Logo

Kegnæsgaard

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Kegnæsgaard

 

Den nuværende hovedbygning er fra 1758, og bygget ovenpå et endnu ældre hus opført af Hans den Yngre omkring 1600.

Sagnet fortæller, at søhelten Peder Tordenskjold i 1718 skal have besøgt Kegnæsgaard under en jagtudflugt fra Augustenborg. Hans hest skal være faldet igennem den skrøbelige vindebro og druknet i voldgraven, mens han selv kun reddede livet, fordi hans geværrem hang fast i en af bropillerne.

 

Kegnæsgaard

Kegnæsgård 4

6470 Sydals

Region Syddanmark - Syd- og Sønderjylland - Sønderborg kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Hans B Christiansen

Godsets størrelse: 87.5 ha

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug

 


Kegnæsgaard


Hovedbygning

Hans den Yngre opførte efter alt at dømme en ny hovedbygning i begyndelsen af 1600-tallet. Mod syd var huset i én etage, men mod nord i to. Det havde en tredelt, hvælvet kælder og indgangen var i en firesidet karnap mod nord. I midten af 1700-tallet ville man reparere gården, men det viste sig at de gamle bjælker var så dårlige, at de ikke kunne bruges igen.

 

I stedet blev der bygget en ny, hvidkalket, grundmuret bygning med Frederik V's (1723-1766) monogram og årstallet 1758. Bygningen er dog rejst på de gamle kældre, der står som en meterhøj, sorttjæret kampestenssokkel.


Kegnæsgaard

 

Det enkle, men meget karakterfulde hus har kvaderfugede hjørnepiller og en kraftig hovedgesims. Huset er desuden korsformet, men mod gården er fremspringet senere ombygget til en bred, gennemgående frontgavl med trekantsfronton. Mod vest er der senere tilbygget et mere moderne indgangsparti.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.

 

Andre bygninger

Avlsgården, der er bygget i H-form lige nordøst for hovedbygningen, er opført i gule sten omkring år 1900. Vest herfor ligger der en stald i T-form, der har murede hvælvinger. Alle avlsbygningerne er fra år 1900 og frem.

Gården har desuden haft eget vandværk med vand fra en nærliggende kilde.

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.

 

Omgivelser

Den nuværende hovedbygning ligger stadig på et højt, snævert og middelalderligt voldsted, omkranset af store træer.

Kegnæsgaard ligger lidt øst for Hørup Hav, 1½ km nord for den smalle landtunge "Draget". Herover fører en vej til halvøen Kegnæs.

 

Ejerhistorie

Et bevaret voldsted vidner om, at Kegnæsgaard nok oprindeligt har været en avlsgård under Kegborg og er nævnt første gang i 1373. Da gav Johannes Thormendsen gården til Valdemar Atterdag (1320-1375) i form af to pantebreve.

 

I 1460 pantsatte efterfølgeren Christian I (1426-1481) Kegnæsgaard sammen med fogderiet Sønderborg til Johan Ahlefeldt, men senere må gården være kommet tilbage til Kronen.

Ejerforholdene er noget uklare. I hvert fald forlenede kong Hans (1455-1513) Kegnæsgaard til en Karsten Kukenmoder, som i forvejen var kongelig foged i Lysabild og Tandslet. Forleningen blev stadfæstet af Christian III (1503-1559) i 1533.

 

I 1543-1549 er det derimod en Marine Munk, der står skrevet til Kegnæsgaard, men om hun ejede eller forlenede den, er uvist. Tvivlsomt er det også, om Christian IV (1577-1648) gav gården til sin livkarl Thomas Kylling, men senere kom den sydalsiske gård i hvert fald til hertug Hans den Yngre, som opførte en ny hovedbygning i to etager omkring år 1600.

