Logo

Broløkke (Fyn)

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Broløkke (Fyn)

  

● Region Syddanmark - Fyn og øer - Kerteminde Kommune

● Adresse: Hverringevej 11, 5300 Kerteminde

● Ejer: Niels Iuel greve Reventlow

● Broløkke er på 268,6 hektar

● Hovedbygningen er opført i 1898 efter en brand i avlsbygningerne.

 

Broløkke nævnes første gang i 1325 og blev i 1875 en avlsgård/del af stamhuset Hverringe, da Niels Juel indlemmede gården i dette. Gården ligger i Viby Sogn, Bjerge Herred, Kerteminde Kommune. Billedet viser den gamle hovedbygning fra før branden.

 


 

Hovedbygning

Hovedbygningen på Broløkke består af en enkelt fløj, der står i to etager oven på en kælder. Bygningen har gråt tegltag, mens der midt for er en gennemgående høj frontspids. Midt på fløjen leder en todelt trappe fra hver sin side op til hovedindgangen, mens der neden under disse trapper er indgang til kælderen. Nederst på bygningen er der vinduer ned til kælderen, mens der over de egentlige etagers vinduer er buede overstykker. Rundt på bygningens mur er der et mønster med flere mørke, vandrette striber, som løber mellem alle vinduerne. Disse striber løber også mellem vinduerne på frontspidsen i midten af bygningen. På den sydlige ende af bygningen er en lille, overdækket terrasse bygget ud fra muren.

Hovedbygningen blev opført i 1898/1900 efter gården havde været ramt af brand.

Hovedbygningen har stået ubeboet i mange år. Hovedbygningen er ikke fredet.

 

Andre bygninger

Ved Broløkke ligger der en enkelt avlsbygning med gråt tag og hvide mure. Denne bygning ligger vest for hovedbygningen. Avlsbygningerne er ikke fredede.

 

Broløkke (Fyn)

 

Omgivelser

 

Broløkke (Fyn)
Specielt denne vej (Hverringevej) med de stynede popler (Piletræer) er meget Fynsk.

 

Historie

Fra 1300-tallet kendes væbnerne Niels Jonsen og Jens Jonsen Broløkke, der omtales som rådgivere til Christoffer II (1276-1332).

 

I slutningen af 1400-tallet var Broløkke ejet af Jørgen Urne, som var en meget godsrig mand. Han ejede på et tidspunkt 9 herregårde, og fra 1472 og 12 år frem havde han Kerteminde by i pant af kongen. Jørgen Urne skænkede en del af sit gods til Sortebrødre Kloster i Odense, hvor han også blev begravet efter sin død i 1480.

 

Gennem ægteskab med Jørgen Urnes datter, Margrethe Urne, overtog Knud Joachimsen Reventlow herefter Broløkke. Knud Joachimsen Reventlow ejede også herregården Søbo beliggende på Sydvestfyn. Under Knud Joachimsen Reventlow blev fæstebøndernes hoveri fastlagt til en fast ugedag, en ordning der blev meget almindelig i løbet af 1500-tallet.

I 1505 blev Margrethe Urne omtalt som enke, men gården arvedes kort herefter af datteren Kirsten Knudsdatter Rewentlow, som var gift med Tønne Palnesen Viffert. Viffert-slægten skulle herefter eje Broløkke i næsten 200 år.

 

Jakob Jakobsen Viffert arvede som helt lille Broløkke omkring 1563. Han blev i 1592 gift med Anne Eilersdatter Krafse, men blev syg og døde blot 17 dage senere. Anne Eilersdatter Krafse fik lov til at blive boende på gården, men ejerskabet til gården gik i arv til Jakob Jakobsen Vifferts moster, Anne Eilersdatter Rønnow, gift med Erik Hardenberg. Deres datter, Mette Hardenberg, arvede gården, og hun sagsøgte Anne Eilersdatter Krafse for at have misligholdt sin kontrakt for brugen af Broløkke.

 

Mette Hardenberg var enke efter Predbjørn Gyldenstierne, som havde været medlem af rigsrådet. Deres søn, Henrik Gyldenstierne, arvede senere Broløkke, men i 1650 pantsatte han Broløkke til Frederiksborg skole for 15.000 rigsdaler. Familien må dog have indløst pantet igen. Hans enke, Mette Gyldenstierne, solgte i 1690 Broløkke til baron Frederik von Vietinghoff. På dette tidspunkt havde hovedgården en størrelse på 45,9 tønder hartkorn, en nogenlunde gennemsnitlig herregård.

