Logo

Lindbjerggaard

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Lindbjerggaard

 

Lindbjerggaard indgik en periode i 1700-tallet i Gerhard de Lichtenbergs godsimperium.

Christian Hyldgaard, der var gårdens ejer fra 1807 til 1837, foretog gennemgribende forandringer i Lindbjerggaards landbrugsstruktur.

 

Lindbjerggaard

Lindbjergvej 38

6870 Ølgod

Region Syddanmark - Syd- og Sønderjylland - Varde kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Knud Erik Madsen

75 24 43 32 + 61 75 81 95 + 42 19 18 05 +

Godsets størrelse: 126 ha

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug

Forbindelser: Bidstrup, Engelsholm, Haraldskær, Kjeldkær

 

 

Hovedbygning

Den nuværende hovedbygning består af en enkelt fløj.

Gerhard de Lichtenberg opførte i midten af 1700-tallet en ny tre-fløjet hovedbygning af bindingsværk på Lindbjerggaard, hvoraf kun stuehuset er bevaret.

Bygningen blev gennemgribende restaureret i 1900 og igen i 1979. Bygningen er grundmuret med tegltag. På facaden, der vender ud mod gården, er der to risalitter med pilastre, mens facaden mod haven er helt enkel.

Tidligere var gårdrummet domineret af fire lindetræer.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.

 

Andre bygninger

Gerhard Hansen de Lichtenberg opførte udover en ny hovedbygning desuden også avlsbygninger, der i starten af 1900-tallet blev erstattet af nye grundmurede avlsbygninger med tag af pandeplader.

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.

 

Omgivelser

Der findes ingen oplysninger om kulturmiljøet.

 

Ejerhistorie

Lindbjerggaard tilhørte i 1400-tallet adelsslægten Fasti. Gennem ægteskaber kom den i 1500-tallet først til slægten Rud og senere til Kaas, hvis medlemmer ejede den til omkring 1600.

I 1600-tallet var gården i hænderne på slægten Juel. Jens Juel arvede gården i 1612, og hans enke og søn ejede gården efter ham indtil 1705.

 

Her blev den købt af Laurids Christensen Vesterhof, men hans stedsøn måtte i 1726 pantsætte gården til købmanden Henrik Lichtenberg og hans svoger, Hans Christensen. I 1731 overtog Hans Christensens søn, Gerhard Lichtenberg gården.

 

Efter enevældens indførelse i 1660 var det muligt for borgerlige at eje herregårde, såvel som at blive adlet. De Lichtenberg var en af dem, der netop tog springet fra borgerlig handelsmand til godsejer, og han opbyggede med tiden et stort godskompleks i Østjylland, hvor han på et tidspunkt ejede 17 herregårde, bl.a. Kjeldkær, Engelsholm, Bidstrup og Haraldskær.

 

Lichtenberg samlede sig en stor formue og et stort antal herregårde, og blev senere adlet under navnet de Lichtenberg. Han synliggjorde derved på den ene side de sociale og økonomiske muligheder, som perioden rummede for driftige borgerlige. På den anden side illustrerede han, hvordan mange danske herregårde i perioden fik tilført mange penge udefra, idet de nye ejere investerede store formuer i deres nye herregårde.

 

Lichtenberg, der aldrig boede på gården, solgte den i 1758 til Peder Saxesen, og der fulgte en periode med hyppige handler og ejerskifter. I forbindelse med de mange handler blev jordtilliggendet dramatisk reduceret. I 1758 var hovedgårdsjorden således sat til 45 tdr. hartkorn, mens fæstegodset var på 290 tdr. hartkorn, men i 1800 var hovedgården svundet til næsten en fjerdedel: 12 tdr. hartkorn. Fæstegårdene blev i samme periode frasolgt, således at gården i 1800-tallet alene bestod af herregårdens egen jord.

 

I 1807 blev Lindbjerggaard solgt til Christian Hyldgaard, der bragte gården i god drift og gennemførte en række forbedringer. Tidligere hedeområder blev opdyrket, mens engene blev afvandet, og endelig blev der anlagt en ny avlsgård.

 

Efter Christian Hyldgaard solgte Lindbjerggaard i 1837, fulgte atter en periode med hyppigt skiftende ejere. Omkring år 1900 frasolgtes igen jorder til udstykning, og gårdens tilliggende reduceredes til ca. 40 hektar. 

 

Ejerrække

(       -1527) Niels Ruds

(1527-       ) Mogens Kaas

(1562-1578) Erik Kaas

(1578-       ) Peder Kaas

(1578-       ) Jørgen Kaas

(1609-1612) Margrethe Ulfstand, gift Juel

(1612-1636) Jens Juel

(1536-1654) Ide Gøye, gift Juel

(1654-1705) Henrik Juel

(1705-1726) Laurids Christensen Vesterhof

(1726-1731) Christian Brønsdorph

(1731-1758) Gerhard de Lichtenberg

(1758-1764) Peder Saxesen

(1764-1768) Henning Ulrik Nees

(1768-1780) Niels Hansen

(1780-1781) Else Cathrine Sørensen, gift 1) Hansen, 2) Haahr

(1781-1800) Jørgen Haahr

(1800-1801) Ane M. B., gift 1) Haahr, 2) Borgen

(1801-1807) Christian Erhard von Borgen

(1807-1837) Christian Hyldgaard

(1837-1838) Jens Jensen Knude

(1838-1846) Heinrich C.C. Drescher

(1846-1857) Joachim M.F. Lexow

(1857-1858) Peder Kjær

(1858-1862) J. E. Lebeck

(1862-1876) Mathias Nissen

(1862-1878) Andreas Nissen

(1878-1911) Andreas Chr. Iversen

(1911-       ) Johannes Iversen

(       -       ) Knud Erik Madsen

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 240 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• LunderupLunderup var frem til 1579 krongods. Herregården indgik i en årrække i stamhuset Nørholm
• Nørholm GodsNørholm ved Varde er et enestående eksempel på en rokokoinspireret herregård i Vestjylland
• LunderupLunderup var frem til 1579 krongods. Herregården indgik i en årrække i stamhuset Nørholm
Afstemning
Hvilket slot er Danmarks flotteste?





Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?




Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?







Fortæl dine venner om os