Logo

Ladegaard Gråsten

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Ladegaard Gråsten

 

Ladegaard

Ladegårdsvej 8

6300 Gråsten

Region Syddanmark - Syd- og Sønderjylland - Sønderborg kommune

Ejer: Hans Christian Kirk Lilleør

Telefon 74 65 92 23 + 24 98 30 68

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Hovedgård: 87 ha

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug

Forbindelser: Søgaard (Sønderjylland)

 


Ladegaard var frem til 1725 i slægten Ahlefeldts eje og fungerede som avlsgård under Søgaard.

Under Anden Verdenskrig var Ladegaard i en kort periode konfiskeret af den tyske besættelsesmagt.

Hovedbygningen stammer fra sidste halvdel af 1700-talletog fremstår som en langstrakt, hvidkalket længe i grundmur på en høj kampestenssokkel.

Under et voldsomt luftslag over Sønderjylland i forbindelse med Anden Verdenskrig nedbrændte en af avlsbygningerne.

 

Hovedbygning

Hovedbygningen er opført i ca. 1770. Den fremstår som en langstrakt, hvidkalket bygning, der er opført i grundmur på en høj kampestenssokkel. Taget er af tegl, men var tidligere stråtækt. Over bygningens fladbuede indgange er der valmede kviste. Ud mod haven og den tilhørende dam er der i nyere tid indsat store vinduer, mens de gamle småsprossede vinduer er bevarede ud mod gårdspladsen.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er udpeget som bevaringsværdig med middel bevaringsværdi.

 

Andre bygninger

I 1906 blev en stor avlsbygning i gule sten opført. Den nedbrændte dog under Anden Verdenskrig natten mellem d. 18. og 19. august 1942. Her fandt et voldsomt luftslag sted over store dele af Sønderjylland, hvilket altså gik hårdt ud over Ladegaards bygninger. Umiddelbart efter blev avlsbygningen dog genopført, hvor dele af det gamle murværk bl.a. blev anvendt.

Syd for hovedbygningen ligger der også en gammel bindingsværkslænge.

Fredningsstatus 2013: Dele af avlsbygningerne er udpeget som bevaringsværdige med middel bevaringsværdi.

 

Omgivelser

Ladegaard er omgivet af sænkninger i det kuperede terræn omkring gården. Den ligger ned til en lille dam, der er en gammel teglgrav. 

 

Ejerrække

(1549-1559) Frantz Ahlefeldt

(1549-1559) Gregers Ahlefeldt

(1559-      ) Anna Ahlefeldt, gift Ahlefeldt

(1559-      ) Cathrine, gift Ahlefeldt

(1559-      ) Mette Ahlefeldt

(1559-      ) Dorothea Ahlefeldt, gift 1) Ahlefeldt, 2) Rantzau

(      -1589) Daniel Rantzau

(      -1580) Hans Ahlefeldt

(1580-1593) Margarethe Rantzau, gift Ahlefeldt

(1593-1616) Gregers Ahlefeldt

(1616-1663) Hans Ahlefeldt

(1619-1657) Frederik Ahlefeldt

(1657-1686) Frederik Ahlefeldt

(1686-1708) Frederik Ahlefeldt

(1708-1722) Carl Ahlefeldt

(1722-1725) Boet efter Carl Ahlefeldt

(1725-1729) Johan Nissen

(1729-       ) Augusta Elisabeth Poulsen, gift 1) Nissen, 2) Hinhr

(       -1937) Otto Hinhr

(1937-1947) Augusta Elisabeth Poulsen, gift 1) Nissen, 2) Hinhr

(1747-1748) Boet efter Augusta Elisabeth Poulsen, gift 1) Nissen, 2) Hinhr

(1748-1760) Hans Petersen

(1760-       ) Andreas Petersen

(       -1790) Søncke L. Petersen

(1790-1803) Andreas Petræus

(1803-1811) Andreas Petræus

(1811-1859) Hans Christopher Ohlsen

(1859-      ) Hans Christopher Ohlsen

(      -1905) Julius Ohlsen

(1905-1919) Det kongelige klosterkammer i Hannover

(1919-1922) Julius Ohlsen

(1922-1929) Arvinger efter Julius Ohlsen

(1929-1957) J.P. Jessen

(1929-1957) A. Lubrecht

(1957-1957) Staten

(1957-1966) P.P. Horn

(1966-       ) Johan Nilsson

(       -       ) Hans Christian Kirk Lilleør

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 5.308 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?





Effektiv reklame - klik her