 

Broløkke blev nu solgt og købt flere gange. I 1765 købtes gården på auktion af Søren Jørgensen, som i 1784 overdrog den til sin søn, Hans Jørgensen. Hans Jørgensen døde i 1793, og to år senere giftede enken sig med Johann Friderich Utke, som dermed overtog Broløkke. I forbindelse med denne overtagelse måtte Johann Friderich Utke dog udstede en obligation til sin stedsøn, Søren Jørgensen, hvorefter han blev nødt til at pantsætte Broløkke.

Johannes Friderich Utke påbegyndte en omstilling af Broløkkes landbrug. Han søgte tilladelse til at bortsælge Broløkkes fæstegårde til bøndernes selveje. Samtidigt investerede han i driften på selve herregården. Han lagde mere jord til herregården ved at indgå i inddæmningsarbejdet af Thaarup Strand, som man tørlagde ved at bygge en dæmning i 1812. Dette gav Broløkke 43 tønder jord.

 

Efter Johann Friderich Utkes død i 1824 overtog hans enke atter Broløkke som eneejer indtil 1840'erne, hvor sønnen Johan Ernst Utke blev medejer. Efter dennes død giftede hans enke sig med Allan Dahl, der solgte Broløkke til ejeren af Hverringe Gods, Niels Rudolph Juel.

Få år senere arvede Niels Rudolph Juel stamhuset Hverringe. Broløkke blev indlemmet i stamhuset 1899. I 1925 overgik stamhuset Hverringe til fri ejendom i henhold til bestemmelserne i Lensafløsningsloven 1919. I den forbindelse skulle betales en afgift til staten. Det medførte, at stamhuset afgav 55 tønder land fra Broløkke til udstykning. Fra 1928 overgik Broløkke til et kvægløst landbrug, og man overgik til intensiv frøavl.

Broløkke hører i 2013 fortsat under Hverringe Gods.

 

Ejere af Broløkke

(1325-1350) Ludvig Albertsen

(1350-1390) Niels Jonsen

(1390-1420) Jens Jensen

(1420-1445) Jørgen Urne

(1445-1485) Knud Jacobsen Reventlow

(1485-1510) Jacob Knudsen Reventlow

(1510-1540) Tønne Pallesen Viffert

(1540-1560) Tønne Tønnesen Viffert

(1560-1580) Jacob Tønnesen Viffert

(1580-1620) Jacob Jacobsen Viffert

(1620) Anne Rønnow gift Hardenberg

(1620-1645) Erik Hardenberg

(1645-1655) Mette Eriksdatter Hardenberg gift Gyldenstierne

(1655-1670) Preben Gyldenstierne

(1670-1690) Mette Prebensdatter Gyldenstierne gift Bille

(1690-1710) Frederik lensbaron Vittinghof

(1710-1738) Johan Lehn

(1738-1765) Lorents Petersen

(1765-1784) Søren Jørgensen

(1784-1820) Hans Jørgensen

(1820-1825) Enke Fru Jørgensen gift Utke

(1825-1853) Johan Frederik Utke

(1853-1863) Johan Ernst Utke

(1863-1865) Enke Fru Utke gift Dahl

(1865-1868) Allan Dahl

(1868-1875) Hans Juel

(1875-1878) Niels Rudolph Juel

(1878-1923) Hans Rudolf Juel

(1923-1959) Niels Rudolf Juel

(1959-1977) Ellen Nielsdatter Juel gift Reventlow

(1977-2009) Niels Otto Rudolph Juel greve Reventlow

(2009-20xx) Alexander Juel greve Reventlow

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 971 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Schelenborg GodsScheelenborg er en gammel hovedgård, som nævnes første gang i 1280, gården blev kaldt...
• Hverringe GodsHverringe er en gammel sædegård, som nævnes første gang i 1350. Gården ligger i Kerteminde...
• BrockdorffBrockdorff fik herregårdsstatus i 1785 og hørte frem til 1980 under Scheelenborg....
Afstemning
Hvilket slot er Danmarks flotteste?





Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?




Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?







Fortæl dine venner om os