Logo

- Fyn med øer

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

- Fyn med øer


- Fyn med øer

• Region Syddanmark


Fra vikingetidens slutning sætter kongemagten sig fast på Fyn. Øen er til at overskue, ikke mindst fra magteentret i Odins hjem. Her oprettes bispestolen engang i 970'erne, og her anlægger Harald Blåtand sin stærke tvangsborg omkring 988. Stedet bliver siden kaldt Nonnebakken, da borgarealet indlemmes i Odense Kloster.

 

Fyns fire hjørner fik snart stærke kongeborge. Som udgangspunkt anlagdes Svends Borg ved overgangsstedet til Tåsinge og Langeland. Det er Harald Blåtands søn, Svend Tveskæg, der refereres til. Den magtfulde borg flyttede dog gerne for en driftig købstad i 11 OO-tallet. Svends Borg blev til 0rkild uden for den egentlige bygrænse. På Vestfyn gav sagen sig selv med en borg i hvert hjørne: Hagenskov mod syd og Hindsgavl mod nord. I dag er alene bevaret voldstederne af de tidligere så mægtige kongeborge Ørkild, Hagenskov og Hindsgavl. I løbet af 1100-tallet blev det nødvendigt at anlægge en »ny borg« ved det sted, hvor folket og handlen søgte hen. Det blev til den ærværdige Nyborg. Den eneste nogenlunde bevarede middelalderborg på Fyn.

 

Hvis man kan tale om en hovedstad i Danmark i middelalderen, fungerede Nyborg som sådan i 1200-tallet. Det var her, Erik Klipping i 1282 underskrev Danmarks Magna Carta, den berømte håndfæstning, der for første gang markerede adelen som en selvstændig politisk magtfaktor.

De første privatborge på Fyn dukker op i forbindelse med de urolige tider efter Valdemar Sejrs død i 1241. Arreskov og Tranekær indgår direkte i konflikten og er i hænderne på kongemagtens modstandere i form af de forsmåede tronkrævere, Abelslægtens sønderjyske hertugfamilie. Med lidt god vilje står Tranekær, trods senere ombygninger, med sine okseblodsfarvede, kraftige middelaldermure som et fornemt vidnesbyrd om tidens stærke borge.

 

Fyns ældst bevarede herregårdsanlæg stammer fra 1400-tallet: Dallund, Wedellsborg og først og fremmest 0strupgård, der måske er endnu ældre, er bygget som kraftfulde, rektangulære stenhuse. Senmiddelalderens gotiske herreborg er en bygning, hvor bolig- og forsvarsformålet forenes bag svære kampesten eller tykke røde munkesten solidt placeret oven på et granitfundament og omgivet af beskyttende voldgravsanlæg.

 

Ret beskedne anlæg er det stadig omkring 1500. Diskretion og beskyttelse bliver nøglebegreberne i perioden frem mod adelens storhedstid efter reformationen 1536. Reformationen står nok udadtil som kongemagtens sejr over kirken, men den virkelige sejrherre var aristokratiet Før det kom så vidt. måtte Danmark dog igennem urolige år og Danmarks sidste borgerkrig, grevens fejde, i 1534-36. De urolige forhold afspejler sig i tidens forsvarsindrettede herregårdsbyggeri. Perlen her er østfynske Rygård, hvis firfløjede anlæg blev opført i begyndelsen af 1500-tallet Rygård er Danmarks sidste herregårdsbygning fra middelalderen.

 

Med de politiske omvæltninger og adelens stadig større velstand og magt i de gode år efter reformationen holder den pragtlystne renæssance sit indtog i Danmark. De fynske renæssancegårde hører til landets ypperste.

 

Fyn med øer omfatter et areal på 3.500 km2. På dette areal ligger ca. 140 herregårde, hvoraf de 58 heraf seks på Langeland og en på Tåsinge beskrives nærmere her. Herregårdene ligger stort set ligeligt fordelt over hele øen. Alligevel kan man godt opdele øen i en række herregårdszoner.

 

Vil man se på renæssancegårde, ligger der ikke mindre end otte mere eller mindre velbevarede eksemplarer mellem Nyborg og Svendborg: Holckenhavn, Juulskov, Ravnholt, Lykkesholm, Ørbæklunde, Rygård, Hesselagergård og Broholm.

