Logo

Gammelgaard (Sønderjylland)

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Gammelgaard (Sønderjylland)

 

● Region Syddanmark - Syd- og Sønderjylland - Sønderborg Kommune

● Adresse: Gammelgaard 10, 6440 Augustenborg

● Ejer: Jens Chr. Aabo Jørgensen

● Forbindelser til Augustenborg Hovedgaard - Rumohrsgaard

● 214 ha landbrugsdrift/skovbrug

● Slot opført i bindingsværk ca. 1600, nedbrudt i 1730 og ny hovedbygning opført i grundmur

 

I middelalderen var Gammelgaard hjemsted for den betydningsfulde adelsslægt Sture.

Gården tilhørte hertugerne af Augustenborg fra 1730 og frem til Treårskrigten (1848-1850), hvor augustenborgerne måtte opgive deres besiddelser i Sønderjylland.

Daværende ejer, Hans den Yngre, opførte omkring 1600 en ny hovedbygning som et trefløjet anlæg i bindingsværk.

Gammelgaards nuværende hovedbygning blev opført i 1730'erne som bolig for gårdens forpagter, men er i tidens løb blevet ombygget flere gange. 

 


Hovedbygning

Omkring 1600 blev en ny hovedbygning i fyrrebindingsværk opført af daværende ejer Hans den Yngre. Fundamentet var en 2,5 meter høj sokkel af solide kvadersten, og gården lå på en lille holm. Den havde en vindebro over den brede vandgrav, og selve hovedbygningen var et trefløjet anlæg over hvælvede kældre med hovedfløjen vendt mod syd. Midterfløjen var i tre etager og hævede sig noget over sidefløjene, som var ret korte og kun i to etager.

Fløjene havde hollandske renæssancegavle, hvilket fik bygningen til at skille sig ud. Indgangen var i et mangekantet trappetårn i hjørnet mellem den østlige sidefløj og hovedfløjen. Kirkesalen var anbragt på første sal med vinduer mod syd. Desuden var bygningen prydet med høje skorstene, og alle rum var udstyret med kaminer.

Denne hovedbygning stod endnu i 1728, men havde på dette tidspunkt allerede længe været i dårlig stand. Kort efter hertug Christian Augusts overtagelse i 1730 blev den gamle bygning derfor revet ned, og et nyt stuehus til forpagteren blev i stedet opført nord for den gamle slotsholm. Dette stod færdigt i 1739 og var i hvidpudset grundmur med tegltag, men er dog i tidens løb blevet ombygget flere gange. Således blev det i 1749 gjort en halv gang længere, ligesom ombygninger også fandt sted i 1820'erne. Hovedbygningen er således i 2013 gulpudset og har en stor frontgavl mod gårdspladsen. Hovedbygningen er ikke fredet.

 

Andre bygninger

Af de mange stald- og ladebygninger, der lå nord for den gamle hovedbygning, bør især det såkaldte spiker nævnes. Dette havde et firkantet tårn og blev brugt som hestestald, kornlager og tjenestebolig. Bygningen var i to etager og med tegltag. Tårnet havde slagværk, højt hjelmtag og et åbent spir.

 

Det såkaldte Blumenhaus, en avlsbygning i saksisk stil, skilte sig også ud. Den var med høje gavle og vældige tagkonstruktioner.

I 1853 blev avlsbygningerne ødelagt ved en stor brand, hvorefter nye store avlsbygninger blev opført. Avlsbygningerne er ikke fredet.

 

Omgivelser

Et overgroet voldsted i engene øst for Gammelgaard angiver sandsynligvis den plads, hvor Sture'rnes middelalderlige herregård har ligget. Endvidere stod tidligere i haven et lysthus, som hørte til Hans den Yngres Gammelgaard.

 

Et gammelt, gulkalket bomhus ligger ved indkørslen mod vest, og ved vejen nord for gården ligger en gammel kro fra slutningen af 1700-tallet, der senere blev moderniseret. 

 

Historie

Gammelgaards ejerhistorie kan spores tilbage til 1344 og 1358, hvor en Christiern Sture nævnes som ejer. Gården var altså i den betydningsfulde adelslægt Stures eje. Omkring år 1500 var den ejet af de to brødre, Henrik og Vulf Sture. Da Henrik Sture døde i 1514, købte hans broder enken ud og blev eneejer. Vulf Sture købte også møllen, der hørte til Gammelgaard, samt byen Tovrup. Derudover ejede han Hellevedgaard i Egen sogn, og i midten af 1500-tallet havde han samlet et betydeligt antal fæstegårde omkring sine to herregårde. Efter hans død blev sønnerne Asmus, Jørgen og Thomas Sture efter tur ejere af Gammelgaard. Thomas Sture var Christian III's (1503-1559) amtmand og var således med til at vogte rivalen Christian II (1481-1559) på Sønderborg Slot.

