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?




Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?







Fortæl dine venner om os