 

Da arven skulle deles efter Hans den Yngre i 1622, kom Kegnæsgaard til den tredjeældste søn Alexander, som grundlagde den sønderborgske hertuglinje. Hans søns enke, hertuginde Anna, pantsatte denne og Sønderborg Ladegård til oberst Jens von Hadersleben, der blev kaldt von Løvenclau, i 1652-1661. I 1667 gik det sønderborgske hertugdømme konkurs og besiddelserne blev inddraget under Kronen. Jens von Løvenclaus panterettigheder hos hertugerne blev anerkendt af Kronen, som betalte obersten over halvdelen af gælden. Først i 1707 blev restgælden dog endeligt afviklet.

 

I 1764 fik Kegnæsgaard nye ejere, nemlig hertugen af Augustenborg Frederik Christian. Han fik Kegnæsgaard og flere andre gårde mod at opgive arveretten til Glücksborg og Pløn. Herefter indgik Kegnæsgaard i de augustenborgske besiddelser på Als.

 

I 1852 kom gården dog til den danske stat. Augustenborgerne havde ikke helt forladt en gammel idé om, at de skulle arve den danske trone, og med udbruddet af Treårskrigen (1848-1850) tog de parti for den slesvig-holstenske sag. Hertugerne blev betragtet som landsforrædere og måtte flygte fra Augustenborg Slot. Efter fredsslutningen 1852 måtte de opgive alle besiddelser i Danmark og Slesvig-Holsten mod erstatning. Alle hertugdømmets herregårde blev overtaget af den danske stat, deriblandt Kegnæsgaard.

 

I 1857 solgte staten Kegnæsgaard til den forpagter, der alligevel havde drevet den siden 1840, nemlig Hans Clausen Andersen. Udover 395 tønder land havde gården et såkaldt hollænderi, dvs. et mejeri, med en besætning på 90 køer, 18 kvier og 4 tyre, samt heste og en mølle.

 

I 1900 solgte den næste ejers arvinger gården til klosterkammeret i Hannover, som fik gården drevet af forpagtere. Ved genforeningen i 1920 kom Sønderjylland atter til Danmark og ejerne i Hannover måtte sælge gården til forpagteren Chr. H. Schartau , der imidliertid solgte den tre år senere til købmanden Heinrich Julius Boysen i Sønderborg. Han døde dog kort efter, og så solgte enken Kegnæsgaard videre til Peter Høy m.fl., der begyndte at udstykke ejendommen, dvs. sælge jorden i mindre dele. Det gav 11 husmandsbrug, foruden den tillægsjord, som nabobønderne kunne bruge.

Husmandsbrugene blev til området Dragby. Stamparcellen med hovedbygningen var nu kun på 75 hektar, og den blev i 1925 købt af P.H. Christiansen.


Kegnæsgaard

 

Ejerrække

(1360-       ) Hertug Henrik af Jylland

(       -1373) Johannes Thormendsen

(1373-       ) Kronen

(       -1622) Hans den Yngre af Slesvig-Holsten

(1622-1627) Alexander af Sønderborg

(1622-1652) Hans Christian af Sønderborg

(1652-1667) Christian Adolf af Sønderborg

(1667-1764) Kronen

(1764-1794) Frederik Christian 1. af Augustenborg

(1794-1814) Frederik Christian 2. af Augustenborg

(1814-1852) Christian August 2. af Augustenborg

(1852-1857) Staten

(1857-1874) Hans Claus Andersen

(1874-1900) Jacobsen

(1900-1920) Klosterkammeret i Hannover

(1920-1923) Chr. H. Schartau

(1923-       ) Heinrich Julius Boysen

(       -1924) Cecilie Kathrine, gift Boysen

(1924-1925) Konsortium (Peter Høy m.fl.)

(1925-1957) P. H. Christiansen

(1957-       ) Hans Bonde Christiansen

 


 

 
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 754 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• AvnbølgaardDe tidligste spor af ejere på Avnbølgaard stammer fra Høk-slægten. Avnbølgaard er...
• BlansgaardDe nuværende bygninger ligger stadig på den gamle herregårds plads på voldstedet....
• Nordborg SlotNordborg Slot er et lille slot, som ligger på sydsiden af Nordborg Sø i Nordborg på Als
Afstemning
Hvilket slot er Danmarks flotteste?





Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?




Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?







Fortæl dine venner om os