 

Da Thomas Sture døde i 1563, overtog enken, Berte Ahlefeldt, begge gårde. Da hun døde, overgik de til den eneste overlevende datter, Cathrine Stur. Hun var gift med Hans den Yngres amtmand i Sønderborg, Hans Blome, som således blev gårdenes nye ejer. Ganske få år efter afhændede han dem til Hans den Yngre. Da begyndte en ny epoke i gårdenes historie.

 

Før 1584, hvor hertugen købte gårdene, havde driften af hovedgårdenes egne jorde været begrænset. Herremanden havde nemlig haft sine væsentligste indtægter gennem bøndernes landgilde, hvilket var den årlige afgift, de betalte for at fæste deres gårde. Men de høje kornpriser i slutningen af 1500-tallet fristede mange godsejere til at lægge bondejord ind under hovedgårdsdriften og bruge bøndernes arbejdskraft her. Hertug Hans den Yngre forøgede hovedgårdsjorden på Gammelgaard og sine øvrige godser. Det medførte, at hoveriet, det arbejde som bønderne var forpligtet til at yde for herremanden, blev væsentligt forøget.

 

I 1622 arvede sønnen, hertug Alexander, som blev stamfader til det sønderborgske hertughus, Gammelgaard og en række andre alsiske herregårde. Gammelgaard fungerede herefter som enkesæde for både hertuginde Dorothea og hertuginde Anna. Enkehertuginderne stod dog ikke for driften af Gammelgaard, der var bortforpagtet.

 

I 1667 gik det sønderborgske hertughus imidlertid fallit, og Kronen overtog derfor Gammelgaard. I 1730 overdrog Christian VI (1699-1746) Gammelgaard med bøndergods, kroer og møller for livstid til hertug Christian August på Augustenborg Slot.

 

Hertug Christian Augusts søn, Frederik Christian, fik efter sin faders død også godset på livstid mod at give afkald på arverettigheder til Pløn gods og de lyksborgske områder. Gammelgaard forblev augustenborgernes eje indtil 1852.

 

I 1830 begyndte den nationale og politiske strid om hertugdømmet Slesvig, og den fik skæbnesvangre følger for det augustenborgske hus, hvis arvefølge blev en del af konflikten. I marts 1848 var konflikterne kommet så vidt, at han og familien nærmest flygtede fra Augustenborg Slot.

 

Treårskrigen (1848-1850) var brudt ud. Under krigshandlingerne blev Augustenborg Slot beslaglagt og brugt til dansk lazaret. Alle augustenborgske besiddelser i Sønderjylland blev beslaglagt. Da krigen endte med dansk sejr stod beslaglæggelserne ved magt.

 

I 1852 erklærede Christian August II, at han afgav sine slesvigske godser og tronarveretten mod at få 3 millioner rigsdaler af den danske stat. Familien forpligtede sig så til at flytte ud af landet, og flyttede først til Gotha og siden til godset Primkenau.

 

Gammelgaard kom med de øvrige besiddelser til Kronen. Efter at have forpagtet Gammelgaard for kronen i nogle år købte H. T. Møller gården i 1860. Den næste ejer var den westfalske friherre Gisbert von Romberg, og Gammelgaard blev i hans slægt indtil 1925. Efter Genforeningen 1920 opkøbte den danske stat de Rombergske besiddelser på Als, hvilke bestod af Gammelgaard, Rumohrsgaard og Wertemine. Derefter blev jorden udstykket, dvs. solgt i mange mindre dele.

Gammelgaard er i 2013 ejet af Lars Staugaard Bertram.

 

Ejere af Gammelgaard

(1344)            Christiern Sture

(1369)            Thomas Sture

(1470)            Thomas Sture

(1500-1514)     Henrik Sture

(1500-       )     Vulf Sture

(       -       )     Asmus Sture

(       -       )     Jørgen Sture

(       -1563)     Thomas Sture

(1563-       )     Berte Ahlefeldt, gift Sture

(1580-1584)     Hans Blome

(1584-1622)     Hans den Yngre af Sønderborg

(1622-1627)     Alexander af Sønderborg

(1627-1639)     Dorothea af Schwarzburg-Sondershausen

(1639-1653)     Johan Christian af Sønderborg

(1653-1667)     Hertuginde Anna

(1667-1730)     Kronen

(1730-1754)     Christian August 1. af Augustenborg

(1761-1794)     Frederik Christian 1. af Augustenborg

(1794-1814)     Frederik Christian 2. af Augustenborg

(1814-       )     Christian August 2. af Augustenborg

(       -1860)     Kronen

(1860-1873)     H. T. Møller

(1873-1888)     Konrad Gisbert Wilhelm von Romberg

(1888-1924)     Clemens von Romberg

(1924-1925)     Gisbert von Romberg

(1925-1950)     Den danske stat

(1950-1953)     A. Stenderup Jensen

(1953-2000)     C. Jørgensen

(2000-2011)     Jens C. Jørgensen

(2011-20xx)     Lars Staugaard Bertram

 

