Logo

Damsbo Gods

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Damsbo Gods

 

• Region Syddanmark, Sydvestfyn, Assens Kommune, 15 km nordvest for Fåborg

• Adresse: 5683, Strandbyvej 62, 5683 Haarby. Telefon: 43 58 49 49. damsbogods.dk/

• Adgang kun efter aftale

• Gartner Alfred Pedersen

• 353 ha

• Opført 1656-57

 

Damsbo Gods

 

Damsbos hovedbygning består af to parallelle fritliggende langstrakte fløje bundet sammen af en nordvendt spærremur med skydehuller. Vestfløjen bærer årstallet 1656, østfløjen 1657. Det enkle senrenæssance-anlæg er hvidkalket med svungne gavle og karnapper under rødt tegltag. Bygherren var Chr. 4.'s rigsmarsk Anders Bille (1600-1657). Billes våben finder man anbragt over avlsbygningerne, der sammen med gårdens gamle vandmølle hidrører fra 1600-tallet.

 

Med den ulykkelige svenskekrig 1657-60 stoppede byggeriet på Damsbo. Bygherren selv blev dødeligt såret i krigens indledende fase under det svenske angreb på fæstningen Frederiksodde (siden Fredericia) i oktober 1657 og døde i svensk fangenskab den 9. november 1657.

 

Den oprindelige herreborg lå i det vidtstrakte landskab ud mod Helnæs Bugt. Endnu ses tydelige spor af voldstedet umiddelbart vest for de nuværende hovedbygninger. Det velbevarede voldsted med kraftige kampestensmure er opført på en kvadratisk borgbanke på en »ø«, omgivet af en næsten udtørret 10m bred voldgrav.

 

Damsbo er oprettet som hovedgård i 1552 af Jacob Mikkelsen Brockenhuus. Damsbo ligger i Jordløse Sogn, Sallinge Herred, Assens Kommune. Hovedbygningen er opført i 1654-1657.

 

Damsbo er tillige navnet på en arkæologisk lokalitet der viser menneske-rester fra stenalderen fra omkring 3000 f.Kr til 2000 f.Kr.


Damsbo Gods

 

Damsbos to fløje blev opført af rigsmarsk Anders Bille i 1656-57 Damsbo er den sidste danske herregård, der blev opført med renæssance tidens karakteristiske svungne gavle. Hovedfløjene er siden blevet kalket over. Anders Bille faldt i kampen mod de fremrykkende svenske tropper ved Frederiksodde ved Lillebælt samme år hans bygningsværk stod færdigt.

 

Ejere af Damsbo

(1547-1577) Jacob Mikkelsen Brockenhuus

(1577-1602) Eiler Jacobsen Brockenhuus

(1602-1606) Karen Brockenhuus gift Pogwisch

(1606-1620) Hans Pogwisch

(1620-1624) Henning Valkendorf / Jacob Ulfeldt

(1624-1657) Anders Eriksen Bille

(1657-1658) Henrik Andersen Bille

(1658-1660) Sophie Jacobsdatter Rosenkrantz gift Bille

(1660-1693) Sophie Andersdatter Bille gift Rosenkrantz

(1693-1695) Mogens Rosenkrantz

(1695-1717) Christian Corfitz Mogensen Rosenkrantz

(1717-1724) Axel Mogensen Rosenkrantz

(1724-1730) Hans Nobel

(1730-1731) Henrik Larsen Lund

(1731-1754) Søren Henriksen Lund

(1754-1754) Susanne Brahe gift Hein

(1754-1786) Preben baron Brahe

(1786-1787) Axel Frederik Henriksen baron Bille-Brahe

(1787-1789) Henrik baron Bille-Brahe

(1789-1857) Preben Henriksen greve Bille-Brahe

(1857-1875) Henrik greve Bille-Brahe

(1875-1918) Preben Charles greve Bille-Brahe-Selby

(1918-1922) Henrik greve Bille-Brahe-Selby

(1922-1935) Preben Charles baron Bille-Brahe-Selby

(1935-1954) Preben Skou

(1954-1970) Rita Lizzi Thrane gift Skou

(1970-2001) Alfred Pedersen

(2001-2015) Enke Fru Katrine Pedersen

(2015-20xx) Steen Pedersen og Mads Ulrik Pedersen

 

Damsbo Gods

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,5 (13 stemmer)
Siden er blevet set 13.813 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?






Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her