 

Er det klassicismen, man søger, skal man til Vestfyn. Her finder man en tilsvarende perlerad mellem Bogense og Assens: Langesø, Kærsgård, Hindsgavl. Krengerup og Hagenskov.

Vil man en tur gennem stilhistorien fra gotikken til historicismen, kan Nordfyn anbefales med den senmiddelalderlige Dallund, renæssancens Harritslevgård og Gyldensten, senbarokkens Margård, den klassicistiske Hofmansgave, empiretidens Egebjerggård og historicismens Rugård.

 

Endelig fremviser Sydfyn nogle af øens mest unikke og seværdige 1500-tals gårde opført i den særprægede danske gotiske-renæssance-stil med Egeskov, Nakkebølle og Stensgård i spidsen.

Er det den historiske stilblanding, man interesserer sig for, er Langeland det helt rigtige sted. Tranekær praler nok med at være Danmarks ældste privatbolig, men den imposante borg er dog i høj grad et produkt af den nygotiske restaurering omkring 1860.

 

Sammenlignet med de sjællandske herregårde er landbrugsbedrifterne på Fyn gennemgående noget mindre. Langt de fleste fynske godser har i dag tilliggender på mellem 300 og 800 ha, og kun otte af de her beskrevne har over 1.000 ha. Største koncentration er Ove Sehestedt Juuls Ravnholt med Hellerups og Lykkesholms jorder under sig, i alt 2.800 ha. Brahetrolleborg har et tilliggende på 2.400 ha, og endelig når Hvidkilde og Wedellsborg, den sidste i kraft af sit store skovareal, lige akkurat op over 2.000 ha. Tranekær, Gyldensten, Krengerup og Mads Eg Damgårds Egebjerggård hører til de andre større fynske gårde.

 

I den anden ende af dette hierarki finder man de som landbrugsbedrifter nedlagte herregårde: Harritslevgård, Hvedholm, Hindsgavl, Hollufgård og Ulriksholm.

Relativt mange fynske herregårde anvendes helt eller delvist til andre formål end det oprindelige: Valdemars Slot, Egeskov, Skovsgård og Harritslevgård er indrettet til nogle af landets bedste og mest besøgte herregårdsmuseer. Museer finder man desuden i tilknytning til Tranekær, Krengerup, Kærsgård og Hofmansgave, mens Hindemae er indrettet med antikvitetsudstilling. Krengerups og Margårds hovedbygning udlejes til kulturelle formål.


Ikke mindre end fire fynske herregårde er indrettet til hotelpensioner: Stensgård, Hindsgavl, Hvedholm og Nedergård på Langeland. Dallund er ombygget til rekonvalescenthjem, mens Tiselholt og Sandholts hoved bygninger er delvis ombygget med lejligheder.

 

Endelig fungerer Østrupgård, trods et relativt stort landbrugstilliggende, vel først og fremmest som arkitektvirksomhed.

 

Til herregårdenes oprindelige landbrugsvirksomhed hørte store avlsgårdsanlæg, hvoraf flere fremragende bindingsværkskomplekser er bevaret på Fyn. Et selektivt udvalg af de mest interessante omfatter avlsgårdsbygninger på Damsbo, Hesselagergård, Hofmansgave, Hvidkilde, Krengerup, Sandholt og ikke mindst Østrupgård.

 

Af listen nedenfor fremgår, at 22 af de beskrevne herregårde helt eller delvist har åbnet deres parker for publikum, i reglen i sommersæsonen. Særlig bemærkelsesværdige parker finder man ved Glorup, Tranekær, Skovsgård, Egeskov, Stensgård, Erholm, Hindsgavl, Dallund og Hofmansgave.

 

De fynske herregårdsomgivelser er som alle andre steder i landet smukke. Ikke blot byggede man godt, man forstod også at placere sin gård i sammenhæng med det omgivende landskab.

 

- Fyn med øer

__________________________________

 

 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 599 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• HollufgårdDe tre tårne understreger Hollufgårds umiskendelige renæssancepræg. Indgangstårnet er...
• HellerupHellerup optræder første gang i de skriftlige kilder i 1366 i forbindelse med de urolige...
• HolckenhavnHolckenhavn er omgivet af en voldgrav på alle fire sider. Det slotslignende...
Afstemning
Hvilket slot er Danmarks flotteste?





Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?




Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?







Fortæl dine venner om os