Topmoderne kornlager indbygget i Gammelgaards gamle stald/ladebygning

Herregården ”Gammelgaard” ved Augustenborg på Als indeholder en række bevaringsværdige bygninger. I juli 2013 indviede gården et nyt korn- og frølager, som er indbygget i en stor bevaringsværdig ladebygning.

 

”Gammelgaard” er bygget og anlagt på tre plateauer, et forholdsvist smalt overgangslandskab, mellem et storbakket morænelandskab og et lavbundsområde med et vandløb, som ender i et større moseområde.

 

Gammelgaard (Sønderjylland)
Foto af ”Gammelgaard” med bygningsanlæg og nærmeste omgivelser.

Den mest markante bygning er en oprindelig kostald med plads til mere end 100 malkekøer, en stor besætning efter tidligere tiders målestok. Ovenpå stalden var der et stort hø- og halmloft, et trempelloft med højt til kippen.

Bygningsanlægget benævnes stald/lade, en kombination af køer i en række tværstalde og med fourage til hele året ovenpå i trempelloftet.

Bygningen har i mange år stået ubrugt hen og med et begyndende forfald til følge.

Gammelgaard (Sønderjylland)
Bygning nr. 1, den gamle stald/lade, opført i 1881 og som den så ud i foråret 2012.

 

Gammelgaard (Sønderjylland)
Stald/laden er bygget af Gisbert von Romberg


”Stald/laden på Gammelgaard er et stykke markant landbrugsarkitektur – og er samtidig værdifuld ved at hænge sammen med husmandskolonierne i landskabet, og man må derfor håbe, at bygningen kan genanvendes og indpasses i den fortsatte landbrugsdrift på stedet!”

Et faktum er, at stald/lade-bygningen er ”umistelig” da den, udover 2 mindre bygninger i omegnen på Vertemine og Ruhrmorsgaard, er den eneste af sin art i Danmark.

 

Gammelgaard (Sønderjylland)

Sanerings- og bevaringsplan, idé-udkast

 

Grov skitse af ”Gammelgaard”, efter en sanering og fjernelse af uinteressante bygninger.

På skitsen er meget overordnet vist et forslag til, hvilke bygninger og anlæg som over tid bør fjernes, og dermed hvilke som bør/skal bevares.

De foreslåede bygninger, som med fordel kan fjernes, har ingen funktionel, teknisk og historisk eller kulturarvsmæssig betydning for helheden.

 

Gammelgaard (Sønderjylland)
Stald/lade-bygning opført i 1881.

 

Kostalden rummede som tidligere nævnt ca. 100 malkekøer, som i 1880-erne var en stor besætning. Indretningen bestod af tværgående staldafsnit, hvor køerne stod på rækker og i hold.

Denne indretning var ensbetydende med, at de bygningsmæssige hovedkonstruktioner havde en indbyrdes afstand, som ville kunne danne grundlaget for en kommende frit bærende rammekonstruktion i forbindelse med anvendelsen til korn- og frøopbevaring.

Nedenfor er skitseret hovedprincipperne i anlægsopbygningen af det nye korn- og frølager med flow-linjer samt behandlings- og opbevaringssiloer.

Der er plads til 25.000 tønder korn i det nyetablerede plansiloanlæg.

Det er den nuværende ejer, Lars Bertram, der har stået for at bringe den godt 1000 kvadratmeter store bygning tilbage til tidligere storhed.

Bygningen er ikke noteret som bevaringsværdig, men familien Bertram syntes, at det ville være ødelæggende for stedet, hvis man fjernede den.

Det ville være billigere at bygge to kornsiloer på højkant, men den særegne bygning blev valgt frem for de fritstående stålsiloer.


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 692 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• AvnbølgaardDe tidligste spor af ejere på Avnbølgaard stammer fra Høk-slægten. Avnbølgaard er...
• BlansgaardDe nuværende bygninger ligger stadig på den gamle herregårds plads på voldstedet....
• AvnbølgaardDe tidligste spor af ejere på Avnbølgaard stammer fra Høk-slægten. Avnbølgaard er...
Afstemning
Hvilket slot er Danmarks flotteste?




Foreslå nyt svar
Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?



Foreslå nyt svar
Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Foreslå nyt svar

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?


Foreslå nyt svar
Fortæl dine venner om os